Specifik klinisk undersøgelse:

• Ernæringstilstand/vægt
• Abdominal palpation/inspektion
• Muskeltrofik

Parakliniske undersøgelser:

• Biokemi: leverbiokemi, amylase, hæmatologi incl. folat og cobalamin, koagulationsfaktorer, nyrefunktionsparametre, calcium, PTH, sporstoffer, D-vitamin, lipid status, blodsukker og HbA1c. Biokemisk kontrol anbefales minimun x 1 årligt.
• Billeddiagnostik: CT scanning med iv kontrast efter pankreas-protokol er 1. valg, da den sikrer den bedste identifikation af en evt. fokal patologi i pankreas. Ved mistanke om minimale kronisk pankreatitis forandringer, vil MRCP eller endoskopisk ultralyd have højere diagnostik værdi.

ERCP bør kun anvendes diagnostisk ved samtidig ønske om terapi. Ved billeddiagnostisk påvist fokal proces i pankreas henvises til kræftpakkeforløb for pankreascancer.

Abdominal UL bør ikke bruges til primær diagnostik, da den kun har positiv prædiktiv værdi ved fremskreden kronisk pankreatitis.

• Eksokrine funktionsundersøgelser: Fæces fedt og volumen bestemmelse er en mulighed. Ved udskillelse af mere end 7 g fedt pr. døgn (= 24 mmol) er der tale om steatoré. Hos patienter med formet afføring kan undersøgelse for fækal elastase anvendes. Denne test har lavere sensitivitet ved lette grader af eksokrin pankreas insufficiens. Fækal elastase værdier over 200 mikrog er normal, værdier mellem 100-200 mikrog kan give mistanke om pankreas insufficiens, værdier under 100 mikrog indikerer svær pankreas insufficiens. Ved negativt udfald af ovennævnte og fortsat mistanke kan måltidstest overvejes (kun få centre).
• Endokrine funktionsundersøgelser: Der er ikke indikation for screening for diabetes med glukose-belastning. Der monitoreres blodglukoseværdier og HbA1c.
• Ved mistanke om autoimmun pankreatitis kan der diagnostisk suppleres med immunglobulin subklasser i den aktive fase (IgG4 kan være forhøjet). Pankreas biopsi (evt. via EUL (endoskopisk ultralyd)) kan overvejes specielt ved samtidig fund af fokal proces i pankreas.