Formål

At understøtte ensartede behandlingsprincipper ifm. akut behandling af hyperkaliæmi (over 5,5 mmol/l).

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og plejepersonale i kliniske afdelinger.

Vejledningen er målrettet indlagte patienter, der som følge af sygdom eller behandling udvikler hyperkaliæmi (fx er i kaliumtilskud og/eller i kaliumbesparende diuretika behandling) eller ambulante patienter med konstateret hyperkaliæmi.

Afgrænsning

Patienter med kronisk nyresvigt, som er i dialyse, skal konfereres med nefrolog.

Tilbage til top

Definitioner

Hyperkaliæmi: P-kalium er over 5,5 mmol/l

Moderat hyperkaliæmi: P-kalium er 6 – 6,4 mmol/l

Svær hyperkaliæmi: P-kalium er 6,5 mmol/l eller derover.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Patienter med P-Kalium på 6 mmol/l (ringegrænsen på de klinisk biokemiske afdelinger) og derover bør vurderes mhp. indlæggelse og akut behandling.

Svær hyperkaliæmi øger risikoen for kardiel arrytmi og ultimativt hjertestop.

Symptomer ved svær hyperkaliæmi

Muskelparalyse/svaghed
EKG-forandringer:
- høje T-takker
- forlænget PR interval
- fravær eller affladede P-takker
- QRS-forlængelse
- fusion af S- og T-tak
- bradykardi
- grenblok
- VT
- asystoli.

Tilbage til top

Hyppigste årsager til hyperkaliæmi

Nyrefunktionsnedsættelse
Metabolisk acidose
Øget katabolisme/celledød (f. eks forbrændning, rhabdomyolyse, tumorlyse)
Medicinsk behandling med
- kalium tilskud
- ACE-inhibitorbehandling (ACEI)
- Angiotensin II receptor blokker (ARB)
- Aldosteron antagonister (AA)
- Direkte renin hæmmere (DRI)
- Non-steroid anti-inflammatoriske midler (NSAID)
- Suxamethonium.

Tilbage til top

Diagnostik

Blodprøve analyse af K, Na, creatinin,
Arterie blodgas (pH, laktat, B-glukose)
EKG- 12 afledninger.

OBS risiko for usikker K-værdi på a-punktur og risiko for falsk forhøjede værdier ved for meget ”stase” ved prøvetagning. Ved mistanke om forkert værdi (fx samtidig normale nyretal og EKG) gentages p-K.

Tilbage til top

Monitorering af patient

EKG
Telemetri:
- Ved s-kalium over 6,5
- Ved s-kalium over 6 og samtidige EKG forandringer
Pulsoximetri
Blodtryk
B-glukose
Diurese
Anlæggelse af mindst ét PVK.

Tilbage til top

Behandling

Altid: Eliminer udløsende årsag (juster/pauser/seponer medicin, giv IV-væske hvis patient er hypoperfunderet/dehydratio).

Man skelner mellem midlertidig sænkning af det ekstracellulær kalium niveau ved øget transport ind i celler (f.eks. via Glukose-Insulin infusion), og fjernelse af kalium (f.eks. via indgift af perorale kaliumbindere, Resonium ®, Lokelma®, Veltassa® eller Loop diuretika eller ultimativt ved dialyse). Man skal som hovedregel kombinere begge dele for en hurtig effekt og for at forhindre hurtigt recidiv.

###TABEL_1###

###TABEL_2###

Tabel ligger også som printvenlig version i bilag 1

Perorale Kaliumbindere:

Lokelma® og Veltassa® er nyligt godkendte præparater, der anbefales som førstevalg i en række internationale guidelines til afløsning for Resonium® på baggrund af bedre evidens.

Tilbage til top

Medicingennemgang

Efter den akutte fase skal årsagen til hyperkaliæmi afklares og patientens medicin (nefrotoksika, vanddrivende og kaliumholdig medicin) gennemgås og evt. dosisjusteres/seponeres.

Medicin, som giver hyperkaliæmi: Perorale kaliumtilskud” (fx Kaleorid® eller Kaliumklorid), Aldosteronreceptorantagonister/mineraloreceptorantagonister (fx spironolactone, eplerenon, finerenone, ACE-I/ARB, Suxamethonium).
Medicin, der er nefrotoksisk: NSAID, aminoglykosider.
Medicin, der udskilles renalt bør overvejes dosisjusteret eller seponeret, fx Metformin, Digoxin, Morfin, Vancomycin. I tvivlstilfælde konfereres med nefrolog.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Hospitalsdirektioner er ansvarlige for at distribuere vejledningen til afdelinger, der er involveret i akut behandling af hyperkaliæmi
Center- og afdelingsledelser er ansvarlige for at vejledningen er kendt og efterleves og hvor relevant konkretiseres lokalt.

Tilbage til top