1. Udredning
Anamnese og objektiv undersøgelse:
- Medicin, tobak, anden eksposition (medicin, eksempelvis ACE-hæmmere).
- Kvalitet og kvantitet af hosten, inkl. varighed og døgnvariation.
- Mængde og karakter af evt. ekspektorat.
- Faktorer der fremprovokerer hoste.
- Associerede symptomer (feber, dyspnø, smerter, hæshed, vægttab og hæmoptyse).
- Klinisk undersøgelse: Inspektion, perkussion, auskultation.
Hoste af kortere varighed end 3 uger har ofte et infektiøst grundlag, er tit selvlimiterende og kræver ofte ikke udredning.
Hoste af længere varighed bør derimod udredes.
Bilag 1. Spørgeskema angående hoste
Bilag 2. Fortolkning af spørgeskema angående hoste
Vær opmærksom på faresymptomerne:
- Hæmoptyse
- Dyspnø
- Feber
- Brystsmerter
- Vægttab
- Hæshed
- Inspiratorisk kigen.
Tilbage til top
Undersøgelser:
Tilbage til top
2. Behandling
Tilbage til top
2.1 Hosteformer
A. Hoste variant astma (varig lidelse, behandlingen er derfor livslang)
- Inhaleret kortikosteorid f.eks. budesonid 400 mikrogram x 2 eller fluticasonpropionat 250 mikrogram x 2.
- Evt. tbl Singulair 10 mg til natten.
- Evt. behandlingsforsøg med tbl Prednisolon 37,5 mg x 1 i de første 14 dage.
B. Gastro-eosophageal reflux disease (GERD) (behandlingen er ofte varig)
- Patienter med GERD og hoste bedres ofte med syreneutraliserende terapi.
- Protonpumpeinhibitor (PPI) i høj dosis f.eks. pantoprazol 40 mg x 2 dgl. Behandlingen bør vare mindst 8 uger.
- Evt. Metoclopramide 10 mg x 3 dgl. Behandlingen bør vare mindst 8 uger.
- Evt. tbl Baclofen 5 mg x 3 stigende til 30-80 mg dgl. Behandlingen bør vare mindst 8 uger.
Operationen fundoplication foretages sjældent.
Herudover anbefales vægttab (hvis overvægtig), elevation af hovedgærde, rygestop, ingen måltider 3 timer før sengetid.
C. Rhinitis (inklusiv postnasal dryp)
- Allergisk rhinitis:
Nasal kortikosteorid f.eks. Nasonex 50 mikrog, 2-4 pust bilateralt x 1 dgl.
- Vasomotorisk rhinitis:
Nasal kortikosteorid f.eks. Nasonex 50 mikrog, 2-4 pust bilateralt x 1 dgl.
og/eller nasal antikolinergika, f.eks. Atrovent nasal 21 mikrog/dosis, 2 pust x 2-3 dgl. Maksimal effekt efter 2 uger.
Evt. kan suppleres med oral eller nasal antihistamin f.eks. Allergodil 0,14 mg x 2 dgl eller oral leukotrienantagonist f.eks. tbl Singulair 10 mg til natten.
- Non-allergisk rhinitis:
Oral antihistamin f.eks. tbl Cetirizin 10 mg x 1 evt. suppleret med nasal antihistamin f.eks. Allergodil 0,14 mg x 2 dgl.
- Non-allergisk rhinitis med eosinofili (NARES):
Nasal kortikosteorid f.eks. Nasonex 50 mikrog, 2-4 pust bilateralt x 1 dgl.
- Kronisk sinuitis med eller uden nasalpolypper skal have foretaget CT af bihulerne og bør i fornødent omfang vurderes af ØNH læge. Skal primært behandles med nasal steroid, men FESS operation (Functional Endoscopic Sinus Surgery) kan komme på tale.
D. Postviral hoste uden "upper airway cough syndrome"
- Inhaleret kortikosteorid f.eks. Giorna Easyhaler 400 mikrog x 2 dgl. Varighed af behandlingen vurderes på effekten af symptomerne.
- Evt. tbl Singulair 10 mg til natten.
- Evt. antikolinergika f.eks. Atrovent inhalationsspray 20 mikrog, 2 pust x 4 dgl.
E. Kronisk hoste uden påviselig årsag
- Hoste, som forbliver uafklaret og ikke responderer på specifik terapi, kan forsøges behandlet med non specifik hostestillende medicin.
Tilbage til top
2.2 Hostestillende medicin
A. Centralt virkende hostestillende medicin
- Tbl/mixtur Dexofan 15-30 mg 3-4 gange daglig.
Er euforiserende og respirationsdæmpende i højere doser.
- Tbl Noskapin 25-50 mg x 3.
Sjældne bivirkninger.
- Tbl Kodein 25-50 mg x 2-3 dgl.
Bivirkninger kan være kvalme, obstipation, døsighed og svimmelhed.
- Tbl Morfin 5-10 mg x 2-3 dgl.
Bivirkninger kan være kvalme, obstipation, døsighed og svimmelhed.
- Tbl Gabapentin 300 mg. Initialt 300 mg x 1 og op til 600 mg x 3.
Bivirkninger i form af kvalme og døsighed/træthed. Bivirkninger kan ofte klares med dosisreduktion og langsom optitrering.
- Tbl Tavegyl 1 mg x 2 dgl.
Bivirkninger kan være døsighed og svimmelhed.
B. Kombinationsprodukter
- Pectyl brystdråber 1 ml indeholder 1,7 mg opium, 1,2 mg campher og 51,5 mg lakridsekstrakt, 5 ml 2-3 gange dagligt.
Bivirkninger kan være svimmelhed, urinretention, synsforstyrrelser.
C. Perifert virkende hostestillende medicin
- Inhalation Lidokain/Steorid/Ipratropium kan forsøges, selvom evidensen for effekt er mindre end for de centralt virkende midler.
Tilbage til top