Røntgenafdeling/Radiologisk afdeling/Billeddiagnostisk afdeling o.l. (undtagen evt. klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afsnit på disse)

Røntgen-apparatur

CT skanner, konventionel DR, Intervention & Fluoroskopi R/F, mobil DR, mobil CT, mammografi DR.

Generelt

Alle stråleudsatte læger og radiografer på radiologiske afdelinger o.l. vil som udgangspunkt blive kategoriseret i Kategori B eller Kategori C.

Kategori B

Radiografer

Radiografer der hovedsageligt og regelmæssigt arbejder med røntgenundersøgelser inden for CT, konventionel røntgen, Intervention & Fluoroskopi, mammografi o.l. og dagligt/næsten dagligt deltager ved undersøgelser i rum med røntgenapparatur på afdelingen.

Læger

Radiologer/læger der hovedsageligt og regelmæssigt arbejder med intervention og gennemlysningsundersøgelser ved brug af røntgen med større gennemlysningsanlæg, og som ofte (mere end 1 gang om ugen) deltager ved gennemlysningsundersøgelser i rum med røntgenapparatur på afdelingen.

Røntgensygeplejersker og screeningsassistenter og andet sundhedspersonale

Som for radiografer.

Kategori C

Radiografer

Radiografer der udelukkende/næsten udelukkende arbejder med patientundersøgelser inden for MR, ultralyd, administration o.l., hvor der ikke benyttes ioniserende stråling, og som sjældent (højst 1 gang om måneden) deltager ved undersøgelser i rum med røntgenapparatur på afdelingen.

Læger

Radiologer/læger der udelukkende/næsten udelukkende arbejder med patientundersøgelser inden for MR, ultralyd, administration o.l., hvor der ikke benyttes ioniserende stråling, og som sjældent (højst 1 gang om måneden) deltager ved undersøgelser i rum med røntgenapparatur på afdelingen.

Røntgensygeplejersker og screeningsassistenter og andet sundhedspersonale

Som for radiografer.

Individuel vurdering

Ved tvivl om korrekt kategorisering af medarbejder i Kategori B eller C foretages en individuel vurdering af afdelingens strålebeskyttelseskoordinator SBK og hospitalets strålebeskyttelsesekspert SBE.

Kategori A

Hvis dosisovervågning af personale i Kategori B indikerer at dosisgrænsen for effektiv dosis på 6 mSv med stor sandsynlighed vil blive overskredet inden for de næste 6 måneder, flyttes personalet til dosisovervågning i Kategori A.

Personalet gennemgår en obligatorisk lovbefalet lægeundersøgelse og afdelingen indhenter en attest vedr. arbejde med ioniserende stråling (Bilag 2).

Personalet undervises efterfølgende direkte ved røntgenapparaturet i konkret strålebeskyttelse og brug af relevante værnemidler til beskyttelse mod spredt stråling. Justering og optimering af apparatets eksponeringsparametre under brug foretages for at reducere dosis til personale og patient. Undervisningen varetages af afdelingens SBE/MPE/SBK eller andet personale med relevante kompetencer.

Hvis dosisovervågning af personalet i Kategori A herefter i minimum 6 måneder indikerer at dosisgrænsen for effektiv dosis på 6 mSv med stor sandsynlighed ikke overskrides inden for de næste 6 måneder, flyttes personalet tilbage i Kategori B.