Genvej til indhold
Vejledningen skal understøtte, at patienter, som under anæstesi udvikler et malign hypertermi anfald, diagnosticeres hurtigst muligt og behandles sufficient, hvilket er essentielt for patientens overlevelse. Desuden understøtte, at patienter med kendt malign hypertermi følsomhed bedøves sikkert og uden risiko for at udvikle malign hypertermi.
Vejledningen er målrettet sundhedspersonale i det anæstesiologiske speciale i Region Hovedstaden, herunder personale i opvågningsafsnit, herunder efter ECT-behandling på psykiatriske centre.
Malign Hypertermi (MH): Er en livstruende tilstand, præget af hypermetabolisme i den tværstribede muskulatur, som optræder hos MH-følsomme individer i forbindelse med anæstesi, hvor triggerstoffer er anvendt. MH-følsomhed er en sjælden, dominant arvelig farmakogenetisk tilstand.
Triggerstoffer: Stoffer der i klinisk relevante koncentrationer kan fremkalde en MH-reaktion. Dvs. Suxamethonium og alle de potente inhalationsanæstetika (N2O betragtes IKKE som et potent inhalationsanæstetika).
Malign hypertermi (MH) kan udløses hos disponerede individer når de eksponeres for triggerstoffer: Alle de potente inhalationsanæstetika (dvs. alle potente anæstesigasser) og/eller suxamethonium. Enten i kombination eller hver for sig.
Triggerstoffer bør under ingen omstændigheder anvendes ved anæstesi til personer med kendt disposition for MH.
Tidlig erkendelse af, at en MH-reaktion er under opsejling, er afgørende for at få kontrol over tilstanden og dermed for patientens overlevelse. Da der ikke er nogen symptomer som er specifikke for en MH-reaktion, gælder det for anæstetisten om at genkende et mønster af symptomer for at kunne stille diagnosen.
Malign hypertermi kan vise sig allerede ved anæstesiindledningen (især hvis der anvendes en kombination af suxamethonium og anæstesigas), i løbet af anæstesien og i de første timer postoperativt – altså på opvågningsstuen.
Tidlige symptomer
Metaboliske:
Kardiovaskulære:
Muskulære:
Senere symptomer
Differentialdiagnoser
Start behandling så snart mistanken om MH er rejst, og denne mistanke ikke umiddelbart kan afkræftes.
Den kliniske præsentation af en MH-reaktion kan variere betydeligt og behandlingen må tilpasses derefter.
Ved genopblussen af MH efter initial vellykket behandling genoptages behandlingen efter samme fremgangsmåde.
Umiddelbar behandling
Indgift af Dantrolene
Symptomatisk behandling
Hypertermi:
Hyperkaliæmi:
Ved manglende effekt af behandlingen kan dialyse blive nødvendig.
Acidose:
Arytmier:
Renalt:
Monitorering:
Det anbefales at der lokalt udarbejdes et flowchart for behandlingen af malign hypertermi tilpasset den enkelte institution.
Alle patienter, som har gennemgået en malign hypertermi krise, eller hvor der har været rejst mistanke om malign hypertermi, og denne mistanke ikke umiddelbart har kunnet afvises, konfereres (uanset patientens alder) med Dansk Malign Hypertermi Center på Herlev Hospital (tlf.: ###TELEFON### - dagtid) med henblik på henvisning til udredning.
Dantrolene er hovedhjørnestenen i behandlingen af en MH-krise, idet dantrolene stabiliserer metabolismen i den tværstribede muskulatur hvis det indgives i tide. Det er derfor helt afgørende, at der alle steder hvor der rutinemæssigt anvendes triggerstoffer, er umiddelbar adgang til Dantrolene (Kravet om umiddelbar adgang til Dantrolene gælder dog ikke på det præhospitale område (akutlægebiler og -helikopter).
Dantrolene leveres i pakninger med 12 hætteglas tørstof (20 mg/ampul) sammen med 12 ampuller med 60 ml sterilt vand.
Minimums mængder af Dantrolene på anæstesiologiske afdelinger:
Sammen med Dantrolene bør der alle steder tydeligt være anført opdaterede og aktuelle (døgnbemandede) telefonnumre til de steder hvorfra yderligere Dantrolene kan rekvireres.
Ved anæstesi til gravide - herunder sectio - hvor faderen til barnet er enten kendt med MH-følsomhed eller mistænkt for at være MH-følsom, gælder de samme forholdsregler, om at triggerstoffer er kontraindiceret.
Forberedelse af anæstesiapparatet
Fordamperen fjernes fra anæstesiapparatet og absorberen skiftes.
Anæstesiapparatet udluftes, hvis tiden tillader det, efter producentens forskrifter. Ved behov for akut anæstesi og tidspres skal anæstesiapparatet som minimum udluftes i 10 minutter med maximalt friskgasflow og ventilationen indstilles til 600 ml x 15/min i udluftningsperioden, fortsæt denne udluftning frem til umiddelbart før patienten lægges til at sove.
Øvrige tiltag
Når det sikres, at den MH-følsomme eller muligt MH-følsomme patient ikke på nogen måde eksponeres for triggerstoffer, gælder der i øvrigt ingen særlige forholdsregler for anæstesien til denne gruppe af patienter.
MH-følsomme patienter kan uproblematisk ligge i opvågning sammen med patienter der har været bedøvet med potente anæstesigasser.
Såvel forberedelse, evt. præmedicinering, monitorering og opvågning (herunder muligheden for ambulant kirurgi) kan forgå helt som indgrebet og patientens helbredsmæssige tilstand i øvrigt måtte kræve.