Formål

At give anvisninger til, hvordan personalet kan:

styrke barnets mestringsstrategier, både før, under og efter en pleje- og behandlingsprocedure,
styrke barnets evne til at samarbejde,
undgå ufrivillig fastholdelse af barnet,
håndtere efterreaktioner hos barnet og arbejde for at forebygge traumatiske efterreaktioner.

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale der deltager i pleje- og behandlingsprocedurer hos børn og unge i somatiske børneafdelinger, børnemodtagelser og børnekirurgiske afdelinger og i andre afdelinger, der har børn indlagt i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Tilbage til top

Definitioner

Mestring defineres generelt som coping, mastery. De strategier og fremgangsmåder en person eller familie anvender for at klare nye eller truende livssituationer; vurderes i forhold til, hvor adækvat personen eller familien reagerer, betinget af livserfaringer.

Mestringsstrategier er fysiske og psykologiske støttemetoder, der frigør barnets egne mestringsevner.

Mestringsstøttende interventioner har 2 komponenter - en fysisk og en psykologisk. Komponenterne supplerer hinanden og virkningen af de fysiske metoder er nøje forbundet med den psykologiske komponent i mestringsstøtten.

Man kan groft opdele de mestringsstøttende metoder i følgende 3 grupper:

Åndedrætsstyring: åndedrættet styres til en rolig dyb rytme med brug af diafragma, hvorved der sker en afslapning af kroppens muskulatur, puls og BT sænkes og stress mindskes.
Distraktion: ved distraktion flyttes barnets opmærksomhed - ikke ved at snyde barnet, men ved at invitere barnet til at flytte opmærksomheden over på noget rart, sjovt eller spændende, som kan optage barnet og medvirke til at frygt og smerte impulser hæmmes. Her kan hospitalsklovne, pædagoger o.a. være en ressource.
Fantasirejse: metode hvor barnet guides ind i en indre oplevelsesverden bestående af billeder, lyd, duft, smag og følelser, som barnet selv vælger/skaber undervejs.

Samarbejde: Det at lære barnet at samarbejde omkring de forskellige procedurer vil sige, at barnet får medindflydelse og selv hjælper til i situationen. Når barnet selv hjælper til, kan det foregå på mange niveauer. Eksempelvis kan det være, at barnet hjælper til ved at ligge stille under en undersøgelse, selv tager et plaster af, eller selv planlægger præcist, hvordan en pille skal tages. Forskellige situationer kan få barnet til at sige fra. Nogle børn bliver bange og utrygge, blot ved at skulle have målt blodtrykket. Andre børn bliver bange, når de skal have taget en blodprøve eller have fjernet et plaster. Procedurer, som for voksne virker simple og ufarlige, kan set med barnets øjne virke meget skræmmende og farlige. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan barnet opfatter situationen, for det er barnets opfattelse, som afgør, hvordan barnet reagerer i situationen og hvilke efterreaktioner, barnet eventuelt får. Se bilag 1.

Frivillig fastholdelse: Der er tale om frivillig fastholdelse, når barnet efter aftale accepterer, at mor, far eller sundhedspersonale hjælper med f.eks. at holde armen stille. Når barnet arbejder sammen med voksne om at få hjælp til at blive holdt fast, får barnet oplevelse af kontrol over situationen. Barnets medindflydelse er med til at sikre barnets integritet.

Ufrivillig fastholdelse: Der er tale om ufrivillig fastholdelse, når barnet mod dets vilje fastholdes af forældre og/eller sundhedspersonale med det formål, at få barnet til at holde sig i ro under en pleje- og behandlingsprocedure.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Overordnet

Tillid:

Skab først tillid mellem barnet/forældrene og dig selv.
Præsentation, imødekommenhed, interesse/nærvær, anerkend og forstå barnets ængstelse, smerte og forældrenes situation - spørg ind. Indbyd barnet/forældrene til et teamwork.

Vurdering:

Vurdér barnet i forhold til alder, udvikling, personlighed, tidligere erfaringer, kultur. Forældres forudsætninger.
Vurdering sker gennem samtale og observation.

Ofte vil du i en akut situation skulle gøre ovenstående meget hurtigt, men at skabe et imødekommende tillidsskabende forhold til barn og forældre sker på det personlige plan og kræver ikke ekstra tid.

planlæg og lav en aftale med barn og forældre på forhånd, se bilag 1,
spørg til tidligere erfaringer, se bilag 5,
informer og forbered barn og forældre hver gang. Forklar hvad der skal ske, hvorfor, hvordan, og hvornår, hvem der gør hvad og hvem der hjælper barnet med at holde sig i ro, se Videnscenter for Børnesmerters pjece "Hjælp til barn med at klare smertefulde indgreb"
brug de 4 obligatoriske ved stikprocedurer, se bilag 2,
hvis barnet alligevel modsætter sig, brug "time out", genovervej situationen og få evt. hjælp,
skeln tydeligt imellem frivillig og ufrivillig fastholdelse,
dokumenter og gennemgå forløb med barn og forældre, hvad gik godt, hvad kunne gå bedre og hvordan. Aftal hvordan det skal være ved en evt. næste procedure.

Generelle principper

Aktiver barnet fysisk og psykisk

giv barnet mulighed for at have indflydelse på, hvordan proceduren skal udføres. Vil barnet for eksempel sidde eller ligge, vil det have mikstur eller tabletter og skal det være nu eller om 10 minutter. Dette styrker barnets mestringsevne og mindsker følelsen af magtesløshed,
aktiver barnet: Lad barnet hjælpe til med at holde noget eller pakke noget ud,
afled barnet svarende til dets udviklingstrin - dog skal man fortælle, hvad man laver - ingen "bagholdsangreb". Inddrag gerne forældre i afledningen,
skab rum for fysisk kontakt mellem barn og forældre, da det skaber tryghed.

Støt barn og forældre under og efter proceduren

støt forældrene under og efter undersøgelsen,
anerkend og trøst barnet og dets forældre under og efter undersøgelsen,
vis barn og forældre, at det er tilladt for barnet at græde,
sæt ord på de følelser barnet giver udtryk for, så barnet føler sig set og forstået,
Evaluer situationen efterfølgende med barn og forældre. Dette giver barnet mulighed for at reagere, og for at I sammen kan planlægge, hvordan en lignende procedure skal udføres en anden gang.

Særlig opmærksomhed på egen rolle i situationen

få som udgangspunkt hjælp af en kollega, der er fokuseret på at støtte barn og forældre og ikke på selve proceduren,
mærk efter som personale, hvornår proceduren bliver til et overgreb, og det er tid til at stoppe eller holde pause (Time-out),
ved timeout: Tag en kort pause, og overvej mulige alternativer for at udføre proceduren, inden proceduren genoptages.

Mestringsstrategier for børn (aldersopdelt)

Nedenfor stående aldersgruppering er vejledende, men ikke udtømmende. Husk, at mange børn regredierer i forbindelse med sygdom og indlæggelse.

Mestringsstrategier for børn 0-2 år

forbered barnet ved hjælp af bamser/dukker,
brug barnets overgangsobjekt (genstand, der giver tryghed f.eks. nusseklud, sut eller bamse),
afled barnet: lad det lytte til musik, synge for eller leg med barnet,
brug amning eller sukkervand ved smertefulde procedurer,
skab mulighed for kropskontakt mellem forældre og barn,
brug stemmeføring, der anerkender og/eller regulerer barnets sindsstemning,
giv barnet konkrete og overskuelige alderssvarende valg.

Mestringsstrategier for børn 2-4 år

forbered barnet gennem leg. Dukker og bamser kan vise følelser,
brug demo-kasse til at demonstrere proceduren,
vis billeder/film af scanner, operationsstue mv.,
brug overgangsobjekt (genstand, der giver tryghed f.eks. nusseklud, sut eller bamse),
brug sange, remser, børnelege f.eks. klappe, klappe kage, historier,
brug bøger med lyd, bondegårdsdyr, tryllestav, sæbebobler, bløde bolde, farvestrålende legetøj,
brug berøring: Lad en person, som barnet er tryg ved nusse og støtte barnet fysisk,
lad barnet se/spille på iPad el.lign. med henblik på afledning,
lav aftaler med barnet og giv det medindflydelse svarende til alder.

Mestringsstrategier for børn 4-7 år

forbered barnet gennem leg. Dukker og bamser kan vise følelser,
brug demokasse til at demonstrere proceduren,
vis billeder/film af scanner, operationsstue mv.,
planlæg proceduren med barnet og giv det medindflydelse svarende til alder,
giv forslag til hvad barnet kan gøre, hvis det alligevel bliver bange: f.eks. trække vejret dybt og lege "du skal puste en masse lys ud i en kæmpe fødselsdagslagkage",
bruge sange, remser, børnelege f.eks. klappe, klappe kage og historier,
stil barnet spørgsmål til den bedste legekammerat/de bedste lege i børnehaven og lad det fortælle berøring: lad en person, som barnet er tryg ved nusse og støtte barnet fysisk,
lad barnet se/spille på iPad el.lign. for at aflede opmærksomheden.

Mestringsstrategier for børn 7-12 år

forklar proceduren samt hvad andre børn har sagt om den: f.eks. hvor ondt det gjorde på andre, hvad de sagde om det undervejs, og hvad der hjalp dem,
forbered barnet evt. ved hjælp af leg eller ved at demonstrere proceduren på dukke/bamse. Lad barnet se hvad der skal bruges ved proceduren,
planlæg proceduren sammen med barnet. Lav realistiske aftaler med barnet,
vis barnet billeder af det forestående f.eks. scanneren, operationsstuen osv.,
giv forslag til, hvad barnet kan gøre, hvis det alligevel bliver bange: F.eks. "træk vejret dybt ind, mens du tæller til 4 og pust langsomt ud, mens du tæller til 4",
brug drømmerejser, fantasihistorier, afslapningsøvelser, se bilag 3 og 4,
berøring (lad en for barnet tryg person nusse og støtte barnet fysisk),
læs/fortæl gode historier, gerne relateret til barnets egen situation,
brug musik, iPad el.lign. for at aflede opmærksomheden.

Mestringsstrategier for teenagere 12-18 år

forklar proceduren, samt hvad andre børn har sagt om den: f.eks. hvor ondt det gjorde på andre, hvad de sagde om det undervejs, og hvad der hjalp dem,
brug alderssvarende sprog,
planlæg proceduren sammen med barnet. Lav realistiske aftaler med barnet,
vis barnet billeder af det forestående f.eks. scanneren, operationsstuen osv.,
giv forslag til, hvad barnet kan gøre, hvis det alligevel bliver bange: f.eks. "træk vejret dybt ind, mens du tæller til 4 og pust langsomt ud, mens du tæller til 4",
brug drømmerejser, fantasihistorier, afslapningsøvelser, se bilag 3 og 4,
berøring (lad en for barnet tryg person nusse og støtte barnet fysisk),
læs/fortæl gode historier, gerne relateret til barnets egen situation,
brug musik, iPad, Virtual reality spil el.lign. for at aflede opmærksomheden.

Bearbejdning

Barnets oplevelser under udførelsen af en eller flere procedurer kan resultere i traumatiske efterreaktioner. Det kan ses som voldsomme erindringer, søvnforstyrrelser, sårbarhed, angst, frygt og vrede samt skyld- og selvbebrejdelse.

Barnet kan hjælpes til at bearbejde disse oplevelser gennem leg, tegninger og genfortællinger, dette vil styrke barnets mestring af situationen næste gang.

Barnet vil ofte benytte sig af symbolsprog. Støt barnet i dette.

Psykolog og pædagog kan med fordel inddrages i dette arbejde.

Dokumentation

Alle oplevelser med børns mestring, både gode og mindre gode, skal dokumenteres i journalen.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Hospitalsdirektioner er ansvarlige for at dokumentet distribueres til relevante afdelinger.
Afdelings- eller klinikledelser har ansvaret for, at vejledningen efterleves, samt at der i relevant omfang udarbejdes supplerende lokale tilføjelser for relevante tiltag i forhold til at fremme samarbejde med børn og forebygge ufrivillig fastholdelse ved alle pleje- og behandlingsprocedurer.

Tilbage til top

Referencer

Kuttner, Leora 2010: A child in pain – what professionals can do to help. Crown House Publishing Company LLC, USA
Finley, G. Allan; McGrath, P.J.; Chambers CT. 2006: Bringing pain relief to children, Humana Press, Totowa, New Jersey.
Khan, Kim Anderson; Weisman, SJ. 2007: Nonpharmacologic Pain Management Strategies in the Pediatric Emergency Department, Clinical Pediatric Emergency Medicine
Kathryn A Birnie, Melanie Noel, Christine T Chambers, Lindsay S Uman, Jennifer A Parker. 2018: Psychological interventions for Psychological interventions for needle‐related procedural pain and distress in children and adolescents. Cochrane Database of Systematic Reviews
Eccleston, C et al. 2012: Psychological therapies for the management of chronic and recurrent pain in children and adolescents (Review), The Cochrane Collaboration
Hansen, Mogens et al. Psykologisk Pædagogisk ordbog, 14. udgave, Gyldendal 2003
McGrath PA. Psychological aspects of pain perception. Arch Oral Biol 1994;39 suppl: 55S-62S
EACH European Association for Children in Hospital
Parental views on participation in their child's pain relief measures and recommendations to health care providers. Pölkki T, et al. J Pediatr Nurs. 2002 Aug;17(4):270-8
Videnscenter for Børnesmerter
Videnscenter for Børnesmerter, pjece "Hjælp dit barn til at klare smertefulde indgreb"