At understøtte ensartet udredning og behandling af patienter med kompliceret galdestenssygdom (akut cholecystitis og choledocholithiasis).
Sundhedspersonale, der beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med kompliceret galdestenssygdom (cholecystitis og sten i de dybe galdeveje).
Akut kalkuløs cholecystitis: Infektion og sten i galdeblæren.
Cholangitis: Infektion i de dybe galdeveje ved galdevejsobstruktion.
Choledocholithiasis: Påviste sten i ductus choledochus og/eller ductus hepaticus communis.
EUL: Endoskopisk ultralyd, visualisering af galdeveje ved ultralyd under duodenoskopi.
ERCP: Endoskopisk retrograd cholangio-pancreatografi, visualisering af de dybe galeveje under duodenoskopi med kontrastindgift og røntgenundersøgelse. Der kan også foretages interventioner igennem papillen i duodenum.
Laparoskopisk cholecystektomi med stenekstraktion: Ét-trinsprocedure med kirurgisk fjernelse af galdeblæren ved kikkertoperation, hvor der samtidig foretages choledochoskopi. Denne foretages igennem ductus cysticus (transcystisk) eller ductus choledochus (choledochotomi), hvorved stenekstraktion kan foregå.
Microlithiasis: Små galdesten under 3 mm.
MRCP: Magnetisk resonans cholangio-pankreatografi, non-invasiv visualisering af galdeveje.
PTC: Perkutan transhepatisk cholangiografi, hvor der anlægges et kateter i galdevejene ved indstik igennem huden og som visualiseres igennem kontrastindgift og røntgenundersøgelse. Der kan også foretages interventioner og stentanlæggelser.
Rendezvous LC-ERCP: ét-trinsprocedure hvor kirurgen under den laparoskopiske cholecystektomi anlægger en guidewire igennem ductus cysticus til duodenum som endoskopikeren benytter til udførelse af ERCP og stenekstraktion under samme indgreb.
Prævalensen af galdeblæresten er mellem 10-20 % i den danske befolkning afhængigt af køn og alder. Omkring én ud fem personer med galdeblæresten udvikler symptomgivende og behandlingskrævende klinisk galdestenssygdom. Der påvises choledocholithiasis hos 9-21 % ved cholecystektomi og peroperativ cholangiografi, hvor den højeste forekomst er ved akut cholecystektomi.
Symptomgivende galdestenssygdom opdeles i ukompliceret og kompliceret. Akutte komplikationer som kræver behandling, er akut cholecystitis, choledocholithiasis, cholangitis og pancreatitis. Sjældent ses også galdestensileus. Mirizzis syndrom er en tilstand med sten i infundibulum eller ductus cysticus der medfører obstruktion af og en eventuel varierende grad af destruktion af ductus choledochus.
Mavesmerter er ofte den udløsende præsentation af galdestenssygdom. Den kliniske præsentation af galdestenssygdom kan være præget af ”galdestensanfald” med klassisk præsentation af svære smerteanfald under højre kurvatur og med udstråling til ryggen. Vedvarende smerter der ikke svinder på smertestillende medicin eller smerter der har varet over flere dage skal give mistanken på kompliceret galdestenssygdom.
Princippet for behandling af kompliceret galdestenssygdom er, at patienten behandles sufficient over kortest mulig tid under hensyntagen til patientens symptomer og komorbiditet. Der er udarbejdet nationale retningslinje for behandling af symptomatisk galdestenssygdom i 2021 efter GRADE princippet og med fokus på postoperative komplikationer, genindlæggelser med galdestenssygdom, indlæggelsesvarighed og patientrapporterede outcomes. Denne vejledning følger principper herfra tilpasset til de regionale forhold.
Udredning af kompliceret galdestenssygdom er indledningsvis:
Transabdominal ultralyd (UL) er den billeddiagnostiske modalitet der har højeste diagnostiske sikkerhed til påvisning af galdeblæresten. UL er derfor altid førstevalg i udredningen af galdeblæresten.
Patienten risikovurderes og udredes for choledocholithiasis i henhold til den diagnostiske strategi foreslået ved European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE). Se diagnostisk strategi under Ukompliceret galdestens sygdom, visitation, udredning, behandling - og pleje af
Hvis choledocholithiasis påvises billeddiagnostisk anbefales behandling med ét-trinsprocedure som kan bestå af enten laparoskopisk cholecystektomi med stenekstraktion (se operationsbeskrivelse Bilag 1) eller rendezvous LC-ERCP alt efter lokal præference. Såfremt ét-trinsprocedurer ikke kan tilbydes lokalt, kan det overvejes at overflytte patienten til en anden afdeling i regionen.
Det anbefales, at patienter med en forventet længerevarende restlevetid behandles efter ovenstående principper med både stenfjernende indgreb og laparoskopisk cholecystektomi for at undgå genindlæggelser samt muligvis også at bedre langtidsoverlevelse.
Operation kan bookes elektiv eller subakut alt efter patientens akutte tilstand. Ved tilstedeværelse af cholangitis, se vejledning forneden.
###TABEL_1###
I henhold til Tokyo guidelines 2018 diagnosticeres cholangitis ved:
Cholangitis mistænkes ved 1+ 2 eller 3 og bekræftes ved 1+2+3.
Cholangitis inddeles yderligere efter sværhedsgrad:
Initial behandling af cholangitis er relevant intravenøs antibiotika og væske samt understøttende behandling af organsvigt.
Mild-moderat cholangitis kan behandles med ét-trinsprocedure.
Anbefalinger til behandling af patienter med kolangitis på baggrund af choledocholithiasis:
Grad I: Ét-trinsprocedure planlagt elektivt.
Grad II: Ét-trinsprocedure planlagt subakut inden for 3 døgn.
Grad III: Korrektion af organsvigt forud for evt. aflastning af galdeveje. Der tilstræbes akut aflastning af galdevejene ved ERCP med anlæggelse af stent og/eller stenekstraktion så hurtigt som mulig og optimalt inden for 12 timer. Ved galdesten som tilgrundliggende årsag skal efter endt akut forløb foretages laparoskopisk cholecystektomi.
Patienter med cholangitis på malign baggrund graderes på samme vis og skal aflastes ved ERCP eller alternativt PTC. PTC foregår på enten Rigshospitalet, Herlev Hospital, Køge Sygehus eller Odense Universitets Hospital og visiteres igennem kirurgisk afdeling. Der gælder samme principper for, hvor hurtigt tilstanden skal behandles. Dog må en elektiv aflastning ikke forhindre patientens videre udrednings- og behandlingsforløb.
Algoritme for valg af behandling
Klik for større billede
To faglige sammenslutninger har defineret kriterier for akut kolecystitis, World Society of Emergency Surgery og Tokyo Guidelines. Der er enighed om at diagnosen ikke kan stilles alene baseret på enkelte fund, men kræver en kombination af kliniske, biokemiske og billeddiagnostiske fund. Tokyo Guidelines har defineret følgende diagnostiske kriterier for akut cholecystitis:
Akut cholecystitis mistænkes ved 1+2 og bekræftes ved 1+2+3.
Tidlig akut laparoskopisk cholecystektomi er standardbehandling for akut kolecystitis (Se operationsbeskrivelse Bilag 2). I praksis anbefales at operation foretages i førstkommende dagtid, efter at indikationen er stillet, eller når de kirurgiske kompetencer er til stede til gennemførelse af kompliceret galdestenskirurgi. Større observationsstudier viser at risiko for komplikationer, galdegangsskader og død stiger med den præoperative indlæggelsestid, hvorfor operation skal prioriteres tidligt under den akutte indlæggelse.
Der anbefales én enkelt administration af peroperativ intravenøs antibiotika i henhold til lokal instruks ved laparoskopisk cholecystektomi for akut cholecystitis. I behandlingen af akut cholecystitis gives iv antibiotika i henhold til lokal instruks.
Højrisikopatienter som vurderes med længerevarende restlevetid, skal behandles efter samme principper med tidlig akut operation for at undgå genindlæggelser og forkorte hospitalsopholdet. Blivende perkutant galdeblæredræn kan overvejes ved svær akut kolecystitis, hvor man ønsker optimering inden operation hos højrisikopatienter. Drænet kan forblive in situ indtil planlagt operation 6-10 uger efter den akutte indlæggelse. Galdeblæredræn anses ikke som alternativ til laparoskopisk cholecystektomi selv hos højrisikopatienter med APACHE score 7-14 grundet flere postoperative komplikationer, genindlæggelser og behov for reinterventioner. Konservativ behandling kan overvejes hos højrisikopatienter med forventet kort levetid.
EUL vejledte dræn foretages aktuelt kun til højrisikopatienter, hvis kompetencerne er til stede.
Algoritme for behandling af symptomatisk galdestenssygdom (ref. NKR)
Patienter med akalkuløs cholecystitis har typisk højere alder og er multimorbide i forhold til dem med kalkuløs cholecystitis. Ved cholecystektomi ses hyppigere gangrænøs cholecystitis. Det kliniske forløb er med høj mortalitet på omkring 30 %. Diagnosen stilles ved UL evt. suppleret med MRCP eller cholescintigrafi (se Akut cholecystitis foroven).
Da tilstanden er sjælden og akut beror evidens udelukkende på non-randomiserede studier, hvorfor anbefalinger for behandlingen af akalkuløs cholecystitis er behæftet med usikkerhed. Det er beskrevet behandling med både galdeblæredræn, laparoskopisk cholecystektomi samt konservativ behandling med antibiotika.
Der anbefales den mest konservative tilgang med bredspektret antibiotika og herefter en step-up approach. Da mortaliteten er høj, bør skrides tidligt til drænbehandling eller operation ved manglende klinisk fremgang eller infektionskontrol ved konservativ tilgang. Der anbefales revurdering efter ét enkelt døgns behandling.
Der er ingen efterbehandling efter endt akut forløb da recidivraten er meget lav.
Patienter med galdestenspancreatitis behandles efter regional instruks Akut Pancreatitis, diagnostik og behandling af
Mirizzis syndrom er kompression af ductus choledochus pga. indkilet sten i infundibulum af galdeblæren eller i ductus cysticus med fistulering til ductus choledochus. Inddeles i type 1-4 afhængig af graden af involvering af ductus choledochus eller ductus hepaticus communis.
Diagnose stilles ved MRCP eller ERCP, men ofte først peroperativt.
Behandlingen ved type 1 er laparoskopisk cholecystektomi. Type 2-4 tydende på avanceret involvering af ductus choledochus eller ductus hepaticus communis kan oftest ikke behandles på lokalsygehus og der må konferences med center med leverkirurgisk ekspertise.
Galdestensileus er mekanisk intestinal obstruktion, der er forårsaget af en intraluminal galdesten, som er passeret fra galdeblæren via cholecysto-enterisk fistel til tarmen.
Diagnose stilles ved CT eller ved røntgenoversigt over abdomen visende mekanisk ileus med evt. luft i galdevejene og en abnorm lokaliseret galdesten.
Galdestensileus kan være forårsaget af en eller flere sten. Stenen er ofte indkilet i terminale ileum.
Behandlingen er en manuel manipulation af stenen i proksimale retning og fjernelse gennem en enterotomi.
Det anbefales at lade højre øvre kvadrant urørt under operationen og således frarådes cholecystektomi.
Antibiotika i henhold til lokal instruks.
Præoperativt - se Ukompliceret galdestens sygdom, visitation, udredning, behandling - og pleje af
Postoperativt
###TABEL_2###
Tværregionale vejledninger
Regional vejledning