Nasalsonde, anlæggelse hos børn og unge

At sikre fælles retningslinjer i Region Hovedstaden og Region Sjælland for sikker anlæggelse og kontrol af nasalsonde hos børn og unge) mhp. at afværge fejlplacering og aspiration til lungerne.

Tilbage til top

Sundhedspersonale med ansvar for ansvar for anlæggelse og brug af nasalsonde til patienter i psykiatriske og somatiske afdelinger Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Visse afdelinger og specialer kan have egne vejledninger, men sikkerhedsprocedurer angivet i denne vejledning anses som minimumskrav og skal følges.

Afgrænsning

Vejledningen gælder ikke for neonatale børn.

Tilbage til top

Nasalsonde: Nasogastrisk ernæringsonde, anlagt via næsebor til ventrikel

Aspiration til lungerne: Fejlagtig indgift af sondeernæring i luftvejene eller tilbageløb af sondeernæring fra ventrikel til luftveje.

Tilbage til top

1. Indikationer for sondeanlæggelse

Tilstande, hvor tilstrækkeligt væske- og kostindtag ikke opnås per os. Ved barn under 10 kg særlig opmærksomhed.

Børn og unge der ikke kan indtage medicin pr. os.

Tilbage til top

2. Kontraindikationer og opmærksomhedspunkter ved anlæggelse af sonde

• Ileus
• Ventrikelretention 50-200 ml afhængig af alder og vægt
• Ubehandlet blødningsforstyrrelse, skærpet opmærksomhed ved trombocyttal under 50 (følg lokale retningslinjer/lokale tilføjelser)
• Stenoser i svælg eller oesophagus, som ikke tillader passage af sonden
• Vær særlig opmærksom på risiko for fejlplacering og aspiration til lungerne hos patienter uden reflekser (ingen hosterefleks), som ikke er i respirator, f.eks. neurologiske patienter (apopleksi, hjerneskade m.m.) eller bevidstløse patienter.

Tilbage til top

3. Valg af sonde

Brug en tynd nasogastrisk polyurethan (PUR) sonde med diameter CH 6 eller CH 8 afhængig af patientens alder.

Tilbage til top

4. Anlæggelse og kontrol af sonde, sikkerhed og procedurer

Anlæggelse af sonde og opstart af sondeernæring må kun udføres selvstændigt efter forudgående instruktion og supervision. Det skal fremgå af afdelingens introduktions- eller kompetenceudviklingsprogram, at vedkommende har kompetencen.

Tilbage til top

4.1 Før anlæggelse

• Patienten og forældrene forberedes på proceduren. Vis evt. sonde på andet barn, fotografi eller på dukke.
• Forældres - /unge over 15 år dokumenteres samtykke i patientjournalen
• Materialet medbringes: Sonde, sprøjte, bæger med vand, evt. hudbeskyttelsesfilm (serviet eller slikkepind), tynd hydrokolloid bandage, plaster, stetoskop, pH-stix, usterile handsker.
• Håndhygiejne udføres.
• Gør hydrokolloid og plaster i passende størrelse klar til fiksering af sonden på kinden.

Sondelængden for at nå ventriklen måles med sonden på følgende måde:

• Afstand fra næsebor til øreflip og videre ned til 1½ cm under spidsen af brystbenet. Marker med vandfast spritpen eller med et lille plaster punktet på sonden ved næseboret.

Tilbage til top

4.2 Lejring af patienten ved sondeanlæggelse

• Spædbørn ligger på ryggen, hovedet støttes med den frie hånd.
• Småbørn sidder hos forælder eller hjælper, hvis det er muligt, som støtter/fikserer barnets hoved.
• Større børn sidder i en stol eller i en seng med eleveret hovedgærde, forældre eller hjælper støtter/fikserer barnets hoved.

Tilbage til top

4.3 Anlæggelse - procedure

• Håndhygiejne udføres
• Påfør hudbeskyttelsesfilm på patientens kind og lad det tørre
• Placer et stykke tynd hydrokolloid ovenpå hudbeskyttelksesfilmen som trykforebyggelse. Undgå træk i nederste øjenlåg, eller at kinden folder.
• Tjek næseborene for evt. tilstopning.
• Tag engangshandsker på - ren procedure jf. vejledningen Håndhygiejne for sundhedspersonale
• Dyp sondespidsen i lidt vand (sterilt vand ved immunsuppression og børn under 4 mdr.) eller vandopløseligt smøremiddel.
• Ved større børn bøjes hovedet let bagover ved indføring af sonden til denne når svælget, dette letter indføringen og giver mindre risiko for lædering af slimhinden. Hos spædbørn skal hovedet ikke bøjes bagover.
• Når sondespidsen er ved svælget gives lidt vand til børn der kan samarbejde Børn, der bruger sut, må meget gerne sutte. Giv evt. 20 % sukkervand på sutten. Hovedet bøjes herefter let forover, hvilket lukker trachea og letter nedføringen i oesophagus.
• Samtidig med at patienten synker/gør synkebevægelser føres sonden ned til den tidligere omtalte markering ved næseboret. Hold fast på sonden og fjern evt. guidewire.
• Placer sonden oven på hydrokolloid og fikser den med plaster. Sonden må ikke trække i næseboret.
• Notér længde-mærket i journalen.

Tilbage til top

4.4 Efter anlæggelse - kontrol af beliggenhed

Umiddelbart efter anlæggelse.

Ingen af nedenstående kontrolprocedurer viser med 100 % sikkerhed, at sondens beliggenhed er korrekt. Nedenstående kontrolprocedure er derfor det bedste bud ud fra nyeste studier på området:

• Aspirer maveindhold med en 10 eller 20 ml sprøjte, ved forsigtig aspiration så sonden ikke suges fast til ventrikelvæggen
• Aspiratet vurderes, og i tvivlstilfælde kontrolleres aspiratet med pH-stix, pH skal være mindre end 5,5, medmindre der gives syrepumpehæmmere som f.eks. Losec.
• Det aspirerede maveindhold indgives igen gennem sonden, og sprøjten kasseres.
• Kontrol af placeringen skal dokumenteres.
• OBS: PH måling kan ikke anvendes alene til at bekræfte korrekt placering af sonden

Er det ikke muligt at aspirere på sonden gøres følgende:

• Sprøjt 3-10 ml luft (afhængig af patientens størrelse) hurtigt ned i sonden, lyt med stetoskop over epigastriet, der skal høres en tydelig boblen. Dette er dog ingen garanti for, at sonden er korrekt placeret i ventriklen. Der skal igen forsøges med forsigtig aspiration, og efter luftindgift er det ofte muligt at aspirere på sonden.
• Prøv evt. at få barnet til at ændre stilling.

Ved fortsat tvivl om sondens placering tilkaldes lægen, sondens placering kan endelig kontrolleres ved røntgen (de fleste sonder er røntgenfaste).

OBS: Vær opmærksom på, at svært neurologiske syge og/eller bevidstløse patienter ikke nødvendigvis reagerer med hoste ved fejlanbringelse af sonden i luftvejene.

Tilbage til top

4.5. Symptomer på fejlplacering af sonde

###TABEL_1###

 

Forældrene betragtes som en ressource og skal opfordres til at henvende sig til personalet, hvis de har mistanke om displacering af sonden.

Andre problemer:

• Det er yderst ubehageligt at få anlagt sonde. Det kan give pulsfald på grund af vagusstimulation.
  Hold pause til patienten er faldet til ro. Sonden skal eventuelt fjernes.
• I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at sedere patienten eller anlægge sonden i forbindelse med anæstesi til anden procedure.

Tilbage til top

4.6 Daglig observation og pleje

• Observer dagligt, at sonden er fikseret til samme punkt
• Fikseringsplaster udskiftes efter behov
• Næsebor observeres for trykspor, ny sonde anlægges i det andet næsebor efter behov.
  Vær opmærksom på at der også kan opstå trykgener i gane og svælg
• Næsebor renses så barnet kan få luft gennem næsen
• Huden på kinden observeres for irritation og trykgener
• Fiksering af sonden flyttes til intakt hud efter behov – sonden kan evt. fikseres på næsen.

4.7 Efterfølgende daglig kontrol

Sonden kan displacere fra den oprindelige placering, f.eks. ved opkastning, hoste eller ved at patienten ved et uheld har rykket i sonden.

Inden hver anvendelse af sonden skal beliggenheden derfor kontrolleres.

Se Sondeernæring til børn og unge samt pleje og observationer
 

Tilbage til top

5. Dokumentation

Sondeernæring er en invasiv ernæringsform.

• Anlæggelse af sonde  skal ordineres af en læge i journalen.
• Sondenedlæggelse, kontrolprocedurer af sondens beliggenhed efter nedlæggelse og dagligt skal journalføres ifølge Sundhedsstyrelsens “Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder”
• Alvorlige komplikationer (f.eks. aspiration til luftvejene) skal ligeledes journalføres.

Tilbage til top

6. Ved udskrivelsen

Ved udskrivelse af børn/unge med nasalsonde skal der foreligge dokumenteret oplæring af forældre/ hjælper i daglig kontrol af sondens beliggenhed, indgift i sondensamt forholdsregler ved tilstoppet sonde, displaceret sonde eller hvis sonden glider/kastes op.

Tilbage til top

• Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger.

• Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for:

  • At sundhedspersoner oplæres i og har den fornødne kompetence til at anlægge ernæringssonder og kontrollere beliggenhed heraf.
  • At ordination af ernæringssonde, kontrol af beliggenhed samt revurderinger af sondens beliggenhed dokumenteres i journalen.

• Den enkelte medarbejder har ansvaret for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

• Shaw V, Lawson M. Clinical paediatric dietetics. Blackwell Publishing 2007
• ESPGHAN Committee on Nutrition JPGN 2010;51:110-122
• Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10241 af 21/11/2007: Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder

Tværregionale vejledninger

• Sondeernæring til børn og unge samt pleje og observationer
• Ernæringsterapi - børn og unge
• Ernæringsvurdering og -behandling af børn og unge under 18 år ved risiko for underernæring
• Håndhygiejne for sundhedspersonale

Regionale vejledninger

• Mad- og ernæringspolitik for Region Hovedstadens hospitaler

Tilbage til top

Ingen.

Tilbage til top