At understøtte ensartet vurdering, behandling og opfølgning af patienter henvist til karkirurgisk afdeling med diagnosen kritisk iskæmi i UE.
Vejledningen henvender sig til læger og sygeplejersker på karkirurgiske afdelinger, ortopædkirurgiske afdelinger, diabetes centre, endokrinologiske afdelinger, nefrologiske afdelinger, kardiologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Akut kritisk ekstremitets-iskæmi: Akut (indenfor 2 uger) fald i en ekstremitets arterielle blodforsyning i en sådan grad, at ekstremiteten er amputationstruet.
Kronisk kritisk ekstremitets-iskæmi: Stabil (over 2 uger varende) nedsættelse af en ekstremitets arterielle blodforsyning.
Diagnosekoder I73.9c eller I70.2a.
Iskæmi af underekstremiteterne inddeles efter sværhedsgrad i:
###TABEL_1###
Hvis en patient med sår eller begyndende koldbrand henvender sig til egen læge eller andre afdelinger anbefales:
Hvis der ikke er andre årsager til patientens gener:
Emboli eller Trombose.
Symptomudviklingen ved akut indsættende iskæmi i en ekstremitet er afhængig af dels den anatomiske lokalisation for afbrydelsen, af den arterielle blodforsyning, dels af det arterielle kollateralnets omfang.
Det ene yderpunkt i den kliniske præsentation er pludselig indsættende smerter (Pain), distal bleghed eller cyanose (Pallor), pulsbortfald (Puls), Paræstesier og lammelser (Paresis) (the five P’s), som kan være de initiale alarmerende symptomer ved akut emboli i f.eks. a. femoralis com. Hos yngre patienter uden betydende kollateraler.
I visse tilfælde bedres tilstanden i løbet af timer, men som regel er der indikation for akut udredning og behandling inden for en tidshorisont på 4-6 timer.
Særlig dramatisk er tilstanden ved en saddelemboli på aortailiacabifurkaturen hos yngre uden væsentlige kollateraler eller akut trombosering af poplitea kar, hvor blodforsyningen til ét eller begge underekstremiteter abrupt ophæves.
Det andet yderpunkt er den asymptomatiske okklusion af for eksempel a. femoralis superficialis hos ældre, der har gennemgået langsomt progredierende aterosklerose og fuldgod kollateraludvikling. I de lindrige tilfælde vil der almindeligvis kun være moderat smerte og bleg hud, men der er ikke affektion af de motoriske eller sensoriske funktioner.
Næste trin er sværere smerter og udvikling af paræstesier. Først forsvinder berøringssans og proprioception, hvorimod tryksans og temperatursans svinder senere, da disse sansekvaliteter ledes gennem større, mindre hypoxifølsomme nervefibre. Alvorligst er en livid, anæstetisk fod med ophævet kapillærgennemblødning og manglende venefyldning samt rigiditet af cruralmuskler og fodledsparese.
I disse tilfælde må det overvejes, om patienten bør tilbydes primær amputation. Det væsentligste kliniske problem er afgørelsen af, om der foreligger emboli eller trombose, og omhyggelig anamneseoptagelse er af vigtighed.
Ansvaret for det komplekse karkirurgisk problemstilling og vurdering er hos den vagthavende speciallæge.
Anamnese mhp. disponerende faktorer for åreforkalkning og tromboemboliske sygdomme:
Objektiv undersøgelse bør omfatte:
Alle patienter som ses i karkirurgisk ambulatorium på grund af kritisk underekstremitetiskæmi, skal have foretaget ultralydsundersøgelse af femoral karet på den relevante side, uanset om der er lyskepuls eller ej.
Det vurderes om det giver mening at fortage karrekonstruktion, idet eksempelvis livores og rigiditet taler for irreversibel vævsskade.
Ifald der skal tilbydes forsøg på karrekonstruktion, udføres billeddiagnostiske undersøgelser - se nedenfor.
Modtagelse af patienten i sengeafsnit eller ambulant PTA
Før angiografien
Efter undersøgelsen:
Beskrivelse af arteriografi og behandlingsplan:
Arteriografien beskrives med vægt på forekomst af betydende (over 50 %) stenoser og okklusioner i de 3 segmenter af røntgenlæge:
Den der læser beskrivelsen, men som ikke har set billederne, bør gerne kunne danne sig et billede af behandlingsmulighederne i de 3 segmenter.
Behandlingsplanen bør bygge på en samlet vurdering af patientens gener, chancerne for at det planlagte indgreb afhjælper disse sammenholdt med den perioperative risiko ved indgrebet (samlet anæstesiologisk-kirurgisk vurdering).
Når der er indikation for perifer revaskularisering afhængig af pt.s præferencer, bør der stiles mod:
Når man booker pt. til in situ bypass kir. eller andre modaliteter bør man sikre sig, at pt. er tilstrækkelig udredt og der er klinisk eller ultrasonisk materiale til den planlagte operation.
For at sikre den arterielle rekonstruktion er åben
Hyppige komplikationer