Afdelinger med større gennemlysningsanlæg til interventions undersøgelser (f.eks. Hjerte-, Kar-, …)

Røntgen- apparatur

Intervention & Fluoroskopi R/F , CT skanner, CBCT , O – Arm , mobil CT.

Generelt

 

Alle stråleudsatte læger og sygeplejersker på afdelinger, der udfører interventions undersøgelser med større gennemlysningsanlæg o.l. vil som udgangspunkt blive kategoriseret i Kategori B eller Kategori C.

Kategori B

Læger, sygeplejersker, operationsteknikere, radiografer

Læger, sygeplejersker, operationsteknikere, radiografer og andet personale, der hovedsageligt og regelmæssigt arbejder med røntgen ved større gennemlysningsanlæg til interventions-, hjerte- og karundersøgelser m.m., og som regelmæssigt (mere end 1 gang om ugen) deltager ved gennemlysningsundersøgelser i rum med røntgenapparatur på afdelingen.

Kategori C

Læger, sygeplejersker, operationsteknikere, radiografer

Læger, sygeplejersker, operationsteknikere, radiografer og andet personale, der meget sjældent arbejder med røntgen ved større gennemlysningsanlæg til interventions-, hjerte- og karundersøgelser m.m., og som sjældent (mindre end 1 gang om måneden) deltager ved gennemlysningsundersøgelser i rum med røntgenapparatur på afdelingen.

Øvrigt sundhedspersonale

Som ovenfor beskrevet.

Individuel vurdering

 

Ved tvivl om korrekt kategorisering af medarbejder i Kategori B eller C foretages en individuel vurdering af afdelingens strålebeskyttelseskoordinator SBK og hospitalets strålebeskyttelsesekspert SBE.

Kategori A

Hvis dosisovervågning af personale i Kategori B indikerer at dosisgrænsen for effektiv dosis på 6 mSv med stor sandsynlighed vil blive overskredet inden for de næste 6 måneder, flyttes personalet til dosisovervågning i Kategori A.

Personalet gennemgår en obligatorisk lovbefalet lægeundersøgelse og afdelingen indhenter en attest vedr. arbejde med ioniserende stråling (Bilag 2).

Personalet undervises efterfølgende direkte ved røntgenapparaturet i konkret strålebeskyttelse og brug af relevante værnemidler til beskyttelse mod spredt stråling. Justering og optimering af apparatets eksponeringsparametre under brug foretages for at reducere dosis til personale og patient. Undervisningen varetages af afdelingens SBE/MPE/SBK eller andet personale med relevante kompetencer.

Hvis dosisovervågning af personalet i Kategori A herefter i minimum 6 måneder indikerer at dosisgrænsen for effektiv dosis på 6 mSv med stor sandsynlighed ikke overskrides inden for de næste 6 måneder, flyttes personalet tilbage i Kategori B.