Kardiologiske invasive procedurer (kard. lab) - forholdsregler ved blødning art. femoralis/brachialis/radialis - sygepleje

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

Formålet er at understøtte en ensartet vurdering og professionel håndtering af blødninger, som opstår efter invasive procedurer udført på kardiologisk laboratorium.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedspersonale i kardiologiske laboratorier og sengeafdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som varetager pleje og observationer af patienter timer til dage efter, de har fået foretaget en invasiv procedure.

Tilbage til top

Definitioner

Femostop: Bælte med oppustelig ballon til brug for mekanisk kompression over/ved lysken for at forebygge blødning

TR-Band: Transparent Radialis arterie kompressions armbånd

TL: Teneat lectum er fast sengeleje

EL: Extra lectum er at være oppegående

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Baggrund

I forbindelse med og efter hjertekateterisation gives ofte kombinationsbehandling med flere typer af koagulationshæmmende lægemidler, hvilket kan give blødninger. Se Antikoagulationsbehandling med Vitamin K-Antagonister (VKA-behandling) og Antikoagulationsbehandling med direkte orale antikoagulantia (DOAK)

Alvorlige blødninger er "spontane" intrakranielle eller gastrointestinale blødninger, som særligt ses i forbindelse med trombolyse behandling eller ved kombinationsbehandling, hvori indgår trombocytfunktionshæmmende præparater (GP-hæmmere). Alvorlige blødninger er sjældne, men forbundne med en betydelig mortalitet. Ved mistanke om alvorlig blødning skal læge tilkaldes umiddelbart.

Mindre alvorlige blødninger er synlige stikblødninger fra arterier, som kan komprimeres og blødninger, som udbreder sig langs karskeden i det lille bækken til det retroperitoneale rum. Selv om denne type blødninger sjældent leder til død, kan symptomerne dog udvikle sig dramatisk.

Definitioner på blødninger

Siveblødning:

Siveblødning fra indstiksstedet er en overfladisk blødning, typisk en lille strøm eller konstant fremkomst af en bloddråbe. Blødningen stammer som regel ikke fra indstiksstedet i den store arterie, men fra vævet omkring punkturstedet. Siveblødning ses oftest hos patienter, hvor der er givet flerstof trombocytantiaggregationsbehandling.

Suggilation/overfladisk fladeformet hæmatom - moderat stor blodudtrædning under huden, udvikler sig til et "blåt mærke":

En mindre blødning fra arterien der er opstået enten under proceduren eller i tilknytning til sheath fjernelse og kompression eller opstået i efterforløbet. Udbredelsen kan være større eller mindre, med misfarvning af huden, men der er ikke nogen udbredelse i dybden - ingen fast fornemmelse ved palpation.

Mindre hæmatomer:

En mindre blødning fra arterien der er opstået under proceduren, i tilknytning til sheath fjernelse og kompression eller i efterforløbet. Hæmatomet føles fast og veldefineret under huden og har en udbredelse, der er mindre end 10 cm i største bredde og mindre end 2 cm i dybden.

Middelstore hæmatomer:

En mindre blødning fra arterien der er opstået under proceduren, i tilknytning til sheath fjernelse og kompression eller i efterforløbet. Hæmatomet føles fast og veldefineret under huden og har en udbredelse, der er mindre end 20 cm i største bredde og mindre end 2 cm i dybden.

Store hæmatomer:

En større blødning fra arterien der er opstået under proceduren, i tilknytning til sheath fjernelse og kompression eller i efterforløbet. Hæmatomet føles fast og veldefineret under huden og har en udbredelse, der er større end 20 cm i største bredde og større end 2 cm i dybden.

Pseudoaneurismer:

Et pseudoaneurisme udgår fra stikkanalen. Det drejer sig om et kunstigt dannet »hulrum« pga. persisterende defekt i arterievæggen. Aneurismevæggen udgøres af det omkringliggende væv. Det karakteriseres ved en pulserende, smertefuld udfyldning svarende til indstiksstedet. Diagnosen stilles typisk ved ultralydsscanning.

Abdominal/retroperitoneal blødning:

En blødning som udgår fra indstiksstedet i a femoralis, hvorfra blødning kan udbrede sig langs karskeden. Kan give abdominalsmerter og/eller ubehag/kvalme. Kan tidligt i forløbet give blodtryksfald og pulsstigning. Ubehandlet kan patienten udvikle betydelig tachycardi og svær hypotension pga. hypovolæmi, men der kan også forekomme vagal reaktion med svær hypotension og bradykardi. Sekundært til svær hypotension og bradykardi kan bevidstløshed og grand mal anfald ses.

Kraftig synlig arteriel blødning fra indstiksstedet:

En blødning fra arterie femoralis. Symptomer i form af almen utilpashed med f.eks. kvalme, blodtryksfald og pulsstigning. Også vagale reaktioner som ved retroperitoneale blødninger kan forekomme, se ovenfor.

Der kan også forekomme kraftig synlig arteriel blødning fra arterie radialis. Indstiksstedet er mere synligt og derfor opdages blødningen hurtigt og komprimering kan sættes ind, så det er sjældent, at der udvikles voldsomme symptomer som utilpashed med f.eks. kvalme, blodtryksfald og pulsstigning.

Handlinger på blødninger

Generel handling Kardiologisk laboratorium:

Alle patienter skal kontrolleres af sygeplejerske lige inden, de køres retur til afdelingen og evt. middelstore eller store hæmatomer skal indtegnes og beskrives i journal.

Patient må ikke returneres til afdelingen med et hæmatom i udvikling. Ved mistanke om hæmatom i udvikling skal den behandlende læge informeres, og denne skal arrangere komprimering, indtil der er hæmostase (evt. ved anvendelse af Femostop - se Femostop, kompression - anvendelse, observation og procedurer hos voksne - sygepleje).

Ved mistanke om hæmatom i udvikling fra arterie radialis, skal der arrangeres komprimering vha. blodtryksmanchet.

Generel handling afdeling, plejepersonale:

Indstiksstedet inspiceres umiddelbart ved modtagelse af patient. Ændring/udvikling af beskrevet hæmatom eller tilkomst af hæmatom skal umiddelbart behandles med komprimering, og læge skal tilkaldes, hvor der ikke opnås umiddelbar hæmostase. Forandringer (løbende status) noteres i journal. Når der på ny er opnået hæmostase skal hæmatomets omrids tegnes på patientens hud. Ved tilkommet hæmatom informeres patienten om dette og om evt. observation og længerevarende TL samt mulighed for rygaflastning og smertestillende behandling.

Ved pågående blødning ved arterie radialis, kan der komprimeres manuelt eller påsættes TR-band. Hæmatomets omrids optegnes på patientens hud, armens omkreds måles og noteres mhp. udvikling.

Patient skal altid opfordres til at kontakte personalet ved gener.

Nedenfor beskrives handlingen ved de enkelte typer af blødning. Der gælder særlige regler for de tilfælde, hvor der er anlagt Femostop, se Femostop, kompression - anvendelse, observation og procedurer hos voksne - sygepleje

Sivblødning:

Femoralis:

Der komprimeres i 10 min og derefter anlægges komprimerende forbinding eller femostop. Lysken inspiceres hver halve time. Følg almindelige retningslinjer for sengeleje efter hjertekaterisation. EL 2 timer efter hæmostasetidspunkt - se Hjertekaterisation - observation og handling - sygepleje - voksne 

Radialis:

Ved arterie radialis sivblødning kan et alternativ til TR-band være en simpel, komprimerende forbinding.

Almindeligvis ikke behov for lægekontakt.

Suggilation (overfladisk fladeformet hæmatom - moderat stor blodudtrædning under huden udvikler sig til et "blåt mærke"):

Ved art. femoralis suggilationer sikres det, at der ikke er udvikling i hæmatomet, ingen behov for yderligere, følger almindelige retningslinjer for sengeleje efter hjertekaterisation og må være EL 2 timer efter hæmostasetidspunkt.

Ved pågående blødning fra femoralis komprimeres manuelt med et par fingre direkte over arterien proximalt for indstiksstedet i huden. Efter ca. 8 minutters kompression lettes trykket gradvis over de næste par minutter. Ved fortsat blødning komprimeres indtil hæmostase.

Ved arterie radialis punktur observeres suggilationer for udvikling og indtegnes. Patienten er EL.

Mindre hæmatomer:

Ved pågående blødning fra femoralis komprimeres manuelt med et par fingre direkte over arterien proximalt for indstiksstedet i huden. Efter ca. 8 minutters kompression lettes trykket gradvis over de næst par minutter. Ved fortsat blødning komprimeres indtil hæmostase eller påsættelse af femostop.

Ved pågående blødning ved arterie radialis kan der komprimeres manuelt eller påsættes TR-Band. Hæmatomets omrids optegnes på patientens hud.

Middelstore hæmatomer:

Der observeres for, at der ikke er udvikling i hæmatomet.

Ved pågående blødning fra femoralis komprimeres manuelt med et par fingre direkte over arterien proximalt for indstiksstedet i huden. Efter ca. 8 minutters kompression lettes trykket gradvis over de næste par minutter. Ved fortsat blødning komprimeres indtil hæmostase og ellers påsætte femostop.

Ved pågående blødning ved arterie radialis påsættes TR-Band. Ved fortsat udvikling med hævelse og smerter i underarm opfattes dette altid som blødning med truende compartment syndrom. Vedrørende behandling af dette se  Hjertekaterisation - observation og handling - sygepleje - voksne, TR-Band i arteria radialis: Observationer og procedurer - sygepleje. Hæmatomets omrids tegnes på patientens hud samt omkreds af armen noteres.

Store hæmatomer/kraftig arteriel blødning eller mistanke om abdominal/retroperitoneal blødning:

  • Der komprimeres og kaldes læge
  • Der sikres 2 velfungerende i.v. adgange
  • Lægen tager beslutning udfra patientens trombose og blødningsrisiko om den videre blodfortyndende behandling
  • Gerne i samråd med operatør eller vagthavende PCI læge
  • Der måles puls, blodtryk og vurdering af hæmatomets udbredelse minimum hvert 15. min. til stabilitet.
  • Vær opmærksom på, at blodtype, BAC-test og hæmatocrit tages altid som haste. Se Blodkomponenter - manuel opsætning og kontrol af
  • Ved manglende stabilitet overflyttes patienten til intensiv, hvor der anlægges CVK til blodtransfusion mm.
  • Det overvejes, om der er behov for akut karkirurgisk tilsyn.
  • CT-scanning af abdomen er normalt ikke indiceret ved mistanke om stikblødning, men skal overvejes ved differentialdiagnostiske overvejelser i forhold til gastrointestinal blødning.
  • Patient skal ledsages til undersøgelser.

Vurderes blødningen livstruende følges lokale retningslinjer i forhold til bestilling af blod.

Pseudoaneurismer:

  • A. femoralis: Ved pulserende udfyldning og mistanke til pseudoaneurisme tilkaldes læge, som bestiller karkirurgisk tilsyn mhp. diagnosticering med ultralyd/doppler og evt. behandling med trombin eller kompression. 
  • A. radialis: Behandling foregår ved hjælp af et TR-Band placeret ovenpå pseudoaneurismet, med et let tryk på f.eks. 3 ml luft i luftballonen. Ved længerevarende behandling med TR-Band f.eks. natten over, er det yderst vigtigt, at operatøren nøje har overvejet behovet for den længerevarende TR-Band behandling. Patienten skal grundigt instrueres i at tilkalde personalet ved føleforstyrrelser ud i fingrene i form af stikkende, prikkende karakter, og personalet sikrer lægeligt tilsyn.

Komplikationsregistrering:

Middelstore, store blødninger, pseudoaneurismer og compartmentsyndrom betegnes som komplikationer til procedurer, hvorfor de skal registreres efter gældende lokale vejledninger.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for at distribuere denne vejledning til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser i kardiologiske afdelinger har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning – og hvor relevant for lokal konkretisering heraf.
  • Medarbejderne i de kardiologiske afdelinger har ansvaret for at kende og anvende denne vejledning.

Tilbage til top

Referencer

Bilag