Vejledningen beskriver retningslinjer for screening af sundhedspersonale, som er i risiko for at være bærer af MRSA-bakterien på hospitaler og i Akutberedskabet i Region H.
Behandling af bærertilstand: Fjernelse af MRSA-bakterien fra den enkelte person, samt dennes husstand.
MRSA: Methicillin resistente Staphylococcus aureus.
MRSA-bærertilstand: Fund af MRSA på slimhinder i næse, svælg, på huden, sår, eksem, uden tegn til klinisk infektion.
MRSA-fri: Tidligere MRSA-positiv person, der er testet negativ 2 gange efter MRSA bærerbehandling. Den seneste podning skal være 6 mdr. efter afsluttet behandling.
Screening: Orienterende undersøgelse (podninger) af personer uden symptomer.
Sundhedspersonale: alt personale, der varetager opgaver med pleje (inkl. rengøring og patienttransport mv.), undersøgelse og behandling.
Risikofaktor: Tilstand, som forøger risiko for kolonisation og spredning af MRSA, fx sår, kroniske hudlidelser, kroniske luftvejsinfektioner, fremmedlegemer, mv.
Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA) er bakterier, som er resistente over for β-laktamantibiotika (Penicilliner, Cefalosporiner, Carbapenemer). Dette er et problem, da det normalt er disse antibiotika som anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. Ofte er MRSA også resistente over for mange andre antibiotikagrupper.
MRSA kan i nogle tilfælde forårsage infektioner, som kan være svære at behandle. Det er derfor vigtigt at holde forekomsten af MRSA på så lavt et niveau som muligt. Det er særligt vigtigt at undgå smittespredning på hospitaler, da specielt svækkede og syge personer er udsat for at få en alvorlig sygdom ved smitte med MRSA. Både personer, som er syge af MRSA, samt personer som er bærere af MRSA, udgør en smitterisiko. Direkte og indirekte kontakt er den væsentligste smittevej for stafylokokker, som dog også kan smitte via støv – og dråbeinfektion.
Vedrørende undersøgelse af sundhedspersonale for MRSA, har Beskæftigelsesministeriet givet dispensation: Dispensation efter Helbredsoplysninger.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”, 3. udgave 2016, skal sundhedspersonale, der har været i en risikosituation, testes for MRSA.
Sundhedspersonale skal lade sig undersøge hurtigst muligt, hvis de inden for de seneste 6 måneder har været i en eller flere af følgende situationer:
Sundhedspersonale med beskæftigelse i Danmark skal lade sig undersøge hver 6. måned, hvis de:
Sundhedspersonale skal desuden lade sig undersøge, hvis de inden for de sidste 6 måneder:
For sundhedspersonale, der ikke får påvist MRSA, men bor sammen med MRSA-positive personer, gentages undersøgelsen hver 6. måned.
Hvis der er MRSA udbrud i en afdeling (mindst 2 patienter positive med samme MRSA-type), undersøges alt personale, der har haft patientkontakt (herunder også rengøringspersonale, portører og andet tværgående personale). Dette aftales med hygiejneorganisationen.
Forud for undersøgelse af sundhedspersonale, skal disse informeres skriftligt (se Information til sundhedspersonale, der skal undersøges for MRSA) og mundtligt, jf. Helbredslovens § 9. Endvidere skal regler vedrørende videregivelse af helbredsoplysninger, jf. Helbredslovens § 11 samt Sundhedslovens kapitel 9 overholdes.
Podningerne foretages af egen læge eller af et personalemedlem, som er oplært i at foretage podningerne.
Podninger skal foretages med e-Swab podesæt fra følgende steder (fysiske prøvesedler udarbejdes i samarbejde med den lokale Klinisk Mikrobiologisk Afdeling eller Infektionshygiejnisk Enhed, ikke PTB (prøvetagningsblanket)):
###TABEL_1###
Bliver man podet hos egen læge, vil dette oftest inkludere perineum, da det er anbefalingen for alle andre patienter/personer, der podes for MRSA. Dette gælder også kontrolpodninger efter MRSA bærerbehandling. Det er dog besluttet, at der ved podning på arbejdspladsen ikke skal podes fra perineum.
Ved eventuelle tvivlsspørgsmål kontaktes hygiejnesygeplejersken eller klinisk mikrobiolog i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.
Sundhedspersonale må, som hovedregel, gå på arbejde, mens der ventes på podesvar.
Sundhedspersonale, der har fået påvist MRSA uanset årsag, skal oplyse arbejdsgiver herom.
Sundhedspersonale, der har fået påvist MRSA skal snarest muligt modtage mundtlig og skriftlig instruktion fra klinisk mikrobiologisk afdeling/ infektionshygiejnisk enhed/MRSA-enhed. Sundhedspersonale uden tegn på infektion må møde på arbejde.
Se vejledning: Information til sundhedspersonale, der skal undersøges for MRSA.
Ved fund af MRSA i næse, svælg og/eller perineum tilbydes en behandling for bærertilstand. Behandlingen omfatter både medarbejderen og dennes husstand, uanset om de er undersøgt for eller har fået påvist MRSA og ordineres som udgangspunkt via egen læge. Egen læge sørger også for kontrolpodninger efter endt behandling.
Behandling af bærertilstanden varer i alt i 5 dage. Se vejledning: Information om behandling af MRSA-bærertilstand, Sundhedsstyrelsen 2016.
Når behandlingen starter, må medarbejderen ikke have symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, sår eller bylder. Hvis medarbejderen har svær eksem, der vanskeliggør korrekt håndhygiejne, må situationen overvejes og diskuteres med afdelingsledelsen, og medarbejderen kan evt. omplaceres, indtil pågældende er MRSA-fri. Der kan ligeledes blive tale om omplacering af en medarbejder, der arbejder med særligt immunfølsomme patienter, så som pleje af for tidligt fødte børn.
For sundhedspersonale, der vedvarende får påvist MRSA, kan ledelsen i samarbejde med den lokale infektionshygiejniske enhed vurdere, hvorvidt en eventuel omplacering til et mindre følsomt arbejdsområde kan være hensigtsmæssig. Dette gælder primært for sundhedspersonale, der arbejder på hospitalsafdelinger med immunsvækkede patienter (f.eks. intensivafdelinger og neonatalafdelinger).
Sundhedspersonale undersøges dag 1, 7, 14 og 21 samt 6 måneder efter endt behandling. Den hyppige prøvetagning for sundhedspersonale skyldes, at man gerne vil opdage et eventuelt behandlingssvigt tidligst muligt med henblik på gentagelse af behandling.
Ifølge en bekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeriet skal læger anmelde symptomatiske MRSA-infektioner til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, såfremt det er muligt, at smitten er sket i forbindelse med den pågældendes arbejde. Asymptomatisk bærertilstand er ikke i sig selv anmeldelsespligtig til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet (men er anmeldelsespligtig til Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed). Udvikler personen, der bærer MRSA, en infektion (dvs. der opstår tegn på MRSA-betinget sygdom), skal tilfældet anmeldes efter de gældende regelsæt om anmeldelse af erhvervssygdomme.
Vurderingen af, om smitte i den konkrete situation er sket i forbindelse med den pågældendes arbejde, skal foretages af Arbejdsskadestyrelsen og ikke af den anmeldende læge.
Regional vejledning
Patientinformationsmateriale