Mikroskopisk Colitis, diagnose og behandling af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At beskrive en overordnet standard for diagnose og behandling af mikroskopisk colitis.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til læger, der er involveret i behandlingen af voksne patienter i specialet Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi.

Vejledningen henvender sig endvidere til personale, der udfører koloskopi og sigmoideoskopi.

Tilbage til top

Definitioner

Mikroskopisk colitis (MC) omfatter Lymfocytær colitis (LC), og Kollagen colitis (CC) og deres inkomplette former. Diagnosen hviler på kronisk vandig diarre + histologiske forandringer i colonbiopsier. Ved begge tilstande ses kronisk inflammation i lamina propria, ved LC desuden over/ lig med 20 lymfocytter per 100 epithelceller og ved CC fortykkelse af det subepitheliale kollagene lag til over/lig med 10 mikrometer.

Symptomer: Kronisk eller tilbagevendende ublodig vandig diare, ofte imperiøs og især tidlig morgen. Mange har abdominalsmerter. Nogle oplever faecalinkontiens og vægttab.

Aktivitet defineres som over/lig med 3 afføringer per dag, hvoraf mindst 1 vandig (Bristol stool scale 6 og 7) som gennemsnit over 7 dage. Remission defineres som under/lig med 3 afføringer per dag, heraf under/lig med 1 vandtynd afføring.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Diagnostik

  1. Udredning af afføringsforstyrrelser - se Akut og kronisk diarre, udredning og behandling af
  2. Mistanke om MC alene: Ileokoloskopi med 2 biopsier fra hhv. hø og ve colon. Ved nylig coloskopi uden biopsier kan sigmoideoskopi med biopsier fra venstre colon være tilstrækkeligt. Rectumbiopsier er ikke diagnostiske.
  3. Patienter skal coeliakiscreenes.

Tilbage til top

Behandling

Behandlingsmålet er remission (se Definitioner).

Behandlingen er symptomatisk. Valg af behandling afhænger af diaréens sværhedsgrad.

  1. Seponer NSAID. Gennemgå medicinlisten for diarré-udløsende midler.
  2. Rygestop. Rygning medfører tidligere debut af sygdom og større risiko for recidiv.
  3. Ved invaliderende diarre eller udtalte gener. Budesonid á 3 mg, 3 kapsler mane i 6-(8) uger. Behandlingen kan modificeres ved recidiv og behov for fornyet behandling. Ved langtidsbehandling trappes ned til lavest effektive dosis.
  4. Loperamid. Specielt anvendelig ved social aktivitet. Ved effekt søges enkelttilskud i Sundhedsstyrelsen.
  5. Nogle patienter har samtidig galdesyrediare. Overvej derfor udredning herfor ved recidiv. Behandling er Cholestyramin 4 g, 1 pulver opløst i et glas vand en gang dagligt i god afstand af anden medicin. Effekt kendes efter få dage. Ved intolerance kan colesevelam forsøges. Ved effekt søges enkelttilskud i Sundhedsstyrelsen; ved klar effekt kræves Se-HCAT ikke.
  6. Psyllium frøskaller (HUSK eller Sylliflor) er ofte tilstrækkelig hos patienter med lette symptomer. (1-2 gange dgl.). Håndkøb. Ved svær refraktær sygdom kan overvejes behandling med immunsuppressiva inkl. biologiske lægemidler. (Beslutning på speciallægeniveau).
  7. Ileostomi. En mulig løsning ved invaliderende diarre uden effekt af medicinsk behandling.
  8. Patienter med inkomplette histologiske tegn til MC (se Definitioner) behandles som MC.

Tilbage til top

Opfølgning

  1. Udredning, behandling og kontrol foregår ambulant. Recidivraten er ca. 50 % indenfor det første år efter debut.
  2. Skriftlig information udleveres.
  3. Hvis pt. er i medicinfri remission 1-2 år afslutning til egen læge.
  4. Ikke indikation for endoskopisk kontrol.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelserne på kliniske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ansvaret for, at lægerne har kendskab til denne vejedning samt at vejledningen følges, hvis der ikke er dokumenterede forhold som taler imod.
  • Afdelingsledelserne har ansvar for implementering af vejledningen.
  • Den enkelte læge har ansvar for at kende og efterleve vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Tværregionale vejledninger:

Tilbage til top

Bilag