Kontinuerlig glukosemåling (CGM) og Flash glukosemåling (FGM) hos børn, unge og voksne (NBV)

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
 

Formål

Understøtte ensartet og optimeret brug af kontinuerlig glukosemåling (CGM) og Flash glukosemåling (FGM) hos børn, unge og voksne.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alle læger og sygeplejersker, som udreder og behandler børn, unge og voksne med diabetes i endokrinologiske, pædiatriske og medicinske afdelinger i Region Hovedstaden, herunder STDC og Region Sjælland.

Tilbage til top

Definitioner

Continuous glucose monitoring (CGM): Kontinuerlig subkutan glukosemåling via sensor indeholdende enzymet glukoseoxidase, som reagerer med glukose i interstitielvæsken, hvorved en svag strøm opstår. Strømmen omsættes til sensorglukose-værdier (SG), som transmitteres til en monitor. For CGMs vedkommende sker dette automatisk og løbende ca. hvert femte minut.

Flash glucose monitoring (FGM): Måleteknologien er som ved CGM. Resultatet aflæses ved at føre en scanner med display henover sensoren.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

SFR Endokrinologi i Region Hovedstaden og Region Sjælland har tilsluttet sig og henviser til at National Behandlingsvejledning fra Dansk Endokrinologisk Selskab: Kontinuerlig glukosemåling (CGM) og Flash glukosemåling (FGM) hos børn unge og voksne skal følges og lægges til grund for udredning af disse patienter - se bilag 2.

CGM og FGM tilbydes indtil videre udvalgte grupper iht. nedenstående indikationer.

Indikationer for behandling med FGM

Voksne patienter med diabetes kan inddeles i 3 forskellige kategorier i forhold til indikation for FGM som behandlingsredskab:

  1. Patienter med type 1 diabetes: Der tages udgangspunkt i HbA1c i henhold til nedenstående flow-chart.
  2. Specielle indikationer for FGM som behandlingsredskab: Stikkeangst, optimering af glykæmisk kontrol prægestationelt og under graviditet, angst for hypoglykæmi, unawareness, hvor CGM ikke kan anvendes, gastroparese med uforudsigeligt svingende glukoseværdier, konkurrerende lidelser som komplicerer glykæmisk regulation, handicaps, psykisk sygdom eller demens, hvor sundhedsprofessionelle foretager målingen og justerer behandlingen.
  3. Det er tidligere besluttet, at alle børn med type 1 diabetes tilbydes FGM som behandlingsredskab, og at denne behandling kan fortsætte uændret efter det 18. år. Det betyder, at disse unge ikke skal genvurderes i forhold til primær indikation, men der skal løbende foretages vurdering af, om behandlingen fortsat er indiceret. Endvidere skal behovet for gentaget undervisning løbende vurderes.

Generelt bør patienter med alvorlig hypoglykæmi, hvor afhjælpning af tilstanden kræver hjælp af andre, tilbydes kontinuerlig glukosemåler med alarm, men i tilfælde, hvor dette ikke kan lade sig gøre, er behandling med FGM en mulighed.

Behandling, beslutninger og behandlingsmål dokumenteres i patientjournal.

Se retningslinjer for tildeling af FGM i flowchart i Bilag 1.

Blodsukkermåling ved brug af FGM

Sensoren er kalibreret fra fabrikken og kræver derfor ikke almindelig blodglukosemåling som kontrol. Produktbeskrivelsen skal følges, herunder hvor tit sensoren skal skiftes.

Der anbefales dog blodglukosemåling i følgende tilfælde:

  1. Når vævsglukosemåleren tages i brug, skal der i 2 dage måles blodglukose 4 gange dagligt samtidig med skanning for at få erfaring med sammenhæng mellem blodglukose og skanningsværdi.
  2. Ved tvivl om en måling af vævsglukose er korrekt.
  3. Ved hurtige ændringer i blodglukose og samtidigt høj eller lav måling, kan blodglukose­måling være nødvendig pga. forsinkelse i glukoseændringer i vævet i forhold til blodet. Ved hurtig stigning i blodglukose måles vævsglukose lavere, og ved hurtigt fald i blodglukose måles vævsglukose højere end den samtidige blodglukoseværdi.

I forbindelse med indlæggelse måles glukose iht. vanlig praksis, oftest 5 gange dagligt eller som situationen tilsiger. CGM/FGM-værdier kan godt anvendes forudsat at de scannede værdier valideres efter afdelingens POC-glukose målinger.

Tildeling af FGM som behandlingsredskab

I tilfælde defineret under afsnittet Indikationer ovenfor, bekoster pågældende diabetesafdeling jf. Sundhedsloven vævsglukosemåleren og sørger for at patienten tilsendes både skanner og sensorer.

I tilfælde, hvor der kan være tvivl om indikationen, laver patientens diabetesbehandler (speciallæge) en indstilling til behandling med FGM og beskriver indikationen samt målet med behandlingen. Den endelige stillingtagen til behandlingen kan foretages ved en lokal behandlerkonference eller af et tværfagligt teknologiudvalg/visitationsudvalg sammensat efter lokale forhold.

Der kan være lokale tiltag i forhold til afklaring af, hvilket behandlingsredskab, patienten har bedst gavn af, således at der er prøveperioder af kortere varighed, inden endelig indstilling til behandlingen.

For at kunne udnytte FGM som behandlingsredskab skal det i forbindelse med påbegyndelsen af behandlingen sikres, at patienten er undervist i kulhydrattælling samt i handlinger på målinger i forhold til at optimere glykæmisk status. Ligeledes skal det løbende vurderes, om der er behov for gentaget undervisning.

Der bevilges behandling med FGM i intervaller af ca. 6-12 måneder, og det vurderes herefter, om der er indikation for fortsat behandling: Er behandlingsmålet nået, er der en passende ændring i HbA1c, er antal daglige skanninger tilstrækkelige, er time-in-range tilfredsstillende og handles der på målingerne? I de tilfælde, hvor der er tvivl om behandlingsmålet er nået, vurderes indikationen for fortsat behandling med FGM, eventuelt af det lokale teknologi-/visitations­udvalg.

Medfører behandling med FGM et tilstrækkeligt fald i HbA1c, sådan at patienten nu opfylder kriterierne for at kunne ansøge om FGM som hjælpemiddel (velreguleret), sker dette via patientansøgning i kommunen. Behandlingsstedet har fortsat ansvar for behandling med FGM, indtil bevilling fra kommunen foreligger.

Program for opstart og undervisning tilrettelægges lokalt.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/Hospitalsdirektionerne er ansvarlige for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
  • Center- og afdelingsledelser for medicinske, pædiatriske og endokrinologiske afdelinger er ansvarlige for at implementere vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Tværregionalt dokument

Tilbage til top

Bilag