Kvalitetskontrol af genbehandlingen af fleksible endoskoper med kanaler

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Genveje til indhold:

Formål

At sikre, at kvalitetskontrol af genbehandling af fleksible endoskoper med kanaler lever op til gældende infektionshygiejniske standarder og krav.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale, ansat på Region Hovedstadens hospitaler, som er oplært i genbehandling af fleksible endoskoper med kanaler.

Tilbage til top

Definitioner

Kvalitetskontrol af genbehandlingen: En kontrol proces, der er tilrettelagt, for at sikre renhedsgraden ligger på et tilfredsstillende kvalitetsniveau. Kvalitetskontrollen kan afsløre procedurefejl i genbehandlingen, og dermed undgå at smitte overføres med risiko for infektioner.

Kontrollen består af mikrobiologiske prøver taget umiddelbart inden endoskopi. Resultaterne indgår løbende i en statistisk proceskontrol.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Prøvetagningshyppighed

Der skal minimum tages 60 prøvesæt pr. år fra hvert endoskopiafsnit.

Hvis der foretages over 60 endoskopier kan der vælges at udføre prøvetagningen en fast månedlig dag.

På operationsafsnit, hvor der udføres akutte endoskopier, kan der med fordel udføres prøvetagning før hver endoskopi, idet der er en høj kontamineringsgrad, og idet rengøringsproceduren foretages af mange personer.

Tilbage til top

Prøvetagningsmetode

Prøvetagning udføres lige før endoskopi, når skopet er tilsluttet, men før skopets distale ende, evt. smøres med gel.

Der optrækkes sterilt vand i steril sprøjte.

Der tages vandprøver(5ml) fra vand/luftkanal, biopsikanal, skyllekanal (hvis skopet har dette), sugekanal og (Ballonkanal på EUS skoper) med E-swab.

Der tages en podning med E-swab fra EUS og duodenoskopers vippe/elevator/slæde. 

Følgende anbefalinger skal følges:

###TABEL_1###

 

Mærkning af prøver

Der oprettes rekvisition på hver prøve. På rekvisitionen skal der stå dato, klokkeslæt, endoskopets nummer samt hvilken kanal prøven er taget fra.

Tilbage til top

Opbevaring af prøver før forsendelse til KMA

Prøverne fremsendes om muligt på prøvetagningsdagen.

Prøver, der ikke kan fremsendes på prøvetagningsdagen, opbevares på køl.

Tilbage til top

Tolkning af prøvesvar

Nedenstående tabel kan anvendes til tolkning af prøvesvar.

CFU: Colony Forming Units. (koncentrationen af bakteriekolonier i skyllevandet.)

Definition af rene, kritiske og ’high-risk’ endoskoper ud fra koncentrationen af CFU i skyllevandet. Der angives for hver kategori de hyppigste årsager til, at de fleksible endoskoper ikke er rene.

###TABEL_2###

 

Handling ved svigt i rengørings- og desinfektionsproceduren

CFU over 5 er tegn på svigt i rengørings- og desinfektionsproceduren, og skopet skal gennemgå en nødprocedure.

Hospitalets hygiejneenhed kontaktes med henblik på, om der skal foretages yderligere for at identificere, hvad årsagen kan være. Ved gentagne svigt i rengørings- og desinfektionsproceduren skal der tages stilling til fortsat aktivitet.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at personalet er bekendt med vejledningen, og at de fysiske rammer og nødvendige hjælpemidler er til stede, for at vejledningen kan følges.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag