Klapinsufficiens

Observer tiltagende dyspnø, faldende saturation, faldende BT, stigende puls, ødemer, øget RF.

Dette kan være tegn på klapdestruktion pga. endocarditis.

Cerebral emboli

Observer cerebrale forandringer hos patienten. Disse kan være tegn på, at restvegatationer fra hjerteklappen har revet sig løs og forårsaget cerebral emboli. Oftest vil cerebrale forandringer udløse en CT eller MR scanning af patienten.

Hudforandringer

'Splinters’, som er små brune 1-2 mm lange streger; sidder på negle, proximalt og i conjunktivae.

’Ppetekkier’ som er små højrøde pletter; sidder i gane, mundslimhinde, conjunktivae, eller hud.

’Jane Ways læsioner’, som er små uømme røde, brune, mørke maculae; sidder i håndflader, fodsåler, fingre og tæer. Kan være tegn på perifere mikroembolier.

AV blok

Observer EKG/telemetri for AV blok. Hos patienter med aortaendocarditis kan AV-blok være tegn på, at infektionen breder sig fra aortaklappen til AV knuden og alle grader af nyopstået AV blok skal straks meldes til en læge.

Renale komplikationer

Vær opmærksom på stigende nyretal, faldende diureser, urinstix positiv for blod og protein. Dette kan være tegn på påvirkning af nyrefunktionen pga. antibiotika, emboli eller endocarditis betinget glomerulonephritis. Der skal måles dagligt se-genta/se-vanco værdier ved mistanke om forværring af nyrefunktionen.

Osteogene komplikationer

Vær opmærksom på smerter i ryggen svarende til columna, da det kan være tegn på at infektionen har spredt sig til (eller også ivolverer) columna, hvor det kan give anledning til spondylodiskitis (oftest ved streptococcus/staphylococcus endocarditis.

Svingende temperatur

Observer for stigende temperatur, kulderystelser, sløvhed, svedudbrud og bleghed. Dette kan være tegn på ukontrolleret infektion eller drug fever pga. antibiotika. Sygeplejersken skal indsamle data om mulige infektions adgange. Dette indebærer at indsamle urin mhp. en urinstix, tilse i.v. adgange, sår, KAD (og være opmærksom på, om det evt. skal skiftes).

Leukopeni

Vær opmærksom på faldende leukocytter, hvilket kan forekomme efter langvarig behandling med antibiotika. Det er tegn på, at patientens immunforsvar er lavt og behandlingen skal revurderes.

Anæmi

Vær opmærksom på faldende hæmoglobin, hvilket kan have baggrund i den pågående infektion i kroppen.