Medicinske patienter, ergo- og fysioterapeutisk intervention til indlagte

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At understøtte et ensartet grundlag for den ergo- og fysioterapeutiske indsats til indlagte medicinske patienter.

  • Målet er at tilbyde patienten: Tidlig start af rehabiliteringsforløbet, mhp. at forebygge komplikationer og funktionstab.
  • Træning af specifikke funktioner, mhp. at genvinde tabte funktioner/indlære kompenserende strategier.
  • Vurdering af funktionstab (tabt funktionsevne) og videre henvisning til genoptræning.

Målgrupper og anvendelsesområde

Fysioterapeuter og ergoterapeuter i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der behandler indlagte medicinske patienter med funktionsevnetab.

Vejledning omhandler procedurer for undersøgelse, vurdering og behandling/genoptræning af patienter indlagt med medicinsk problematik og funktionsevnetab.

Definitioner

Funktionsevne: Begreb fra international klassifikation af funktion, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF) som beskriver en interaktion mellem flere komponenter - kroppens funktioner og anatomi (KFA) samt aktiviteter og deltagelse. Funktionsevne ses som et komplekst samspil mellem en persons helbred og de omgivelser, personen indgår i. Funktionsevne er en persons evne til at klare dagligdagens gøremål fysisk, psykisk og socialt.

Funktionsevnetab: Vanskeligheder ved at udføre aktiviteter inden for alle livets områder i forhold til forventede områder betinget af køn, alder og social situation. Funktionsevnetab er den negative forskel mellem individets funktionsevne og kravene fra omgivelser.

CAS: "Cumulated Ambulation Score": Test til vurdering af basismobilitet (ind/ud af seng, rejse/sætte sig, samt gang).

TUG: "Timed Up & Go": Test til vurdering af basismobilitet (den tid det tager at rejse sig fra en stol, gå 3 meter, vende, gå tilbage til stolen og sætte sig).

DEMMI: De Morton Mobility Index (DEMMI) er udviklet til at måle mobilitet hos ældre borgere. DEMMI kan måle mobilitet hos borgere med mange fysiske begrænsninger til borgere med ingen/få fysiske begrænsninger.

RSS: "Rejse-Sætte-Sig-testen": Test til vurdering af muskelstyrke i underekstremiteterne. Antal gange en patient kan rejse/sætte sig på 30 sek. fra en stol (med eller uden armlæn).

VAS: "Visual Analog Skala": Test til måling af smerteintensitet. VAS er en 100 mm lang streg på et stykke papir. Patienten angiver sin smerte ved at sætte et mærke på stregen, VAS scores ved at måle længden i mm fra ingen smerte til patientens mærke.

NRS: "Numerisk Rang Skala": Test til måling af smerteintensitet. Smerterne gradueres på en skala fra 0-10, hvor 0 betyder ingen smerter og 10 er de værst tænkelige smerter.

ICF: "International Classification of Functioning, Disability and Health": Et internationalt redskab til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i relation til helbredstilstande.

Funktionstræning: Opgaveorienteret træning med fokus på træning af selve færdigheden i en for patienten relevant kontekst.

ADL: Activity of Daily Living: Menneskets daglige gøremål.

Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysisk, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

OTIPM: Occupational Therapy Intervention Process Model" er udviklet af ergoterapeut Anne G. Fisher. Det er en ergoterapeutisk, klientcentreret og aktivitetsorienteret arbejdsprocesmodel med en top-down-indgangsvinkel til vurdering

AMPS: Assessment of Motor and Process Skills (AMPS). AMPS-testen baserer sig på observationer af patienten i aktivitet. Klienternes funktionsevne bedømmes på det motoriske og procesmæssige område under udførelsen af aktiviteter. Kvaliteten af aktivitetsudførelsen vurderes ved at måle graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder.

EsaF (Ergoterapeutisk Screening af Funktionsevne): ESaF er et screeningsark til vurdering af patientens habituelle og aktuelle aktivitetsproblematikker og behov for ergoterapeutisk intervention. ESaf benyttes på baggrund af informationer fra patienten samt fra dennes pårørende, patientjournalen og/eller tværfagligt personale.

COPM: Canadian Occupational Performance Measure er et reliabelt, responsivt og individualiseret ergoterapeutisk redskab til afdækning af patientens egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. COPM er et redskab, der fremmer og sikrer en klientcentreret praksis. COPM -vurderingen foretages sammen med patienten og former sig som en samtale.

Dysfagi: Defineres som vanskelighed ved at synke og/eller transportere mad og væske fra mund til mave. Dysfagi er et symptom ved mange sygdomme og tilstande f.eks. cancer, almindelig aldring og flere neurologiske sygdomme.

Aspirationspneumoni: Lungebetændelse som følge af aspiration (f.eks. maveindhold eller føde).

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Iværksættelse af ergo- og fysioterapi foregår i henhold til lokale aftaler.

1. Indikation for ergo- og fysioterapi

Patienter der har:

  • Nedsat funktionsevne sammenlignet med habituelt (der IKKE skyldes kortvarig funktionsevnetab pga. akut medicinsk påvirkning, som f.eks. dehydratio, diarré, obstipation, o.lign). For at vurdere om en patient har tab af funktionsevne, er det essentielt at plejepersonalet på den henvisende afdeling, via den indledende sygeplejevurdering, har konstateret tab af funktionsevne - se Sygeplejefaglig vurdering og journalføring
  • Behov for hjælpemidler (gangredskab, kørestol, trykaflastende pude eller til personlig pleje).
  • Behov for udredning af svimmelhed og faldtendens.
  • Respiratoriske problemer som forventes at kunne afhjælpes via respirationsfysioterapi (f.eks. ved atelektaser, pneumothorax, pneumoni, sekretstagnation, lav saturation, dyspnøe, o. lign.).
  • Problemer med at spise og drikke og risiko for aspirationspneumoni. 

Tilbage til top

2. Restriktioner for mobilisering

Medicinske patienter der efter nylige elektive eller akutte abdominale operationer og som er indlagt i medicinsk regi:

  • Patienterne må mobiliseres efter evne eller iht. kirurgens anvisninger, så længe det ikke fremkalder væsentligt risiko for patienten, ændrede smerter eller ubehag i forhold til i hvile. Dvs. både patienter med dræn, drop, sonder og Vacuum Assisted Closure (VAC) må mobiliseres, med mindre mobilisering er kontraindiceret af anden årsag.

Terapeuterne skal altid foretage en konkret vurdering af patientens almentilstand. Intervention undlades når patienten vurderes for kritisk syg/afkræftet eller terminal til at medvirke til interventionen.

Tilbage til top

3. Vurdering og undersøgelse

Før opstart af ergo- og fysioterapi orienterer terapeuten sig i patientens journal.

Den ergo- og fysioterapeutiske undersøgelse og behandling/genoptræning tilrettelægges i samråd med patienten og eventuelle pårørende samt det tværfaglige personale på afdelingen. Vurderingen bør indeholde følgende:

Tidligere funktionsevne:

En kort beskrivelse af hvordan patienten har klaret sig før indlæggelse i forhold til grad af selvstændighed i ADL, mobiliseringsgrad, anvendelse af gangredskaber, smerter, faldrisiko, arbejde, socialt netværk, fritidsinteresser, hjemmehjælp, osv. En kort beskrivelse af de hjemlige forhold i forhold til hjælpemidler, boligændringer, trapper og lign.

Aktuel funktionsevne:

Ved opstart og afslutning af ergo- og fysioterapeutisk intervention vurderes f.eks.:

Fysioterapeutisk:

  • Balancen (siddende, stående og gående).
  • Behov for relevante hjælpemidler.
  • Vurdering af risiko for fald.
  • Grad af selvstændighed ved forflytninger i seng, ind/ud af seng, rejse/sætte sig, stående stilling, gang (evt. med gangredskab) og trappegang.
  • Grad og art af svimmelhed (rotatorisk, nautisk, ukarakteristisk eller ortostatisk præget).
  • Kognitive niveau.
  • Kondition/udholdenhed.
  • Led bevægelighed/kontraktur.
  • Muskelstyrke.
  • Lokalisation og intensitet af smerter - her anvendes enten VAS eller NRS.
  • Respiration, kredsløb, neurologi, parasympatiske reaktioner
  • Patientens sanser: Hørelse, syn og sensibilitet.
  • Patientens ressourcer og begrænsninger samt forventninger til behandlingen.
  • Standardiserede test f.eks. DEMMI, CAS, TUG og RSS - se Dansk Selskab for Fysioterapi - Måleredskaber og test
  • Ødemer.

Ergoterapeutisk:

Patientens funktionsevne afdækkes via interview og observation, eksempelvis ved brug af OPTIPM, EsaF eller COPM.

  • Patientens oplevelse af eventuelle problemområder.
  • Patientens ressourcer og begrænsninger, samt forventninger til interventionen.
  • Patientens deltagelse i interventionen.
  • Afdækning af muligheder og begrænsninger for aktivitet og deltagelse.
  • Vurdering af behov for hjælpemidler.
  • Kommunikation, f.eks. forståelse af vejledning i interventionsforløbet.
  • Motoriske- og procesmæssige færdigheder afdækkes via AMPS eller evt. en færdighedsvurdering.
  • Motoriske færdigheder, herunder tonus, balance, mobilitet, koordination og styrke.
  • Procesmæssige færdigheder, herunder energi, brug af viden, tidsmæssig organisering og tilpasning.

Manuel undersøgelse (kropsniveau), f.eks.:

Tilbage til top

4. Behandlingsmål og plan

Der fastsættes behandlingsmål på kort- og lang sigt, hvor alle aspekter af ICF så vidt muligt inddrages. Behandlingsmålene fastsættes i samråd med patienten og evt. pårørende. På baggrund af de aftalte mål planlægges den ergo- og fysioterapeutiske intervention.

Tilbage til top

5. Behandling/genoptræning

Den fysioterapeutiske intervention kan indeholde følgende:

  • Respirationsfysioterapi, f.eks. vejrtrækningsøvelser, sekretmobiliserende teknikker, styrketræning af respirationsmuskulaturen, hvilestillinger, mobilisering PEP, CPAP.
  • Lejring (evt. udarbejdelse af en plan for lejring sammen med plejepersonalet).
  • Instruktion i og træning af forflytninger, gang og trappegang.
  • Udlevering, tilpasning og instruktion i anvendelse af egnet gangredskab eller kørestol.
  • Faldreducerende tiltag.
  • Balancetræning.
  • Muskelstyrketræning.
  • Konditionstræning.
  • Funktionstræning - (opgaveorienteret træning med fokus på træning af selve færdigheden i en for patienten relevant kontekst).
  • Bevægelighedstræning/udspænding.
  • Koordinationstræning.
  • Ødembehandling.
  • Smertebehandling (udspænding, lejring, is/varme, aftale med plejepersonalet at patienten er medicinsk smertedækket før genoptræning, samtale om smertehåndtering, osv.).
  • Svimmelhedsreducerende øvelser/vestibulær træning.
  • Instruktion i vigtigheden af hyppig mobilisering og selvtræning – både som behandling og forebyggelse af funktionsevnetab og forskellige livsstilssygdomme.
  • Evt. udlevering af øvelsesprogram med selvtræningsøvelser.
  • Samtale om KRAM (Kost, rygning, alkohol, motion) faktorer, og mulighed for deltagelse i tværsektorielle behandlings-, trænings- og rehabiliteringstilbud.
  • Forslå henvisning til ergoterapi hvis patienten har problemer med ADL-funktioner, synkebesvær og/eller har behov for andre hjælpemidler under/efter indlæggelse.
  • Udarbejdelse af genoptræningsplan.

Den ergoterapeutiske intervention kan efter behov indeholde følgende:

  • ADL-træning, med henblik på forbedret funktionsevne i hverdagslivet.
  • Afprøvning og instruktion i brug af hjælpemidler, herunder skinner.
  • Behandling af dysfagi - se Dysfagi og funktionsnedsættelser i ansigt, mund og svælg - ergoterapeutisk intervention - voksne
  • Stimulering og træning af det sensoriske system.
  • Funktionstræning af OE.
    • Ødembefordrende behandling og profylakse.
    • ADL-forberedende træning.
    • Instruktion i selvtræningsøvelser.
  • Samtale om KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) faktorer, og mulighed for deltagelse i tværsektorielle behandlings-, trænings- og rehabiliteringstilbud.
  • Forslå henvisning til fysioterapi, hvis pt. har funktionsevnetab eller problemer med vejrtrækning.
  • Udarbejdelse af genoptræningsplan.

Evidens inden for genoptræningsområdet - se Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen.

Tilbage til top

6. Løbende vurdering af funktionsevne og behov for rehabilitering

Evaluering af effekt

Ergo- og fysioterapeuten skal i samråd med patienten løbende vurdere om:

  • patienten har opnået habituelle funktionsevne,
  • patienten har yderligere genoptræningspotentiale,
  • de fastlagte behandlingsmål og -plan skal revurderes.

Ergo- og fysioterapeuten bør endvidere løbende informere personalet på afdelingen om disse ændringer.

Ergo- og fysioterapeuten kan have en rådgivende rolle ift. relevant videre henvisning til f.eks. smertecenter, neurorehabilitering, respirationscenter øst eller andre lignende instanser og således være sparringspartner for lægerne i tilrettelæggelsen af det videre forløb.

Behov for rehabilitering

Ved udskrivelse skal ergo- og fysioterapeuten i samråd med patienten og evt. pårørende vurdere, om patienten har behov for almen genoptræning efter udskrivelsen. Ved behov for specialiseret genoptræning vurderes dette også i samråd med en læge.

Ved den indledende ergo- og fysioterapeutiske vurdering og ved løbende revurderinger skal ergo- og fysioterapeuten tage stilling til, om patienten har behov for rehabilitering under/efter indlæggelsen.

Der er udarbejdet forløbsprogrammer for KOL, Diabetes, Hjertekar sygdomme, Demens og Ryglidelser. De patienter, som er omfattet af forløbsprogrammerne, henvises til pågældende rehabiliteringstilbud som beskrevet i forløbsprogrammerne - se de forskellige forløbsprogrammer under ”Referencer”. 

Patienter der har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, og som har behov for et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for at kunne opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv efter udskrivelse, skal tilbydes relevante rehabiliteringstiltag.

Hvilke rehabiliteringstiltag der er behov for, skal baseres på hele patientens livssituation samt ønsker og behov. Rehabiliteringen tilrettelægges i tæt samarbejde mellem patienten, pårørende, kommunen og personalet på hospitalet (sygeplejepersonale, ergoterapeuter, fysioterapeuter og læger). Behovet for rehabilitering vurderes løbende.

Tilbage til top

7. Kriterier for afslutning af behandling/genoptræning

Ergo- og fysioterapi afsluttes når patienten:

  • Udskrives.
  • Har opnået sit habituelle funktionsniveau.
  • Kan fortsætte genoptræningen som selvtræning under indlæggelsen.
  • Har behov for vedligeholdende træning og IKKE genoptræning.
  • Ikke profiterer af genoptræning.
  • Ikke har genoptræningspotentiale.
  • Ikke er motiveret for/ikke kan medvirke til genoptræning.
  • Ikke ønsker genoptræning eller gentagne gange afviser/aflyser den fysioterapeutiske eller ergoterapeutiske intervention.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinik ledelser for ergo- og fysioterapeuter har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning og hvor relevant konkretisering heraf.
  • De enkelte ergoterapeuter og fysioterapeuter i relevante afdelinger har ansvaret for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Tværregionale vejledninger

Tilbage til top

Bilag