At understøtte ensartet og korrekt udført pleje af hudtransplantater og donorsteder præ-, per-, og postoperativt.
Målgruppen er sundhedspersonale på plastikkirurgiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Patientgruppe:
Fuldhudstransplantat: Omfatter hele hudens dybde (epidermis + dermis).
Delhudstransplantat: Epidermis og en varierende del af dermis. Tyndt transplantat: 0,1-0,3 mm, middeltykt: 0,3-0,5 mm, tykt transplantat: 0,5-0,8 mm. Jo tyndere jo bedre anslagspotentiale, men også større skrumpningspotentialerisiko.
Donorsted: Det sted, hvor transplantatet høstes fra. Ved fuldhud lukkes oftest med direkte suturering. Ved delhud opheler stedet som efter en hudafskrabning.
Recipientsted: Sår/defekt, som skal modtage hudtransplantatet.
Mèchhuller: De huller, der laves i transplantatet for at sårsekretet ikke skal samle sig under huden og for at øge transplantatets areal.
Bolusforbinding: Den flerlagsforbinding, som sidder over transplantatet initialt. Består af sårkontaktlag og flere lag sterile skumvaskeklude, der er fastgjort med suturer eller agraffer.
Anslag: Betegnelse for om transplantatet er vitalt og fæstnet på recipientstedet.
Kompressionsbandagering: Giver rette tryk på transplantat og sårbund samt beskytter imod friktion, afglidning og ansamling og fremmer derved anslaget.
Lufte: Når transplantatet er udpakket, hærdes det ved luftning, men kan af mobiliserings – og hygiejnehensyn være indpakket noget af tiden, indtil det er fuldt indhelet.
t.l.: (teneat lectum): Sengeleje.
e.l.: (extra lectum): fri mobilisering.
e.l.s.: (extra lectum sendens): mobilisering til stol.
UE: underekstremitet(-er).
Roligt regime: Patient må gå omkring i begrænset omfang, skal udgå at stå i længere tid og ved siddende stilling eleveres UE.
1. Præoperativt:
Distal trykmåling: Foretages på patienter, som skal have foretaget delhudstransplantation til crus med kendt eller mistænkt betydelig nedsat arteriel perfusion og afgøre, om blodforsyningen er god nok til, at transplantatet kan indhele, og om der postoperativt kan anvendes kompressionsbandage.
Donorsted: Et hensigtsmæssigt donorsted skal være skjult, let tilgængeligt, mindst muligt generende for patienten, må ikke være potentiel metastaseregion og kunne give tilstrækkelig høst. Vælges efter behov for transplantattykkelse. Oftest anvendes centralt på lårets forside dvs. min. 10 cm under inguinalligamentet til min. 5 cm over knæniveau. Man bør ”smelte donorsteder sammen” for at undgå patchwork-udseende. På tryk - og strækbelastede recipientsteder anvendes tykkere delhud eller fuldhud. Donorsted og omgivelser raseres præoperativt, og ved operation i lokalbedøvelse påføres lokalbedøvende creme.
Recipientsted: Skal være rent uden tegn til infektion (under 105 (ti i femte) bakterier pr. g væv), velvaskulariseret, med friskt granulationsvæv uden nekrose, fibrin, blottede sener, knogler og brusk uden hinder.
Akutte sår: Podes, specielt obs. hæmolytiske streptokokker.
Kroniske sår: Der tages evt. en vævsbiopsi/podning til dyrkning og resistensbestemmelse.
2. Peroperativt:
Såvel donor- som recipientstedet forberedes samtidig til operation med desinficering med klohexidin. Der startes med høstning af hud, og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal donorstedet dækkes af sterilt klæde indtil høstningen. Transplantatet holdes fugtigt med NaCl og tilpasses i størrelse. Transplantatets rande fikseres evt. med suturer og bandageres med bolusforbinding. På underekstremitet anlægges evt. kompressionsbandage, og der kan på vanskelige steder anlægges vakuumterapi for at fiksere transplantatet og fjerne overskydende væske.
Donorstedet sutureres enten direkte (fuldhud) eller indpakkes med sugende skumforbinding og fikseres evt. med film ved behov.
Mobilisering efter ordination (t.l., e.l. eller e.l.s.). Ved transplantat i hoved/halsregion ordineres regime for elevation af hovedgærde og kold/flydende eller blød/lunken mad og drikke efter forholdene.
Specifikt vedr. transplantat på underekstremitet: Hvis der anlægges 2-lags kompressionsforbinding, kan patienten umiddelbart udskrives til roligt regime indtil udpakning. Patienten skal kontakte afdelingen, hvis der observeres tegn på, at forbindingen er for stram eller giver tryk (smerter, snurren, hævelse, blege/kolde tæer). Hvis der ikke kan anlægges kompression, er patienten t.l. 1. postoperative døgn og herefter e.l.s. med eleveret underekstremitet indtil udpakning). Der anvendes kompression, indtil ødemtendensen er aftaget, typisk 3 mdr.
Åben behandling: Hvis recipientstedet er stort og er beliggende et sted, hvor det er svært at bandagere, kan der vælges åben behandling. Ved åben behandling er korrekt lejring meget vigtig for at undgå friktion på transplantatet. Det kan om nødvendigt indpakkes med nitrofurazongaze hele døgnet eller kun om natten for, at patienten bedre kan sove. Indpakningsperioden skal være så kort som muligt. Der anvendes en fugtig bandage bestående af vaselinegaze og hårdt opvredne saltvandsmesher til transplantater, som siver, ellers tør forbinding.
Udpakning: Bolus udpakkes på 4.-14. dagen efter ordination. Ved aseptisk udpakning observeres for farve og anslag samt epidermolyse (ved fuldhud). Fuldhudstransplantater behandles som delhudstransplantater men er typisk lidt længere om at hele ind. Kantsuturer/agraffer seponeres efter ordination, kanter klippes til, og der soigneres efter behov. Avital hud fjernes, og defekter behandles ud fra principper om fugtig sårheling. Ved ansamlinger under transplantatet klippes der huller eller punkteres med kanyle.
Daglig pleje: Transplantatet luftes efter behov (intervaller øges med tiden) og kan med fordel bandageres med sårkontaktlag og tør forbinding ved mobilisering, hvis transplantatet er udsat for friktion. Niveauforskel med rask hud og transplantat udfyldes med skum/gaze, og på underekstremiteter anvendes kompression for at modvirke ødem, der kan afstøde transplantatet. Dog CAVE ved arteriel lidelse og diabetisk polyneuropati.
Om vinteren bør patienten opholde sig mindst muligt udendørs i den første tid og ellers beskytte transplantatet med forbinding. I starten må transplantatet skylles blidt med lunkent vand. Det tåler uparfumeret pH-neutral sæbe, når det er fuldt indhelet, hvor det også bør smøres dagligt med et tyndt lag uparfumeret fugtighedscreme. Patient informeres om at beskytte transplantatet mod sollys i et år (solfaktor 25) for at undgå, at det ændrer farve.
Inficeret transplantat: Ved tegn på infektion vaskes med postevand/NaCl og der podes mhp. opstart af antibiotikum. Ved rødme indtegnes området evt. bandageres med antibakterielle midler, f.eks. sølvholdig forbinding eller nitrofurazongaze, der også virker udtørrende ved stor sekretion. Forbinding skiftes dagligt indtil symptomophør.
Donorsteder: Fuldhudsdonorsteder lades urørt indtil suturfjernelse efter ordination.
Skumforbindingen på delhudsdonorsteder observeres for utæthed, mængden af blødning samt infektionstegn. Hvis forbindingen bliver utæt, forstærkes med yderligere film. Hvis skumforbindingen er helt mættet, og forbindingen fortsat er utæt, kan det blive nødvendigt at skifte forbindingen under sterile forhold, evt. til en tyndere skumforbinding. Forbindingen fjernes efter 10-12 dage. En tør forbinding kan med fordel fjernes under lunken brusevand. Et ophelet donorsted smøres med uparfumeret fugtighedscreme.
Inficeret donorsted: Forbindingen fjernes, der podes mhp. opstart af antibiotika samt vaskes/skylles med NaCl/postevand. Pålægges evt. sølvholdig forbinding.
4. Udskrivelse og rehabilitering:
Patienten udskrives enten samme dag eller dagen efter proceduren. I tilfælde med transplantat på crus eller fod, hvor 2-lags kompressionsforbinding ikke er egnet, bliver der tale om indlæggelse til udpakning. Patienten instrueres i forholdsregler herunder tegn på infektion.
Patienten medgives tid til bolusudpakning samt evt. donorstedsudpakning (delhud). Suturfjernelse ved fuldhudsdonorsteder kan evt. foregå ved egen læge.