Vejledningen omhandler de situationer, hvor lægen vurderer, at en patient
Vejledningen omhandler også de situationer, hvor en læge eller tandlæge vurderer, at der er behov for tvangsbehandling af en varigt inhabil.
Behandlingstestamente: Enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under personligt værgemål, kan oprette et behandlingstestamente. Heri kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis pågældende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv.
Livstestamente: Indtil 31. december 2018 har det været muligt at oprette et livstestamente. Livstestamenteordningen er nu ophørt og i stedet kan der oprettes behandlingstestamente.
Hvis borgeren har oprettet et livstestamente før 1. januar 2019 vil det dog stadig være gældende, og borgeren kan stadig ændre i det og slette livstestamentet. Borgeren kan også vælge at udskifte livstestamentet med et behandlingstestamente, hvis borgeren opfylder betingelserne for at oprette et behandlingstestamente.
Enhver, der var fyldt 18 år og ikke var under personligt værgemål, kunne oprette et livstestamente. Heri kunne den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis pågældende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv.
I livstestamentet kunne der optages bestemmelser om:
At der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende, hvilket er bindende for sundhedspersonerne.
At der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt, hvilket er vejledende for sundhedspersonerne og skal indgå i overvejelserne om behandling.
Livsforlængende behandling: Behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Der kan f.eks. være tale om respiratorbehandling eller genoplivning efter hjertestop.
Uafvendeligt døende: En patient anses for uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger trods anvendelse af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingsmuligheder. Om en patient er uafvendeligt døende, beror på en lægelig vurdering.
Eksempler på uafvendeligt døende:
Slutfasen af cancersygdom:
Uopretteligt svigt af flere organsystemer:
Eksempler på svært invaliderende lidelser:
Cerebrale lidelser:
Pulmonale lidelser:
Rygmarvslidelser:
I behandlingstestamentet kan der optages bestemmelser om:
Patienten kan også bestemme, at patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig skal give sin accept af patientens tilkendegivelser vedr. pkt. 2-4. Det vil sige, at patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig har det sidste ord i forhold til en beslutning om fravalg af behandling som ikke-uafvendeligt døende patient. Nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig får dog kun det sidste ord, hvis patienten udtrykkeligt har skrevet det i behandlingstestamentet. Desuden kan en værge eller en fremtidsfuldmægtig kun give sin accept af patientens beslutning, hvis fuldmagtsforholdet eller værgemålet omfatter personlige forhold.
Patientens tilkendegivelser i et behandlingstestamente vil gå forud for andre repræsentationsordninger. Det betyder, at det – afhængigt af patientens beslutning – alene er henholdsvis den nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, der vil kunne give sin accept af patientens beslutning. Har patienten i et behandlingstestamente eksempelvis tilkendegivet, at patientens beslutning om fravalg af behandling skal accepteres af patientens nærmeste pårørende, før beslutningen følges, vil denne accept ikke kunne gives af patientens eventuelle fremtidsfuldmægtige eller værge, uanset at fuldmagtsforholdet eller værgemålet omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold.
Patienten har ikke mulighed for at bestemme, at fravalg af livsforlængende behandling som uafvendeligt døende patient forudsætter nærmeste pårørendes, værges eller fremtidsfuldmægtigs accept.
Tilkendegivelser i et behandlingstestamente er bindende for sundhedspersonerne.
Et behandlingstestamente oprettes via den digitale selvbetjeningsløsning med brug af NemID på Sundhed.dk
Hvor borgeren/patienten ikke kan anvende digital selvbetjening, kan behandlingstestamentet anføres i formular, som kan printes fra Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside og i udfyldt stand sendes til Sundhedsdatastyrelsen.
Testamentet har først gyldighed, når det er registreret i Livs-/Behandlingstestamenteregistret.
Når behandlingstestamentet er oprettet og registreret via selvbetjeningsløsningen på Sundhed.dk, kommer der på skærmen en elektronisk bekræftelse af registreringen med oplysninger om, hvordan behandlingstestamentet kan ændres eller tilbagekaldes.
Er behandlingstestamentet indsendt i papirudgave sender Sundhedsdatastyrelsen en skriftlig bekræftelse på registreringen til borgeren/patienten.
Et livs- eller behandlingstestamente tilbagekaldes ved, at borgeren/patienten skriftligt og utvetydigt tilkendegiver over for Livs-/Behandlingstestamenteregistret, at livs-/behandlingstestamentet ikke længere skal være gældende. Dette kan gøres via den digitale selvbetjeningsløsning på Sundhed.dk ved brug af NemID eller ved brug af blanket på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside, som sendes til Sundhedsdatastyrelsen. Tilbagekaldelsen har virkning fra det tidspunkt, tilbagekaldelsen er registreret i Livs-/Behandlingstestamenteregisteret.
Et livs-/behandlingstestamente kan også tilbagekaldes mundtligt ved, at borgeren/patienten i forbindelse med en aktuel sygdomssituation utvetydigt tilkendegiver over for en sundhedsperson, som f.eks. kan være den læge, der har patienten i behandling, at livs-/behandlingstestamentet ikke længere skal være gældende. Tilbagekaldelsen har virkning fra det tidspunkt, den er fremsat, men har alene virkning for det aktuelle behandlingsforløb.
Såfremt en læge påtænker at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling af en patient, der ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, skal lægen undersøge, om patienten har oprettet et livs- eller behandlingstestamente.
Hvis en læge eller tandlæge påtænker at beslutte tvangsbehandling af en varigt inhabil patient, skal lægen eller tandlægen undersøge, om patienten har oprettet et behandlingstestamente - se også Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.
Livs-/behandlingstestamenteregisteret tilgås via FMK on-line - se Sundhedsdatastyrelsens vejledning om adgang til Livs-/Behandlingtestamenteregisteret via FMK on-line.
Ved nedbrud i FMK on-line kan hotline kontaktes på følgende telefonnummer ###TELEFON### (hverdage kl. 9:00-15:00), eller via e-mail: ###EMAIL###
Det skal fremgå af journalen, om patienten har oprettet et livs- eller behandlingstestamente.
Lægens eller tandlægens vurdering af patientens tilstand og grundlaget herfor i relation til indholdet i et livs- eller behandlingstestamente skal fremgå af patientjournalen. Den lægefaglige vurdering, som konstaterer, at patienten befinder sig i en tilstand, som er omfattet af den relevante tilkendegivelse i behandlingstestamentet, skal således dokumenteres. Ligeledes skal det dokumenteres, hvem der har foretaget opslag på FMK online med henblik på at afklare, om patienten har oprettet livs- eller behandlingstestamente, herunder hvornår opslaget blev foretaget samt resultatet heraf.
I en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende, og der ikke foreligger nogen tilkendegivelse fra patienten i form af livs- eller behandlingstestamente om, at livsforlængende behandling eller anden behandling ikke ønskes, er det lægens beslutning om, der skal påbegyndes eller fortsættes behandling, som kun kan udskyde tidspunktet for dødens indtræden. Lægen skal dog være opmærksom på, om patienten i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation har tilkendegivet, at livsforlængende behandling ikke ønskes iværksat – se også vejledningen Forudgående fravalg af livsforlængende behandling og afbrydelse af behandling. Lægen er, selv om ønsket ikke er oprettet i et livs- eller behandlingstestamente, forpligtet til at følge patientens ønsker. Denne pligt gælder også, hvor patienten senere i det aktuelle forløb bliver inhabil, f.eks. på grund af bevidstløshed.
Tværregionale vejledninger