At understøtte ensartet udredning og behandling af kvinder, som er diagnosticeret med tilgrundegået graviditet mellem 12 og 22 uger.
Sundhedsprofessionelle, involveret i behandling og pleje af kvinder med missed abortion i 2. trimester.
Afgrænsning: Omhandler ikke provokeret abort 2. trimester.
Anamnese, gynækologisk undersøgelse og vaginal eller abdominal ultralydsscanning for at fastsætte gestationsalder.
Rutineprøver: Blodtype foreligger som regel, ellers anbefales dette. Hæmoglobin, kun på indikation.
Hvis UL viser CRL på under 52 mm, følges regional instruks for missed abortion 1. trimester.
I denne vejledning forudsættes CRL at være over 52 mm.
Mellem gestationsalder 12+0 og 14+0 kan man vælge mellem medicinsk induktion eller primær kirurgisk tømning, medicinsk induktion vil oftest være førstevalg.
Efter 14 fulde uger foregår induktionen altid medicinsk. Hvis fosterets CRL er mindre end svarende til 14 uger, men gestationsalder ifølge sidste menstruations første blødningsdag er over 14 uger, kan man godt foretage primær tømning efter 14 uger.
Der er divergerende holdninger til brug af mifepriston inden behandling med misoprostol ved missed abortion i 2. trimester.
Ifølge den danske guideline fra 2012, anbefales der ikke forbehandling med mifepriston, da der ikke vurderes at være dokumenteret effekt. Royal College of Obstetricians and Gynaecologists refererer til NICE-guideline, og anbefaler ikke forbehandling med mifepriston ved missed abortion i 2. trimester.
UpToDate lægger sig op ad retningslinjerne fra American College of Obstetricians and Gynecologists og WHO, som ekstrapolerer data fra studier af effekten af mifepriston ved provokeret abort i 2. trimester, som er veldokumenteret, og anbefaler derfor brug af mifepriston ved medicinsk induktion efter missed abortion.
Inden behandlingen initieres, orienteres patienten om forløbet og om evt. bivirkninger, og der aftales hvilke undersøgelser der eventuelt skal laves af fosteret efter kvittering.
Bivirkninger ved mifepriston er som regel lette, men der bør oplyses om evt. kvalme og opkastninger. Bivirkninger med misoprostol er mavesmerter (99 %), kvalme (53 %), diarré (24-40 %), opkast (20 %) og feber (3 %).
Har patienten ikke aborteret efter 24 timer, gentages Cytotecbehandlingen med oplægning af 0,4 mg Cytotec hver 3. time, maksimalt 5 gange dagen efter. Har patienten fortsat ikke aborteret, drøftes evt. evacuatio uteri.
Ved medicinsk induktion kan patienten tilbydes konventionel smertebehandling med NSAID,paracetamol og morfin eller epiduralblokade.
Når foster og placenta er kvitteret vil kaviteten oftest være tom, men der kan foretages evacuatio uteri, hvis der enten er fortsat frisk blødning, eller placenta ikke er kvitteret hel. Ultralyd har begrænset værdi i denne situation, klinisk vurdering anbefales. Ved fastsiddende placenta og tilladelig blødning kan man afvente en time før stillingtagen til evacuatio.
Der anbefales forbehandling med 0,4mg misoprostol (Cytotec) vaginalt, 1-3 timer inden indgrebet.
Da primære tømninger efter 12 uger indebærer større risiko for komplikationer end ved de tidligere aborter, bør disse indgreb udføres af speciallæge. Princippet i den primære kirurgiske tømning adskiller sig i øvrigt ikke fra kirurgiske 1. trimester aborter. Man skal dog være særlig opmærksom på, om man har fået alt væv med ud, optimalt ved brug af abdominal/vaginal UL under indgrebet.
Rhesus-negative kvinder gives anti-D i forbindelse med oplæggelse af de første Cytotectabletter.
Kvinder, hvor gestationsalderen er over 16 uger (vurderet ved CRL) kan mælketilløbet stoppes indenfor 24 timer efter indgrebet, ved behandling med tabl. Dostinex 1 mg (2 tabl.) . Dette bør der informeres om og det bør tilbydes.
Alle patienter anbefales kontrol hos egen læge efter 1-2 uger.
De hyppigste komplikationer er blødning og infektion. Hvis der har været tale om et langvarigt forløb, eller pt. udvikler feber, bør antibiotisk behandling effektueres. Uterusruptur kan som en meget sjælden komplikation ses hos patienter med tidligere operationer på uterus (sectio og myomektomi). Dette er en alvorlig komplikation og kræver kirurgisk intervention.