At sikre effektiv, ensartet og guidelinevejledt profylakse og behandling af kemoterapi-induceret kvalme og opkastning hos patienter, der modtager kemoterapi.
Målgruppen er læger og plejepersonale i onkologisk afdeling.
Anvendelsesområder er i forbindelse med profylakse og behandling af kvalme og opkastning hos patienter, der modtager kemoterapi.
AC: Antracyclin og cyclofosfamid i kombination.
Akut kvalme eller opkastning (akut fase): Opstår indenfor de første 24 timer (dag 1) efter administration af intravenøs kemoterapi.
Emetogene risiko: Risikoen for opkastning (defineres af den anvendte kemoterapi).
Forventningskvalme: En betinget refleks efter tidligere kemoterapi med kvalme eller opkastning, som kan opstå inden en ny serie kemoterapi.
Gennembrudskvalme eller -opkastning: Kan opstå mens patienten fortsat modtager antiemetika.
Kemoterapi: Henfører i dette dokument både til kemoterapi og biologisk targeteret terapi.
Kemoterapi-induceret kvalme og opkastning (engelsk forkortelse CINV, chemotherapy-induced nausea and vomiting): Overordnet benævnelse for kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapi.
Kvalmepakke: Et eller flere antiemetiske lægemidler i kombination til profylakse af CINV.
NEPA: Netupitant og palonosetron, kombinationspræparat.
Risikoperiode: Den periode hvor patienten er i risiko for CINV efter intravenøs kemoterapi, typisk dag 1-5.
Sen kvalme eller opkastning (sen fase): Opstår mellem 24–120 timer (dag 2-5) efter administration af intravenøs kemoterapi.
Risikoen for CINV defineres af den planlagte kemoterapi, se bilag 1 MASCC/ESMO risikoklassifikation. Intravenøs kemoterapi kan være minimalt emetogent (under 10 % risiko), lavemetogent (10–30 % risiko), moderat emetogent (30–90 % risiko) eller højemetogent (over 90 % risiko).
Der findes desuden en række patientrelaterede risikofaktorer for CINV, hvoraf de stærkeste er kvindekøn, ung alder og opkastning ved tidligere kemoterapi. Kendskab til disse bør skærpe personalets opmærksomhed på eventuel gennembrudskvalme eller -opkastning.
Inden den første serie kemoterapi:
Der foretages en risikovurdering hvori indgår kemoterapiens emetogene risiko, se bilag 1 MASCC/ESMO risikoklassifikation.
Inden ordination af antiemetika anbefales opmærksomhed og eventuelt aktion på mulige kontraindikationer, forsigtighedsregler og interaktioner ved anvendelse af antiemetika, se bilag 2 Antiemetika.
På baggrund af ovenstående signeres for en profylaktisk kvalmepakke for patienten, se tabel 1–3.
Før hver serie kemoterapi og ved gennembrudskvalme eller -opkastning:
Der optages fokuseret anamnese, hvor effekten af iværksat antiemetika vurderes.
I vurderingen af CINV lægges vægt på:
Ved utilstrækkelig effekt af - eller ikke-tolerable bivirkninger til - antiemetika overvejes ændret antiemetika i forbindelse med fremtidig kemoterapi.
De anførte kvalmepakker i tabel 1–3 anbefales som standard profylakse til patienter der ikke tidligere har modtaget kemoterapi. Valg af antiemetika er gjort ud fra kemoterapiens emetogene risiko. I den moderat emetogene kategori findes tre subgrupper, der behandles forskelligt (Carboplatin AUC over/lig med 4 samt med og uden senkvalme). Kvalmepakkerne er på forhånd indskrevet i behandlingsplanerne i Sundhedsplatformen.
Kvalmepakkerne kan opjusteres ved utilstrækkelig effekt efter tidligere kemoterapi (se afsnit ”Vejledning til opjustering af antiemetisk profylakse”).
Profylaktisk peroral antiemetika starter ca. 1 time før administration af kemoterapi.
###TABEL_1###*Se sikkerhedsinformation vedr. domperidon fra Lægemiddelstyrelsen under Referencer.
Der kan vælges blandt:
a Standard førstevalg i Sundhedsplatformen. Note: EMA anbefaler en max. dosis domperidon på 10 mg x 3 p.o. i max. 1 uge – dette fraviges i behandlingen af CINV som nødvendiggør en højere dosis.
b Vogalene er ikke registreret i Danmark, men kan fås med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Se bilag 3 for præparatbeskrivelse.
*Se sikkerhedsinformation vedr. domperidon fra Lægemiddelstyrelsen under Referencer.
Behandlingen bør starte indenfor 30 minutter efter symptomdebut.
Er der behov for indlæggelse?
Farmakologisk behandling af forventningskvalme
Patienter med kvalme inden administration af kemoterapi kan – med forbehold for differentialdiagnostiske overvejelser – behandles for forventningskvalme.
Opjustering i antiemetisk profylakse i forbindelse med fremtidig kemoterapi anbefales hvis patienten i den foregående serie kemoterapi havde 1 eller flere kemoterapi-inducerede opkastninger i en 24-timers periode eller havde betydeligt nedsat oralt indtag pga. kemoterapi-induceret kvalme.
###TABEL_2###*Se sikkerhedsinformation vedr. domperidon fra Lægemiddelstyrelsen under Referencer.
Tabel 5. Akut gennembrudskvalme/opkastning trods optimal profylakse (intravenøs endagskemoterapi)
###TABEL_3###
6. Vejledning til nedjustering af antiemetisk profylakse
Kan blive nødvendigt hvis f.eks. kemoterapien med den højeste emetogene risiko fjernes fra en kombination. Den antiemetiske profylakse kan i så fald tilrettes den tilbageværende kemoterapi.
Parenteral antiemetika:
Profylaktisk intravenøs fosaprepitant, ondansetron/palonosetron og/eller methylprednisolon kan anvendes, hvis patienten har kvalme ved indledningen af kemoterapien.
Intravenøs ondansetron, methylprednisolon og/eller metoclopramid kan anvendes til den akut indlagte patient med gennembrudskvalme eller -opkastninger.
a Fosaprepitant er ikke registreret i Danmark, men kan fås med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
*Se sikkerhedsinformation vedr. domperidon fra Lægemiddelstyrelsen under Referencer.
Andre formuleringer: Ondansetron findes også som smeltetablet.
7. Nonfarmakologisk behandling af kvalme
Flere tiltag kan overvejes inkl.