Hyperreaktivitet/anafylaktoid reaktion ved infusion af cytostatika/anden medicinsk kræftbehandling inkl. immunterapi

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

 

Formål

At understøtte optimal behandling og veldefinerede arbejdsgange ved akutte reaktioner (hyperreaktivitet/hypersensitivitet/anafylaktoid/anafylaksi) hos patienter, der modtager medicinsk kræftbehandling.

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker og læger på onkologiske afdelinger, der varetager pleje og behandling ved indgift af medicinsk kræftbehandling til patienter.

Afgrænsning

Dette dokument består af 2 forskellige instrukser for behandling af hyperreaktivitet på hhv. immunterapi og medicinsk kræftbehandling generelt – se bilag 1 og 2.

For generelle bivirkninger på immunterapi - se Vurdering og håndtering af bivirkninger relateret til immunterapi med check-point hæmmere (anti-CTLA-4, anti PD-1 og anti-PD-L1)

Undtagelse: For genbehandling med doxorubicin (liposomal): se SPC (produktresume, EMEA): Liposomal doxorubicin, EPAR eller vejledning i behandlingsplan (Beacon, SP).

Ved regelret anafylaksi - se Anafylaksi hos voksne og børn (NBV)

Tilbage til top

Definitioner

Medicinsk kræftbehandling: Lægemidler/medicin til behandling af neoplasmer. Benævnes som cytostatika, kemoterapi, antistoffer osv.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Der er foretaget en graduering af reaktionerne på behandling relateret til hvor alvorlige og handlingskrævende de er. Ofte er der dog mere flydende grænser, og symptomerne kan være til stede i flere variationer og udvikle sig over kortere eller lidt længere tid - se henholdsvis bilag 1 og bilag 2.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlige for at distribuere vejledningen til onkologiske afdelinger
  • Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen
  • Det påhviler sygeplejersken at følge instruksen ved reaktion. Det er lægens ansvar at ordinere reaktionsbehandlingen og dernæst er det et fælles ansvar, at instruksen følges.

Tilbage til top

Referencer

Bilag