Ilt og atmosfærisk luft, kontrol af opsætning og tilslutning på sengestuer samt ved transport af patient

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre korrekt opsætning samt tilslutning af ilt og atmosfærisk luft med henblik på at understøtte patientsikre arbejdsgange og undgå fejl.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alt personale med patientkontakt samt personale, der håndterer opsætning af ilt/atmosfærisk luft på patientstuer samt ved transport af patienter.

Tilbage til top

Definitioner

Faste intervaller: Fastsatte dage/tidspunkter hvor ilt udstyr kontrolleres dagligt.

Ilt flow: Samlet mængde af ilt, som tilføres patienten. Måles i liter/min.

Ilt udstyr: Ilt flowmeter, ilt forsyningsslange (hvid), tilslutninger, iltmasker, binasale iltkatetre, forlængerslanger, transportabel iltbeholder mv. til iltbehandling.

Atmosfærisk luft: Almindelig indåndingsluft (78 % kvælstof, 21 % ilt og 1 % argon). Luft indeholder desuden vanddamp, der udgør mellem 0,1 % og 4 % af troposfæren. Måles i liter pr minut.

Flowmetre: Flowmeter til ilt eller atmosfærisk luft med 1) slangestuds med omløber og 2) forsyningsslange. Kan typisk levere 0-15 l/min, men der findes flowmetre, der kan levere både lavere og højere flow.

Udtag: Teknisk åbning hvor flowmetre kan indsættes.

Tilslutninger: Udstyr der forbinder ilt eller atmosfærisk forsyningsslange og studser til flowmeter.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Ilt bruges i kroppens celler til at danne energi og er helt central for kroppens funktioner. Anvendelse af ilt har klare indikationer, forsigtighedsregel og kræver individuel dosering.

Flovmetre:

###TABEL_1###

 

Udtag for ilt og atmosfærisk luft

Figur 1. Udtag for medicinske gasser fx ilt eller atmosfærisk luft

Flowmeter

Figur 2 Flowmeter til ilt med hvid slangestuds (1) og hvid forsyningsslange (2)

Figur 3 Flowmeter til atmosfærisk luft (airflowmeter) med sort slangestuds og sort forsyningsslange

Hvert flowmeter skal være mærket med den bestemte gasart fx O2 eller Air.

Ilt skal altid have hvid studs og atmosfærisk luft skal altid have sort studs.

Hvis der er behov for dobbelt iltudtag ved iltkrævende patienter, der skal veksle mellem O2 behandling over fx Hudson maske, highflow og C-PAP behandling, så er det muligt for afdelingerne at indkøbe dobbelt flowmeter gennem Center for Ejendomme (CEJ) for at minimere risiko for unødvendig desaturation ved veksling mellem forskellige iltbehandlinger.

Kontrol af ilt på sengestue, transport af patient samt ved returnering til afdeling

Ilt og atmosfærisk luft er standardopsætning i sengestuepanelet. Det anbefales at flowmetre standardiseres, så muligheden for forveksling minimeres.

Ved alle udtag af ilt og atmosfærisk luft skal tilhørende flowmetrer inkl. slanger og tilslutninger være monteret og klar til anvendelse.

De fleste steder er det ikke muligt at tilkoble forkert flowmeter, men der skal være en øget opmærksomhed på de stuer, hvor det stadig er muligt. I de tilfælde anbefales det at flowmetre til atmosfærisk luft gemmes i skab på stuen indtil brug.

Ilt:

Kontrol af fast installation

Kontroller installationen med faste intervaller fx en gang i hver vagt og dokumenter det:

  1. Kontroller at tilhørende flowmetre er tilsluttet korrekt udtag, og er klar til anvendelse, inkl. slangestuds.
  2. Kontroller at der er flow (der vil også gå en alarm til Drift og Teknik, hvis der er uregelmæssigheder i flowet).
  3. Hvis både ilt og atmosfærisk luft er monteret, kontrollér da at flowmetrerne er tilkoblet korrekt udtag. (Det anbefales at atmosfærisk ikke er monteret).
  4. Iltflowmeter skal have en hvid studs, hvorpå hvid slange tilsluttes.
  5. Atmosfærisk luft har en sort studs, hvorpå sort eller sort/hvid ternet slange tilsluttes.

Kontrol af transportabel ilt

Kontroller transportabel ilt med faste intervaller fx en gang i hver vagt og dokumenter dette.

Fyldte iltbomber, som ikke har været anvendt, er plomberet.

  1. Portøren skal inden transporten kontrollere at iltbeholderen indeholder nok ilt til transporten. Det anbefales, at der ikke bruges flasker med tryk under 50 bar. (se billede figur 4, hvor pilen peger op 50 bar) men det er op til det enkelte hospital at risikovurdere, hvor langt ned i tryk iltflasken kan anvendes. Herudover skal sundhedsfaglige personale altid tilkaldes til at sikre korrekt tilslutning og ilt dosering, hvis patienten skal tilkobles transportable ilt inden transport samt ved returnering til afdeling, når patienten skal tilsluttes til stationær ilt.
  • Det anbefales, at hver afdeling/ambulatorium skal have en transportabel iltflaske (minimum 5 liter) med påmonteret stærkt sug, der er klar til brug ved hjertestop og andre akutte situationer.
  • Hvis der er behov for større iltflasker, når patient har behov for C-PAP under transporten fx 10 L O2 på 200 bar, kan disse bestilles igennem Center for Ejendomme (CEJ)
  • Udregningstabel for indhold i iltbeholder sidder på beholderen og skal tillige hænge i depotet, hvor iltbeholdere opbevares.

Figur 4. Iltbeholder med trykmåler. Det anbefales, at der ikke bruges flasker med tryk under 50 bar- se rød pil.

Figur 5. Der sidder en udregningstabel på iltbeholderen – se rød pil, og det anbefales at tabeller hænges i flaskedepoter.

Monitorering og betjening af transportabel ilt kan findes i brugervejledning for transportabel ilt bilag 1.

Opgaver ifm. anvendelse af transportabel ilt

Ved transport eller mobilisering af iltkrævende patient, skal ilten til- og frasluttes iltudtrækket i væggen. Denne procedure kræver øget opmærksomhed, da der er en potentiel risiko for at iltudstyret ikke bliver tilsluttet korrekt iltudtræk igen.

Det anbefales, at det sundhedsfaglige personale altid tilkaldes til at sikre korrekt tilslutning og ilt dosering, hvis patienten skal tilkobles transportabel ilt inden transport samt ved returnering til afdeling, når patienten skal tilsluttes til stationær ilt. Særligt når en iltkrævende patient kommer retur til stamafsnittet, er det vigtigt, at være opmærksom på, om patientens iltudstyr er korrekt tilsluttet med samme flow-indstilling.

Transportable ilt beholdere skal efter endt transport, rengøres (vand og sæbe klud) og ved synlig forurening/anvendt til isolationspatient desinficeres (ethanol eller klor klud), og derefter genplaceres på det i afdelingen fastsatte sted for opbevaring af iltflasker.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektionen har ansvaret for implementering af denne vejledning lokalt.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for, at:
    • vejledningen følges i det enkelte center eller afdeling.
    • der foreligger en nedskreven procedure for opsætning i den enkelte afdeling.
    • beskrive ansvarsforholdet ift. kontrol af opsætning.
  • Personalet er ansvarlige for at følge vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag