Håndledsnære frakturer - ergoterapeutisk genoptræning postoperativt - voksne

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At understøtte ensartet udførelse af den ergoterapeutiske helhedsorienterede genoptræning af patienter med håndledsnære frakturer mhp. at patienten generhverver bedst mulige færdigheder i de daglige aktiviteter.

Målgrupper og anvendelsesområde

Ergoterapeuter der arbejder med genoptræning af patienter med en distal radius fraktur i Region Hovedstaden og Region Sjælland, samt. fysioterapeuter der medvirker i postoperativ genoptræning af patienter Colles fraktur, Smith fraktur, Barton fraktur og øvrige frakturer i distale radius.

Afgrænsning

Vejledningen omhandler imidlertid alene det postoperative forløb og ikke de forløb der håndteres i akutmodtagelser/klinikker, hvorfor relevansen af inddragelse af sygeplejerskerne ikke er aktuel.

Gælder ikke for patienter med distal radius fraktur med samtidig andre diagnosticerede betydende skader i hånd og håndled, eller hvor skaden er af et sådant omfang, at genoptræningen fraviger standardforløbet.

Definitioner

ICF: International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF). Redskab til at undersøge og beskrive funktionsevnen med fokus på krop, aktivitet og deltagelse – samt de helbredsmæssige og kontekstuelle (personlige og omgivelsesmæssige) faktorer, der påvirker funktionsevnen.

Fremgangsmåde

Genoptræning

1. Tidlig fase, 0-2/3 uger

Umiddelbart efter operation/bandageanlæggelse udleveres patientvejledning som indeholder information om:

  • Aktive øvelser for fingre, albue og skulder.
  • Ødembefordrende eller ødemprofylaktiske øvelser.
  • Inddragelse af hånden i lette daglige aktiviteter.
  • Begrænsning af løft max ½-1 kg.
    Forholdsregler ved voldsomt ødem, smerter eller gipsgener.

Tilbage til top

2. Tidlig genoptræningsfase, 2-4/5 uger (gælder kun osteosynterede)

Patienten gives instruktion og der udleveres patientvejledning som indeholder information om:

  • Hjemmetræning med:
    • Aktive øvelser for håndled og underarm
    • Ledet aktive øvelser for fingre 
  • Inddragelse af hånden i lette daglige aktiviteter.
  • Anvendelse af håndledsskinne, som tages af ved træning og håndhygiejne.
  • Arvævsmobilisering.

Ved behov vurderes ADL-niveau og der kan evt. udleveres mindre hjælpemidler.

Der kan i enkelte tilfælde henvises til almen eller specialiseret genoptræning allerede på dette tidspunkt. Dette gøres, hvis pt. har et akut behov for at opstarte genoptræning af fingrene, hvis patienten ikke skal vurderes senere i forløbet eller hvis det vurderes, at der senere i forløbet er behov for almen genoptræning. Egentlig genoptræning af håndleddet opstartes i mobiliseringsfasen.

Tilbage til top

3. Mobiliseringsfase, 4/5-12 uger

Undersøge og vurdere patienten, samt iværksætte almen genoptræning eller instruere i selvtræning.

I enkelte tilfælde, hvor der er behov for tæt lægelig kontakt på speciallægeniveau i genoptræningen, iværksættes specialiseret genoptræning. I et specialiseret genoptræningsforløb, skal der løbende ske en vurdering af det fortsatte behov for tæt lægelig kontakt på speciallægeniveau. Hvis der ikke længere er behov for tæt lægeligt samarbejde, men patienten har behov for fortsat genoptræning, henvises patienten til almen genoptræning i kommunalt regi.

Det specialiserede genoptræningsforløb tilrettelægges ud fra ICF-niveauerne, kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og deltagelse.

Genoptræningen gradueres efter funktion, smerter og skadestidspunkt og kan indeholde:

  • Instruktion i hjemmeøvelsesprogram. Hjemmeøvelserne består af aktive og passive øvelser for fingre, håndled, albue og skulder, stabiliserende øvelser, ødembefordrende øvelser samt styrkeøvelser, som udføres 3-5 gange hver dag.
  • Vurdering og instruktion i inddragelse af hånden i almindelige daglige aktiviteter.
  • Modstandsøvelser (træningsler).
  • Arvævsmobilisering.

Ved behov vurderes ADL-niveau og der kan udlånes mindre hjælpemidler. Pt. kan anvende håndledsskinne ved tungt belastede aktiviteter.

Tilbage til top

4. Sen fase, 12 uger og frem

Ved fortsat dårlig funktion, da genoptræning som i tidligere fase. Se Mobiliseringsfase.

I den Nationale Kliniske Retningslinje er anbefaling om ikke rutinemæssigt at anvende superviseret genoptræning og at vejledning af patienterne mange steder foretages af lægen og/eller sygeplejersken i ortopædkirurgisk ambulatorium.

Komplikationer

Observer for mulige følgetilstande som:

  • Infektion
  • Karpaltunnelsyndrom
  • Complex Regional Pain Syndrome (CRPS)
  • Ruptur af extensor pollicis longus
  • Ruptur af flexor pollicis longus
  • Krepitation fra flexorsenerne.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinik ledelser for fysio- og ergoterapeuter har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning og hvor relevant konkretisering heraf.
  • Den enkelte ergoterapeut har ansvaret for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

  • National Klinisk Retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distal radiusfraktur), Sundhedsstyrelsen 2017
  • Handoll HHG, Madhok R, Howe TE. Rehabilitation for distal radial fractures in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 3, Art. No: CD003324
  • Valdes K, Naughton N, Michlovitz S. Therapist supervised clinic-based therapy versus instruction in a home program following distal radius fracture: a systematic review. J Hand There 2014 Jul-Sep; 27(3):165-73
  • Valdes K, Naughton N, Burke CJ. Therapist-supervised hand therapy versus home therapy with therapist instruction following distal radius fracture. J Hand Surg 2015 Jun;40(6):1110-1116
  • Lozano-Calderon SA, Souer S, Mudgal, Jupiter JB, Ring D. Wrist mobilization following volar plate fixation of fractyres of the distal part of the radius. J Bone Joint Surg Am 2008 Jun;90(6):1297-1304
  • Souer JS, Buijze G, Ring D. A prospective randomized controlled trial comparing occupational therpy with independent exercises after volar plate fixation of a fracture of the distal part of the radius. J Bone Joint Surg Am 2011 Oct 5;93(19):1761-1766
  • Kay S, McMahon M, Stiller K. An advice and exercise program has som benefits over natural recovery after distal radius fracture: a randomized trial. Just j Physiother 2008;54(4):253-259
  • Wakefield AE, McQueen MM. the role of physiotherapy and clinical predictors of the outcome after fracture of the distal radius. J Bone Joint Surg Br 2000 Sep;82(7):972-976 
  • Maiel JS, Taylor NF, McIlveen C. A randomised clinical trial of activity-focussed physiotherapy on patients with distal radius fracture. Arch Orthop Trauma Surg 2005 Oct;125(8);515-520
  • Genoptræningsforløbsbeskrivelse for Distal Radius Fraktur. Tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse, Region Hovedstaden, 2015.

Tilbage til top

Bilag