Forudsætninger

 

 

Følgende retningsgivende principper skal desuden være kendt og anvendt:

E-learning i håndhygiejne skal være gennemført hvert 2. år

Forudsætninger for håndhygiejne

  • Hud på hænder, håndled og underarme skal holdes synlig intakte og være uden infektionstegn
  • Ærmer på arbejdsdragt/uniform skal være korte/over albueniveau 
  • Fingerringe, armbånd, armbåndsur og andre smykker må ikke bæres under albueniveau
  • Negle, inkl. neglebånd, skal være synlig rene, hele og kortklippede  
  • Neglelak, neglesmykker, kunstige negle, negleforlængere og negleforstærkning må ikke anvendes 
  • Håndskinner, armstrømper, fingerforbinding, plaster eller lignende må ikke anvendes
  • Det er en ledelsesmæssig opgave at vurdere, hvilke arbejdsopgaver medarbejdere, som bærer armskinner, forbindinger og andet under albueniveau kan varetage uden, at håndhygiejnen og sikkerheden for såvel medarbejderen som patienterne tilsidesættes.

Hvornår udføres hånddesinfektion

 

 

  • Hånddesinfektion er førstevalg ved synlige rene og tørre hænder, håndled og eventuelt underarme
  • Skal udføres før rene procedurer
  • Skal udføres efter urene procedurer, hvor hænder, håndled og evt. underarme ikke er blevet synligt forurenede eller våde
  • Skal udføres efter håndvask, når hænderne er helt tørre
  • Skal udføres efter brug af medicinske engangshandsker, såfremt hænder, håndled og underarme er synligt rene og tørre.

Hvordan udføres hånddesinfektion

  • Der skal anvendes så meget hånddesinfektionsmiddel, at huden på hænder, håndled og eventuelt underarme kan holdes fugtig i ca. 30 sekunder
  • Hånddesinfektionsmidlet skal fordeles og indgnides overalt på hver finger, mellem fingre, på håndryg, på håndflader, omkring håndled og eventuelt underarme
  • Hånddesinfektionsmidlet skal gnides ind, indtil hænderne, håndled og evt. underarme er helt tørre.

Hvornår udføres håndvask

  • Skal udføres, efter urene procedurer samt efter brug af handsker, hvor hænder, håndled og evt. underarme er våde/fugtige og/eller synligt forurenede
  • Skal udføres efter toiletbesøg
  • Skal udføres ved kontakt med patienter med diarre
  • Skal udføres før håndtering af fødevarer.

Efter håndvask skal altid udføres hånddesinfektion.

Hvordan udføres håndvask

  • Hænder, håndled og evt. underarme skylles under rindende vand inden håndsæben påføres
  • Håndsæbe skal fordeles på hver finger, mellem fingre, på håndryg, på håndflader og omkring håndled og evt. underarme, der derefter mekanisk bearbejdes i mindst 15 sekunder
  • Håndsæbe skal afskylles omhyggeligt under rindende vand
  • Hænder aftørres umiddelbart efter håndvask
  • Aftørring skal udføres med rent og sugende håndklæde til engangsbrug
  • Håndbetjente vandhaner skal lukkes med engangshåndklæde.

Ved hudproblemer

Ved tegn på infektion, eksem eller væskende sår på hænder, håndled eller underarme vurderes disse af nærmeste leder.

Håndhygiejne for patienter, besøgende og leverandører

  • Patienter, besøgende og leverandører informeres om vigtigheden af egen håndhygiejne og brug af værnemidler, hvor det er relevant
  • Skal oplyses om, hvordan håndhygiejne udføres og hvornår.

Yderligere krav og anbefalinger på området

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne, Centrale Enhed for Infektionshygiejne 2. udgave 2018., Statens Serum Institut