Iskæmisk hjertesygdom - ambulant fysioterapeutisk genoptræning - voksne

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At understøtte ensartet grundlag for den fysioterapeutiske træning i ambulant regi til patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Målet er:

  • at begynde rehabiliteringsforløbet tidligt mhp. at genoptage livslang fysisk aktivitet i hverdagen.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til fysioterapeuter i Region Hovedstaden og Region Sjælland som genoptræner hjertepatienter med iskæmisk hjertesygdom.  

Anvendelsesområde

Patienter med nyopstået iskæmisk hjertesygdom samt STEMI og:

  • Ustabil angina pectoris (UAP)
  • Akut myokardieinfarkt uden ST-elevation (NSTEMI)
  • Stabil angina pectoris.

Tilbage til top

Definitioner

Symptomlimiteret arbejdstest: Enten en stresstest eller en maksimal iltoptagelsestest (symptomlimiteret via EKG, puls og blodtryk monitorering).

Egenomsorgsevne: Et udtryk for den adfærd raske eller syge personer udviser for henholdsvis at forblive eller blive raske og/eller om muligt øge sundheden.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Rekruttering til interventionen

  • Ved akut koronartsyndrom (AKS) og stabil angina kan træning opstartes en uge efter revaskularisering med PCI,
  • Efter CABG kan træning opstartes 4-6 uger efter operation
  • Alle patienter, der har været indlagt med AKS og/eller ikke er fuldt revaskulariseret, bør vurderes af en kardiolog inden initiering af et træningsprogram.

For at tilrettelægge et individuelt træningsprogram bør træningen forudgås af en vurdering af arbejdskapacitet. Den anbefalede metode til dette er symptomlimiteret arbejdstest. Denne kan udføres af sundhedsfagligt personale, som er teknisk uddannet heri under supervision af læge.

2. Organisering

Det forventes, at den fysiske træning for størstedelen af patientgruppen vil kunne varetages helt eller delvist i kommunalt regi.

Hjemmebaseret fysisk træning overvejes til borgere, der enten har svært ved at deltage i et vanligt tilbud om fysisk træning eller som af andre årsager ikke ønsker at deltage. Se Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertessvigt.

For patienter med særligt øget risiko og/eller særlig behov for monitorering og/eller medicinsk optitrering i forbindelse med fysisk træning, vil den fysiske træning foregå helt eller delvist på hospital. Se Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom.

Træningen foregår fortrinsvis som superviseret træning med individuelt tilrettelagt træningsprogram efter initial arbejdstest.

Træningen forløber ovre min. 12 uger og der trænes min. 2 gange pr. uge i 30-60 minutter pr. gang.

Der trænes udholdenhed med en træningsintensitet svarende til 50-80 % af maksimal arbejdskapacitet (Borg skala 14-17).

Der trænes styrketræning for kroppens store muskelgrupper med en intensitet svarende til 3x15 gentagelser (60 % af 1 RM), stigende til 3x8 gentagelser (80 % af 1 RM).

3. Indhentning af oplysninger om patienten

Fysioterapeuten indhenter

  • Information om patienten fra journal: anamnese, planer, operationer, medicin m.v.
  • Oplysninger om funktionsniveau på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau, evt. fra journal, tværfaglig konference, fra patienten, pårørende m.v.

4. Vurdering

Der foretages vurdering af patientens:

  • Styrke, udholdenhed, kondition og balance samt kardielle symptomer.
  • Fysiske arbejdskapacitet. Der kan anvendes en symptomlimiteret arbejdstest og der kan evt. suppleres med en 6 minutters gangtest og/eller en rejse-sætte-sig test/Repetitions maximum test (RM test).

Patientens interesser klarlægges, arbejde, vaner, barrierer og motivation for træning.

5. Konklusion og plan

  • I samråd med patienten, lægges plan og mål for patienten. Patient Related Outcome measures (PRO) bør og kan anvendes systematisk som patientinddragende dialogstøtteredskab til klarlægning/planlægning af indsats, mål og redskaber i patientens træningsforløb, samt til vurdering af indsatsens effekt.
  • Der etableres tværfagligt samarbejde med relevante faggrupper.
  • Der iværksættes holdtræning.

6. Indhold i den øvrige fysioterapeutiske intervention

Træningen tilrettelægges som udholdenhedstræning evt. intervaltræning og kombineret med styrketræning

Fysisk træning

  • Kredsløbstræning: Der trænes udholdenhed med en træningsintensitet svarende til 50-80 % af maksimal arbejdskapacitet (Borg skala 14-17). Træningen kan kombineres med intervaltræning.
  • Styrketræning: Der trænes styrketræning for kroppens store muskelgrupper med en intensitet svarende til 3x15 gentagelser (605 af 1 RM). Ved stabile og velmedicinerede patienter med en belastning stigende til 3x8 gentagelser (80 % af 1 RM) 2-3 gange om ugen.

Med hovedfokus på at indeholde ovenstående elementer i træningen, kan træningen herudover suppleres med legende aktiviteter, balancetræning, samt udspændings- og afspændingsøvelser.

  • Daglig egen træning (gang) på 30 minutter med øgning efter aftale med rehabiliteringsteam anbefales til alle patienter som en del af træningen, og som livslang fysisk aktivitet i hverdagen.

I forløbet indgår information/dialog om følgende emner:

  • KRAM faktorer.
  • Motivation og fastholdelse af fysisk aktivitet. Se afsnit 5 vedrørende evt. anvendelse af PRO.

7. Afsluttende evaluering og opfølgning

  • Re-test af arbejdskapacitet ved behandlingsforløbets afslutning.
  • Arbejdstest inden udskrivelsen.
  • Patienter med nedsat egenomsorgsevne kan, ved behov og efter afsluttet træningsforløb på hospital, henvises til kommunale rehabiliteringstilbud.
  • Evt. udarbejdelse af genoptræningsplan.
  • Evt. elektronisk henvisning til kommunale tilbud om Sundhedsfremme og forebyggelse.

8. Tværfaglig formidling

Foretages skriftligt og mundligt.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinik ledelser for ergo- og fysioterapeuter afdelinger har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning og hvor relevant konkretisering heraf.
  • Den enkelte fysioterapeut i har ansvaret for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Tværregional vejledning

Tilbage til top

Bilag