Intravaskulære katetre hos nyfødte, børn og unge 0-18 år - observation, pleje, håndtering og seponering. HÅNDBOG

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At understøtte korrekt observation, pleje, håndtering og seponering af intravaskulære katetre hos neonatale, nyfødte og børn op til 18 år, for at minimere risikoen for komplikationer f.eks. infektion, trombose og blødning relateret hertil.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedspersonale i pædiatriske, neonatale, børn- og unge-kirurgiske og andre afdelinger, som har ansvar for observation, pleje, håndtering og seponering af intravaskulære katetre hos nyfødte, børn og unge i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Tilbage til top

Definitioner

PICC: Peripherally Inserted Central Catheter - også kaldet longline. Kateteret er et perifert anlagt centralt venekateter med et eller flere lumina, hvor spidsen er beliggende i vena cava inferior/superior.

Kateterrelateret infektion
Infektion, der udgår fra et intravaskulært kateter, beliggende intravenøst eller intraarterielt, hvor infektionen ikke kan relateres til nogen anden infektion hos barnet. Der kan være tale om en lokal infektion i huden eller en bakteriæmi. Begge kan udvikle sig til sepsis.

  • Symptomer på en lokal infektion:
    • Smerter, ømhed, rødme, hævelse og/eller varme omkring kateterindstiksstedet.
    • Purulent sekretion ved indstiksstedet
    • Hypo- eller hypertermi
  • Symptomer på bakteriæmi:
    • Hypo- eller hypertermi
    • Kulderystelser kan ses hos større børn
    • Blodtryksfald
    • Apnø hos nyfødte
    • Bradycardi og/eller tackycardi
    • Fund af mikroorganismer (bakterier eller svampe) ved bloddyrkning

Perifert venekateter (PVK): Et kort, perkutant anlagt, kateter anlagt i en perifer vene f. eks. en af venerne på håndryggen.

Perifert arteriekateter: Et kort, perkutant anlagt, kateter indført i en perifer arterie f.eks. ved håndleddet i arteria radialis eller ved fodleddet i arteria tibialis posterior.

Navlevenekateter: Anvendes til nyfødte. Kateteret er indført via navlestumpens vene med spidsen placeret i vena cava inferior (høj placering). Lav placering kan accepteres, men kateterspidsen må ikke placeres i lever- eller miltvener.

Navlearteriekateter: Anvendes til nyfødte. Kateteret er indført via navlestumpen, i en af de to navlearterier, med spidsen beliggende i aorta thoracalis eller aorta abdominalis.

Ikke tunneleret CVK: Et ikke tunneleret centralt venekateter (CVK) er et perkutant anlagt, intravaskulært kateter med et eller flere lumina, hvor spidsen er beliggende i vena cava inferior/superior.

Tunneleret centralt venekateter - CVK: Et tunneleret, perkutant anlagt, intravaskulært kateter med et eller flere lumina, hvor spidsen er beliggende i vena cava inferior/superior/højre atrium. Katetret er forsynet med en cuff (muffe), som fikserer katetret i den subkutane tunnel – se illustration i bilag 5.

Intravenøs port: Et centralt intravaskulærtkateter med et subkutant implanteret kammer. Porten indopereres oftest på forsiden af thorax og består af to dele: kammeret med en tyk silikonemembran og kateterslangen, som indføres i en stor vene (oftest vena subclavia eller vena jugularis interna) og udmunder med spidsen i vena cava inferior/superior ved overgangen til højre hjertekammer. Gennem porten kan der ved hjælp af en speciel vinklet nål skabes direkte adgang til blodbanen. Når porten ikke anvendes, er den fuldstændig dækket af huden. En intravenøs port kan anvendes i flere år, da silikonemembranen tåler flere tusinde gennemstik – se illustration i bilag 3.

Tryktransducer: Slangesæt til infusionsvæsker med indbygget elektronisk måling af blodtryk fra centrale eller perifere katetre.

Non-touch teknik: Non-touch teknik betyder, at man ved at anvende rent/sterilt udstyr ikke forurener andet rent/sterilt udstyr eller patienten.

Aseptisk teknik: Ved enhver håndtering af katetret anvendes sterile handsker eller sterile instrumenter og non-touch teknik.

Adgangsport: Kateterstuds, trevejshane eller nålefri membran.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

 

Håndbogen er opbygget af 9 bilag. Bilag 1-8 omhandler de forskellige katetertyper, 1 for hvert kateter. Bilag 9 viser en fotoserie med eksempel på håndtering af CVK med sterile handsker:

Opbygning af bilag

Alle 8 bilag for katetertyper (Bilag 1-8) er opbygget i følgende struktur (med enkelte variationer alt efter typen af kateter f.eks. er der i vejledningen om PVK medtaget et afsnit om anlæggelse):

  • Anvendelse og særlige forholds­regler
  • Forberedelse til anlæggelse
  • Fiksering af kateter
  • Observationer efter anlæggelse
  • Samling af infusions­sæt, til­kobling af infusion og skift af infusionssæt
  • Lukning af kateter
  • Sterile propper
  • Plasterskift
  • Skift af ekstern fiksering
  • Blodprøve­tagning
  • Daglig hygiejne
  • Dysfunge­rende kateter
  • Udskrivelse/orlov med kateter
  • Seponering af kateter
  • Uddannelse af personale.

Vejledningerne fokuserer alle på den instrumentelle praksis. Det forudsættes at lokale retningslinjer for samarbejde, mestring og pædagogiske tiltag følges afhængigt af barnets alder.

Dokumentation: Alle handlinger dokumenteres i Sundhedsplatformen. Detaljegrad efter lokale retningslinjer.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlig for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser i neonatal- og børneafdelinger samt andre afdelinger, der varetager behandling af nyfødte, børn og unge med intravaskulære katetre er ansvarlige for at implementere vejledningen, og hvor det er relevant for at konkretisere denne lokalt.

Tilbage til top

Referencer

  1. Center for kliniske retningslinjer: Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter herunder kateter indført i subclavia/femoralis, longline og navlevenekateter hos børn under to år. 2015
  2. Cole M et al: A study to Determine the Minimum Volume of Blood Necessary to be Discarded From a Central Venous Catheter Before a Valid Sample is Obtained in Children With Cancer. Pediatric Blood Cancer. 2007; 48: 687 - 695
  3. Ivy DD et al: Closed-Hub Systems with Protected Connections and the Reduction of Risk of Catheter-Related Bloodstream Infection in Pediatric Patients Receiving Intravenous Prostanoid Therapy for Pulmonary Hypertension. Infection Control & Hospital Epidemiology, 2009, 30(9), 823-829
  4. Jung W & Ahn CH, 2013: A micro blood sampling system for catherized neontates and pediatrics in intensive care unit. Biomedical Microdevices, 2013, 15: 241-253
  5. Mark ER et al: Adequate Disinfection of a Split-Septum Needleless Intravascular Connector with a 5-Second Alcohol Scrub. Infection Control and Hospital Epidemiology. 2012, vol. 33, No 7
  6. Page et al. Blood conservation devices in critical care: A narrative review. Annals of Intensive Care, 2013, 3:14
  7. Statens Serum Institut: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af intravaskulære katetre. Central Enhed for Infektionshygiejne, 2016, Udgave 2.1
  8. Statens Serum Institut: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionshygiejne, 2018, 1.3. udgave
  9. Statens Serum Institut: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne. Central Enhed for Infektionshygiejne, 2018, 2. udgave
  10. Toscano CM et al: Gram-negative bloodstream infections in hematopoietic stem cell transplant patients: The role of needleless device use, bathing practices and catheter care. American Journal of Infection Control, 2009, vol. 37. No. 4
  11. O’Grady NP, ###NAVN### M, ###NAVN### LA, et al. Guidelines for the prevention of intravascular catheter-related infections. Am.J Infect.Control 2011
  12. Loveday HP, Wilson JA, Pratt RJ, et al. epic3: national evidence-based guidelines for preventing healthcare-associated infections in NHS hospitals in England. J Hosp.Infect. 2014

Tværregionale vejledninger

Tilbage til top

Bilag