Læger og sygeplejersker ved børnemodtagelser og -afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
IS: Infantile spasmer.
Observation af IS. Video (også med mobiltelefon) af anfaldene er afgørende for hurtig diagnose - kan stort set altid lade sig gøre, da anfaldene kommer i serier.
Den enkelte spasme involverer hals, krop, arme og ben og er oftest symmetrisk. Kan være ledsaget af øjendrejning. Spasmen varer fra ½-2 sekunder og fremtræder som enten fleksor, ekstensor eller blandede spasmer i serier på 10-40 stk. (af hyppigst minutters varighed). Helt klassisk er kort ekstensor ryk i skuldrene efterfulgt af fleksion i truncus, skuldre, arme og hofter. Nogle børn begynder at græde midt i eller efter serien.
Semiologi (symptombilledet) kan variere, og mistolkes ofte som kolik-mavesmerter. Kaldes også Salaam-kramper, da de kan minde om den orientalske hilsen. Som udgangspunkt er alle anfald, som kommer i serier hos børn under 12 måneder, suspekte for IS, også hvis de er fokale eller ensidige.
EEG viser hypsarytmi hos op mod 70 % og består af et kaotisk, svært paroxystisk EEG mønster, hvor man ikke kan identificere baggrundsaktivitet. Der kan også ses et svært abnormt paroxystisk EEG (evt. "modificeret hypsarytmi").
En undergruppe af IS er West Syndrom triaden (som ses hos ca. 2/3):
Incidens af IS i Danmark er ca. 0,2-0,4/1.000 levendefødte, svarende til ca. 20 nye tilfælde per år.
Debut sker hyppigst ved 3-7 måneder. 94 % ses inden 1-års alderen, og det er sjældent efter 18 måneder.
Tidlig debut af IS ses ved:
Sen debut af IS ses ved:
Infantile spasmer (IS) er en epileptisk encefalopati, der først blev beskrevet i 1841 af Dr. West. Hurtig diagnose er vigtig. Anfaldene ved IS er korte spasmer i serier hos børn, der oftest er under et år. Som udgangspunkt er alle anfald, som kommer i serier hos børn under 9 måneder suspekte for IS, også hvis de er fokale eller ensidige.
På EEG, som skal bestilles akut, ses ofte det karakteristiske billede hypsarytmi. Der kan være mange årsager og en udredningsplan foreslås her.
Behandling med vigabatrin startes hurtigst muligt efter EEG verificering af diagnosen. Hvis der ikke er mulighed for EEG inden for et døgn, kan behandling påbegyndes på klinikken. Prognosen afhænger af årsagen til IS, men vil for mange være associeret med forsinket psykomotorisk udvikling.
Behandling varierer fra land til land, idet der ved hormonal behandling i USA ofte anvendes ACTH (førstevalg i forhold til VGB), i UK tetracosid og i Frankrig peroral prednisolon.
Afgrænsning til andre epileptiske syndromer er oftest ikke vanskelig. Det er dog vigtigt at kende 2 typer af encefalopatisk epilepsi med debut tidligere end infantile spasmer:
Ses blandt spædbørn med svær strukturel hjerneskade. De har karakteristisk toniske anfald (kan være i form af toniske spasmer), der ligner IS, men har en længere tonisk fase (over 2 sekunder definitorisk), EEG med kontinuerlig suppression-burst-mønster både i vågen tilstand og under søvn. Efter måneder ændres epilepsien typisk til IS.
Ses typisk ved metabolisk sygdom. EEG viser samme suppression-burst-mønster som ved Ohtaharas syndrom, men kun under søvn. Her udvikles epilepsien ikke til IS, men fortsætter eller ændres til partiel epilepsi med multifokalt præg.
Ved IS er det vist, at tidlig diagnose og behandling med hurtig anfaldsfrihed forbedrer prognosen.
Behandlingen startes hurtigst muligt efter EEG verificering af diagnosen. Hvis der ikke er mulighed for EEG inden for et døgn, kan behandling påbegyndes på klinik (klassiske infantile spasmer dokumenteret på video). Opstart af behandling forhindrer ikke, at diagnosen kan stilles, idet vigabatrin (Sabrilex) ikke normaliserer EEG på få dage.
DG404C - Infantile spasmer (West syndrom).
Dag 1:
VGB (vigabatrin, Sabrilex) 100 mg/kg/dag fordelt på to doser (ved sandsynlig tuberøs sclerose evt. starte med 50-75 mg/kg/dag).
Husk at orientere forældrene om bivirkninger inkl. sløvhed, obstipation og en minimal risiko for synsfeltdefekt. Der anbefales øjenlægekontrol under vigabatrin behandling. Klinisk betydende synsfeltdefekt er meget lav ved behandlingsvarighed under/lig med 1 år.
Dag 3:
Ved fortsatte spasmer øges til VGB 150 mg/kg/dag.
Dag 5:
Ved fortsatte spasmer og/eller EEG med hypsarytmi og ingen effekt af VGB påbegyndes steroid behandling: prednisolon 4 mg/kg/dag, max 40 mg/dagligt, fordelt på to doser. Der kan enten anvendes opslemmede tabletter eller mikstur. Før opstart af prednisolon kontrol af elektrolytter, BT og urinstix for sukker. BT og urinstix gentages 2 gange ugentligt de første 3 uger, derefter 1 gang ugentligt.
Husk at orientere forældrene om bivirkninger inkl. at barnet bliver betydeligt irritabelt og utidigt. Barnet behøver ikke være indlagt under opstart af VGB og prednisolon, men komme til regelmæssige kontroller ambulant.
Samtidig med opstart af prednisolon reduceres VGB til 75-100 mg/kg/døgn.
Dag 12:
Ved fortsatte spasmer øges prednisolon til 6 mg/kg/dag, max 60 mg/dagligt, fordelt på to doser.
Dag 19: (efter 14 dages steroidbehandling)
Hvis spasmefri og EEG uden hypsarytmi aftrappes steroid over 3-4 uger. Der gøres synachten test en uge efter udtrapning.
Fortsæt VGB i 6-12 mdr. Ved MR-læsion fortsættes antiepileptika i 4-9 år (gerne anden anti-epileptika end VGB, men ved manglende effekt af andre antiepileptika da kan man evt. fortsætte VGB). Der kan evt. skiftes til Valproat.
Hvis fortsatte spasmer er der flere muligheder:
1) Opstarte ketogen diæt.
2) Opstarte topiramat eller valproat. Ved Angelman eller Down + IS kan behandles med frisium. Ved behandlingsresistens skal også gøres behandlingsforsøg med pyridoxin/pyridoxalphosphat.
3) Ved fokal patologi skal epilepsikirurgi overvejes tidligt (ved manglende anfaldsfrihed på medicinsk behandling med VGB og steroid).
Hvis et spædbarn har fået diagnosen tuberøs sklerose forud for debut af epilepsi anfald, f.eks. fund af kutane elementer, kardielle rhabdomyomer eller andet, anbefales EEG monitorering fra 2 mdrs alder (f.eks. hver 4. uge) forud for mistanke om anfald. Ved paroxystisk EEG anbefaler nogle centre profylaktisk VGB.
Desuden er der ved manglende effekt af antiepileptika mulighed for targeteret epilepsibehandling med mTOR inhibitoren everolimus, som kan opstartes protokolleret på Medicinrådet godkendte, højt specialiserede afdelinger.
Afhænger af:
Prognosen er bedst ved:
Debut mellem 4-9 måneder
Normal udvikling før IS
Typisk hypsarytmi
Symmetrisk IS
Hurtig respons på behandlingen.
Andel, der får fortsatte anfald med anden epilepsi form: 51-94 %.
Andel med persisterende neurologiske deficit: 61 %.
Mortalitet i ældre opgørelser ca. 12 % (skyldtes helt overvejende brug af ACTH).
Andel, der får normal psykomotorisk udvikling: 16 %, 51 % blandt de kryptogene.
Tværregionale vejledninger