At understøtte ensartet og korrekt procedure for anvendelse og pleje af børn under 0-2 år i CPAP-behandling.
Sygeplejersker ansat på somatiske Børne- og ungeafdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Afgrænsning:
Denne vejledning dækker ikke
CPAP: Continuous Positive Airway Pressure.
Benvenisteventil: Metalstuds som ved sin konstruktion muliggør etablering af et positivt tryk under hele respirationen.
Boble-CPAP: CPAP system, hvor inspirationsflow ledes til bi-nasal næsestuds eller maske og CPAP trykket reguleres ved at lede expirationsluften ud under en vandoverflade i en beholder.
Binasal CPAP: Lufttrykket gives via begge næsebor ved hjælp af 2 små studser (næsestuds/grisetryne).
Mononasal CPAP: Lufttrykket gives via 1 næsebor ved hjælp af en afklippet endotrachealtube påsat en metalstuds, der passer til Benvenisteventilen.
Fugter: Et varmelegeme der er beregnet til at opvarme, fugte og måle temperaturen på den luft, der gives barnet gennem CPAP-systemet.
Trykmåling: Ved hjælp af en trykmåler, måles det lufttryk, barnet får gennem CPAP-systemet. Trykket udøves af den mængde luft (flow), der administreres gennem systemet. CPAP-tryk ordineres af en læge. Måles oftest i cm vand, Hg eller Bar.
Kliniske tegn på udtrætning: Apnøtendens, mathed, bleghed, sveden, sløvhed eller cyanose
OBS: Muskelsvage børn kan have beskedne kliniske symptomer på respirationsinsufficiens
Kontraindikationer for CPAP
Der henvises til afdelingens egen instruks/lokal tilføjelse.
Ordineres af læge.
Hvis det målte tryk ved gentagne målinger afviger fra det forventede tryk, kan det skyldes flere faktorer:
Såfremt trykværdi ved kontrol afviger fra det ordinerede tryk, kontrolleres barnet i relation til vitale parametre og klinisk præsentation.
En afvigelse på +/- 1 cm er helt tilladeligt og trykket justeres ved at udelukke utætheder og oftest ved, at ændre på flowet.
Er det målte tryk +/- 2 i forhold til det forventede dvs. det tidligere aflæste skal CPAP-systemet gennemgås og tryk kontrolleres en ekstra gang indenfor nogle timer.
Er der systematiske afvigelser på +/- 2 skal man overveje at skifte flowmetre eller oxymixer, hvis ikke der findes andre forklaringer.
Sygeplejens fokus er:
Forældre informeres om formålet med behandlingen, og om at barnet har behov for tryghed og nærvær.
Forældrene støttes og vejledes i hvordan de kan drage omsorg for deres barn under CPAP behandlingen.
Forældrene inddrages i den basale pleje af barnet så meget som de selv ønsker og er trygge ved. Aftal med forældrene, hvilke opgaver de ønsker og kan varetage selv (f.eks. trøst, lejring, hud-mod-hud, leg, måltider, mund-, øjen-, og næsepleje, bleskifte, temperaturmåling, indgift af supp. Paracetamol) og hvilke opgaver sygeplejersken varetager.
Observationsinterval foregår efter lokale instrukser/lokal tilføjelse. Graden af monitorering ordineres af læge. Som oftest overvåges et barn i CPAP-behandling med kontinuerlig måling af puls og (ilt) saturation. Se Pediatric Early Warning Score (PEWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte børn og unge på hospital samt dertil hørende handlingsalgoritme
Barnet suges efter behov/klinisk vurdering og gerne før måltider. Afhængig af sekretmængde og påvirkning af respirationen suges med ’olivenknop’ eller kateter i næse, mund og svælg. Forinden kan der dryppes med isotonisk saltvand.
Er sugning med olivenknop utilstrækkelig ved dybt siddende sejt obstruerende sekret, suges dybt.
Er barnet i mononasal CPAP, suges også i tuben.
Munden renses med fugtede vatpinde, opvredet vaskeklud, mundplejepinde eller små gazestykker. Der anvendes sterilt vand. Læberne vaskes og smøres efter behov. Undgå at smøre læber med vaseline da det er brandfarligt sammen med O2.
Næsen renses og smøres dagligt med fed plejende creme uden petrolatum og observeres for trykmærker.
Evt. ernæringssonde føres under CPAP næsestudsene.
Øjensekret tørres med isotonisk saltvand. Neutral øjensalve kan anvendes hvis øjnene generes af luftstrømmen fra CPAP-dyssen.
Huden observeres for belastning f.eks. irritation og trykspor fra bændler, plastre og slanger. Hudfolder og huden bag ører observeres for irritation og revner.
Ernæring og væske tilpasses barnets tilstand, behov og overskud.
Se Ernæringsvurdering og -behandling af børn og unge under 18 år ved risiko for underernæring og Ernæringsterapi - børn og unge
Barnet ernæres efter evne og på vanlig vis inkl. amning eller flaske og suppleres evt. med sondemad fuldt eller delvist - se Sondeernæring til børn og unge samt pleje og observationer og Nasalsonde, anlæggelse hos børn og unge
Evt. åbenstående ventrikelsonde mellem måltiderne.
Aspiration af luft før måltiderne samt ved behov.
Eleveret hovedgærde eller vugge.
På maven så længe barnet er overvåget med saturationsmåler.
Barnet lejres, hvor det finder bedst ro. Dette kan være i armene hos forældrene, så længe barnet er overvåget med saturationsmåler og forældrene er vågne.
Et barn i behandling med CPAP vil ofte være alment klattet og forpint af hoste, ømhed ved næse, mærke smerte ved fjernelse af diverse elektroder, ved sugning, blodprøver etc. Det er derfor vigtigt, at vurdere barnet for smertetegn og evt. iværksætte smertestillende behandling efter lægeordination.
Der foretages smertescore med anvendelse af ComfortNeo, Nips eller Flaccscore skema - se Smertevurdering - børn og unge
Desuden smertelindres det lille barn med sukkervand i forbindelse med smertefulde procedurer så som sugning, elektrodeskift og blodprøver - se Smertelindring spædbørn - peroral, sukkervand/amning, Smertevurdering - børn og unge og Smertebehandling til børn og unge i alderen 1 måned til 18 år
Den daglige pleje tilpasses barnets tilstand, alder og overskud.
Nyfødte hjælpes til selvberoligende adfærd f.eks. svøbning og sut og hud-mod-hud.
Aftrapning og seponering af CPAP-behandling sker efter lægelig vurdering og ordination.
Rengøring af CPAP system foregår efter lokal instruks/lokal tilføjelse.
Tværregionale vejledninger