Nævus, udredning af og opfølgning på

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

Vejledningen skal understøtte ensartet udredning af patienter med nævi i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til læger i dermatologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Tilbage til top

Definitioner

Atypiske nævi: Klinisk begreb om melanocytære nævi som er større (over 6 mm i diameter) ofte asymmetriske med forskellige farver.

Familial atypical multiple mole melanoma (FAMMM): Autosomal dominant genodermatose karakteriseret ved

  • Stort antal (50+) nævi typisk lokaliseret på truncus
  • Mindst ét atypisk nævus
  • Familiær anamnese i form af mindst et tilfælde af MM hos 1. grads slægtning (forældre, børn eller søskende) eller to eller flere tilfælde af MM på samme side i familien

Excisionsbiopsi:

1. Som førstevalg anbefales ellipseformet komplet excisionsbiopsi med fjernelse af hele tumor, med en margen til siderne på minimum 2 mm, med et lag subkutant væv under tumorbunden. For praktiske formål vil en excisionsafstand på 5 mm være hensigtsmæssig i de fleste tilfælde, da et eventuelt in situ melanom i så fald vil være korrekt færdigbehandlet.

2. Det er ikke hensigtsmæssigt at gå så dybt som til den underliggende fascie, idet man derved ved re-excisionen nødsages til at medtage fascien. Incisionen bør så vidt muligt følge hudens spaltelinjer, og særligt på ekstremiteterne er det vigtigt, at cikatricen snarere orienteres vertikalt end horisontalt. Der bør lukkes med direkte sutur hvis muligt, alternativt kan defekten lades åben.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Visitation

Kriterier for henvisning til pakkeforløb for modermærkekræft

Hvis mindst ét af nedenstående kriterier er opfyldt, skal patienten tilbydes henvisning til udredning i pakkeforløb for modermærkekræft i huden på plastikkirurgisk afdeling:

  • Klinisk oplagt modermærkekræft, herunder markant ændring i et eksisterende eller nytilkommet pigmenteret element i huden (kulsort, blandet kulsort og rødbrun eller sløret gråblå knude, eventuelt med sårdannelse)
  • Der foreligger histologisk undersøgelse, som viser modermærkekræft eller mistanke herom
  • Mistanke om eller erkendt recidiv (tilbagefald) af tidligere behandlet modermærkekræft.

Henvisning til filterfunktion

I situationer, hvor henvisende læge ikke kan stille sikker klinisk godartet diagnose, men heller ikke har klinisk mistanke om kræft af suspekte elementer, skal patienten tilbydes henvisning til filterfunktion.

Det kan eksempelvis dreje sig om:

  • Symptomgivende modermærke (ændring i et eksisterende eller nytilkommet pigmenteret element, særligt i form, farve og/eller symmetri, og evt. samtidige subjektive gener med ubehag, svie, smerter og kløe)
  • Nyopstået eller hurtigvoksende knude i huden, eventuelt pigmenteret og eventuel med sårdannelse.

Filterfunktionen ivaretages af dermatologiske hospitalsafdelinger, speciallæger i dermatologi og plastikkirurgi og visse plastikkirurgiske afdelinger.

Ved henvisning i filterfunktion ses patienten hurtigst mulig og senest indenfor 10 hverdage.

2. Anamnese

  • Disposition til malignt melanom (MM).
  • Tidligere MM.
  • Nyt modermærke eller ændring af størrelse, farve eller form af et eksisterende element.
  • Nytilkommet længdestribet pigmentering under negl.
  • Subjektive gener (kløe eller andet ubehag).
  • Blødning uden kendt traume.
  • Solvaner, solariedyrker.
  • Hudtype.
  • Immunsuppression.
  • Erhverv.
  • Information om patienten er genetisk udredt.

2.1. Objektiv undersøgelse

  • Lokalisation, størrelse i 2 planer (mm x mm).
  • Hvis læsionen klassificeres som "ingen mistanke", er det tilstrækkeligt at notere: benign læsion iht. f.eks. dermatoskopi, ABCD, Menzies's metode, 7-punkt checkliste.
  • Hvis læsionen klassificeres som "mistanke" eller "begrundet mistanke" anføres:
    • tilstedeværelse af makroskopiske kriterier, f.eks. ABCD kriterier, ugly-duckling læsion eller Glasgow 7-punkt skala.
    • dermatoskopi med angivelse af mønster, farver og væsentlige karakteristika for melanom
  • Risikofaktorer (multiple nævi herunder antal, atypiske nævi, store (mere end 2 % af hudens samlede areal) kongenitte nævi).

2.2. Dokumentation

I udvalgte tilfælde og ved multiple nævi er standardiseret helkropsfotografering indiceret.

Sekventiel fotografering kan anvendes i tilfælde, hvor læsionen ikke opfylder kriterierne for malignt melanom, men hvor enkelte tegn eller symptomer alligevel efterlader mistanke. Monitorering med dermatoskopisk digital fotografering anbefales anvendt med en opfølgningstid på 3-4 måneder.

2.3. Klassifikation

Ikke melanocytært(e) element(er) (f.eks. seborroisk keratose, angiomer).

Benignt nævus/nævi (ingen mistanke til MM).

Mistanke/begrundet mistanke om MM.

3. Opfølgning

###TABEL_1###

4. Ambulant kontrol

Patienter med MM følger Opfølgningsprogram for modermærkekræft. Se Sundhedsstyrelsen www.sst.dk samt Dansk melanomgruppes retningslinjer www.melanoma.dk.

Det er i øvrigt op til speciallægens skøn, ud fra en individuel risikovurdering, om der skal suppleres med kontrol i dermatologisk regi med henblik på tidlig opdagelse af nyt primært MM. Patienter med tidligere MM uden andre påfaldende nævi kan som hovedregel afsluttes.

Patienter med FAMMM og samtidig genetisk prædisponering kontrolleres 3-4 gange årligt. Disse patienter følges på de dermatologiske hospitalsafdelinger.

Patienter med atypiske/dysplastiske nævi kan som hovedregel afsluttes.

Hvis speciallægen skønner at modermærkerne ser meget urolige ud, eller hvis patienten har en anden risikofaktor for udvikling af malignt melanom, kan de følges med årlige kontroller.

Patienter med multiple soludløste nævi kan som hovedregel afsluttes.

Patienter med kongenitte nævi:

Hvis nævus er mindre end patientens håndflade, er der ikke behov for opfølgende kontroller. Patienterne kan informeres om mulighed for genhenvisning ved ændringer.

Nyfødte med store (svarende til 12 cm på hovedet og 7 cm på kroppen) kongenitte nævi, som skønnes behandlingskrævende, bør følges på dermatologisk afdeling. Ved 2 eller flere kongenitte nævi øges risikoen for neurokutan melanose. Disse børn bør inden 6 måneders alderen henvises til MR-skanning. Hos børn med mindst 2 kongenitte nævi bør hovedomfang indtil fontanelle lukning følges af sundhedsplejerske og egen læge. Hvis dette mål ”springer” i percentiler skal barnet henvises til pædiatrisk afdeling med henblik på stillingtagen til MR-scanning. Ældre børn med symptomer, der kunne tyde på øget tryk i ventrikelsystem f.eks. uforklaret hovedpine, forsinket psykomotorisk udvikling mm. bør ligeledes henvises. Patienter med gigantnævi (swimsuit) har øget risiko for udvikling af subkutane melanomer. Det er derfor vigtigt at patienterne følges med såvel inspektion som palpation. De subkutane melanomer kan fejltolkes som lipomer.

Genetisk udredning og opfølgning

Familier med 3 eller flere førstegrads slægtninge med kutant MM bør tilbydes undersøgelse for mutationer i CDKN2A og CDK4 gener (i disse familier kan der være øget forekomst af pancreas cancer og hjernecancer).

I Nordeuropa (herunder Danmark) benyttes ”Rule of three”

1. Tre primære MM hos 1 person eller

2. Familie med mindst 1 tilfælde af invasiv MM og 2 tilfælde af invasiv MM og/eller pancreascancer hos 1.- eller 2.- grads slægtninge i samme gren af familien

Ved 1. konsultation

Patientinformation herunder solprofylakse, selvundersøgelse.

Vurdere den samlede melanomrisiko mhp. afslutning eller fortsat ambulant kontrol.

Vurdere indikation for helkropsfoto.

Hvert besøg

Anamnese (nye eller symptomatiske nævi).

Klinisk undersøgelse af hele huden inkl. håndflader, fodsåler og hårbund.

Dermatoskopi af udvalgte elementer.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehus/hospitalsdirektioner og centerledelser er ansvarlig for distribuering af vejledningen.
  • Afdelings- og klinikledelser på de dermatologiske afdelinger er ansvarlige for formidling og implementering af vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag