Understøtte korrekt diagnostik, udredning og behandling af patienter med marginal zone lymfom iht. nationale anbefalinger.
Henvender sig til læger i hæmatologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som udreder og behandler patienter med marginal zone lymfom.
Patienter i hæmatologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Marginal zone lymfom er en relativ sjælden lymfomtype med malign omdannelse af B-lymfocytten med en karakteristisk histologi i den afficierede lymfeknude, milt eller slimhinder (kaldes i sidstnævnte tilfælde et MALT lymfom) og mere sjældent i hus kirtler og orbita. Der er tale om en lavmalign lymfekræftform, som over tid kan transformere til mere aggressivt lymfom.
SFR Hæmatologi i Region Hovedstaden og Region Sjælland har tilsluttet sig og henviser til den nationale behandlingsvejledning fra Dansk Lymfom Gruppe (DLG) under Dansk Hæmatologisk Selskab. DLG’s vejledning er landsdækkende.