Glukokortikoidbehandling - effekter på glukosestofskiftet for patienter med og uden diabetes

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Afsnittet vedr. COVID-19 gælder kun for Region H

Genveje til indhold

Formål

Formålet er at sikre ensartede principper for monitorering og behandling af glukosestofskiftet ved opstart og anvendelse af glukokortikoidbehandling herunder:

  • For COVID-19 patienter i behandling med højdosis dexamethason og forværret diabetes
  • Øvrige patienter i binyrebarkhormon behandling
  • Monitorering og behandling af patienter med samtidigt kendt type 1-diabetes og type 2-diabetes
  • Monitorering af risikoen for udvikling af diabetes ifm. glukokortikoidbehandling
  • Behandling af nyopstået diabetes hos patienter i glukokortikoidbehandling.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen er målrettet sundhedspersonale i kliniske afdelinger på hospitaler og i psykiatrien i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der er involveret i glukortikoidbehandling af patienter med og uden diabetes samt personale der behandler COVID-19 patienter.

###TABEL_1###

Definitioner

PG: Plasmasglucose

Præprandiale PG: Plasmaglukose målt før måltid

Tilfældigt målt PG: PG uden defineret relation til måltid

Fremgangsmåde

Glukokortikoider og (risiko for) diabetes

Behandling med glukokortikoid kan medføre nedsat insulinfølsomhed og nedsat insulinproduktion, hvilket påvirker glukoseomsætningen og hos nogle i sådan en grad at de udvikler diabetes. Samtidig er længerevarende behandling ofte forbundet med vægtstigning hvilket forværrer tilstanden yderligere.
Prednisolon er det hyppigst anvendte glukokortikoid. Studier indikerer, at den maksimale effekt på glukoseomsætningen sætter ind ved en døgndosis af prednisolon på 30 mg eller derover. Prednisolon absorberes hurtigt og effekten på insulinfølsomheden ses efter 4-6 timer og holder i mere end 16 timer. Effekten på glukosemetabolismen aftager typisk gradvist i løbet af 3-4 døgn efter seponering. En døgndosis af prednisolon under 5-7½ mg/døgn påvirker sjældent diabetes i betydende grad.

I tabellen er anført ekvipotente glukokortikoiddoser til prednisolon.

###TABEL_2###

 

###TABEL_3###

 

Hyperglykæmi er associeret til øget morbiditet og mortalitet ved akut svær sygdom.

Målet er generelt at fastholde et PG mellem 5 og 10 mmol/l, men bør individualiseres baseret på alder og ko-morbiditet (f.eks. svært syge patienter og terminale cancerpatienter).

Patienter med kendt diabetes

Insulinbehandlet diabetes (type 1-diabetes og type 2-diabetes) hvor patient selv måler PG:

  1. PG måles 4-7 gange i døgnet
  2. I relation til start af indtagelse af prednisolon (mindst 30 mg/døgn) øges den faste insulindosis med ca. 40 % (dvs. dosissøgning af både langsomtvirkende (basal) insulin og hurtigtvirkende (måltids) insulin).
    Patienter som behandles med insulin via pumpe skal ændres i basalrate, normalt primært i tidsrummet 10-24 og kulhydrat ratio samt insulin følsomhed skal justeres i samme tidsrum, Ændringerne skal svare til en dosis øgning på 40 %
  3. Suppler med hurtigtvirkende insulin, dvs., ud over vanlig dosis, før hovedmåltider, efter følgende skema (anvend best ord ”Novorapid Flexpen slidingscale”):
###TABEL_4###

Fra Diabetes - småtspisende/fastende voksne diabetespatienter - behandling med Glukose-Insulin (GI) eller Glukose-Kalium-Insulin (GIK) drop

Der er ofte behov for yderligere øgning af den faste insulindosis med 1-3 dages mellemrum vejledt af PG-niveauet og behovet for supplerende insulin. Der bør ikke gives supplerende insulin uden for måltider. Planen for supplerende insulin skal altid anføres i Sundhedsplatformen (SP).

Ved forventet kort varighed (under 7 døgn) af glukokortikoidbehandlingen, som f.eks. ved behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i exacerbation og i forbindelse med kemoterapibehandling bør man primært øge hurtigtvirkende insulin til frokost og aftensmåltid eller supplere med (type 2-diabetespatienter) langsomtvirkende insulin til morgen eller blandingsinsulin til frokost og aften.

Aftrapning af steroidbehandling

Efter seponering af højdosis prednisolon eller nedtrapning til en døgndosis under 30 mg, nedtrappes insulindosis, således at der gives ca. 30 % øget dosis dag 2, og 20 % øget dosis dag 3 og herefter vanlig insulindosis. Nedtrappes prednisolondosis langsommere vil de målte glukoseværdier være bestemmende for hastigheden i insulinnedtrapningen.

Tilbage til top

Diæt- eller metforminbehandlet type 2-diabetes

Generelt er den eksisterende viden i relation til tabletbehandlet diabetes og glukokortikoid-behandling meget begrænset og nedenstående er i vid udstrækning et skøn.

  • Kontrol af tilfældigt PG eller blod glukose før hver behandling
  • Gerne måling af PG 2 gange dagligt under behandlingen (morgen og især før aftensmåltid).
  • HbA1c tages før første behandling og herefter hver anden måned. 
  • Ved tilfældigt målt PG over 12 mmol/l og HbA1c over 58 mmol/mol: Start supplerende tabletbehandling med fuld dosis DPP-4-hæmmer (nedsat dosis ved nyresygdom, medmindre der vælges linagliptin, hvor standarddosis er 5 mg dagligt uanset nyrefunktion).
  • Såfremt behandlingsmålet ikke nås, kan tillægges tablet gliclazid 120 mg x 1. Der er endnu ikke erfaring med SGLT-2-hæmmere.
  • Behandlingsmålet er præprandiale PG-måling under 10 mmol/l. Opnås dette ikke, se afsnittet Svær glykæmisk dysregulation nedenfor.

Diabetespatienter som før opstart er i behandling med to eller flere perorale glukosereducerende lægemidler og/eller GLP-1-receptoragonist

  • Behandlingen baseres på måling af PG x 4 dagligt (før hovedmåltider og ved sengetid)
  • Insulin startes ved præprandiale (før måltid) PG over 10 mmol/l i form af basalinsulin (f.eks. Insulin Glargin) 0,2 IE/kg morgen samt supplerende hurtigvirkende (Insulin Aspart) til hovedmåltiderne dvs. suppl. 3 gange dagligt. Anvend best ord ”Novorapid Flexpen slidingscale” svarende til den vægt pt har og begræns doseringen til de 3 hovedmåltider
    Hos patienter der ikke kan håndtere at tage varierende hurtigvirkende insulin kan forsøges blandingsinsulin (f.eks. Novomix30), 0.3 IE/kg fordelt på 2 doser
  • Behandlingsmål er præprandiale PG under10 mmol/l. Opnås dette ikke, se under afsnittet Svær glykæmisk dysregulation nedenfor
  • Dosis af basalinsulin eller blandingsinsulin justeres med 1-3 dages mellemrum vejledt af PG, behovet for supplerende insulin og plan for steroid-op-/nedtrapning
  • Kontrol af HbA1c før hver behandling og derefter hver 2. måned.

Svær glykæmisk dysregulation med PG over 15 mmol/l før måltid eller HbA1c over 75 mmol/mol

  • Patienten konfereres/tilses med/af hospitalets endokrinologisk afdeling mhp oplæring i PG-måling og insulinadministration samt fastlæggelse af insulinbehovet under glukokortikoid-behandlingen.  
  • PG måles initialt 4 gange dagligt (før hovedmåltider og ved sengetid). Herefter individualiseres måling af PG.
    Insulinbehandling påbegyndes som basal-bolus behandling (4-gangsterapi) i en døgndosis på ca.: 0,6 IE/kg legemsvægt - som udgangspunkt 50 % som basal insulin (Insulin Glargin) og de resterende 50 % ligeligt fordelt til de 3 hovedmåltider som hurtigtvirkende (Insulin Aspart)
    Til patienter der ikke kan håndtere at tage varierende hurtigvirkende insulin kan forsøges blandingsinsulin (f.eks. Novomix30), 0,6 IE/kg fordelt på 2 doser
  • Supplerende insulin gives til hovedmåltider - Anvend best ord ”Novorapid Flexpen slidingscale” svarende til den vægt pt har og begræns doseringen til de 3 hovedmåltider. Den faste insulindosis justeres med 1-3 dages mellemrum vejledt af PG og behovet for supplerende insulin. Herefter følges Diabetes - småtspisende/fastende voksne diabetespatienter - behandling med Glukose-Insulin (GI) eller Glukose-Kalium-Insulin (GIK) drop

Tilbage til top

Patienter uden kendt diabetes

Alle patienter er i risiko for at udvikle diabetes i relation til højdosis glukokortikoidbehandling. Resultater fra to danske arbejder finder, at risikoen for at udvikle diabetes er 5 – 10 gange forhøjet svarende til, at 15-20 % udvikler diabetes og heraf vil op mod halvdelen få behov for insulinbehandling. Diabetes udløst af glukokortikoid behandling udvikles oftest i løbet af de første 2 ugers højdosis glukokortikoidbehandling og formentlig kun i de første år, hvor der gives Glukokortikoider. De højeste PG-værdier ses typisk sen eftermiddag/aften.

Monitorering/overvågning

Patienter som planlægges behandlet med højdosis prednisolon (over 30 mg/dag) i mere end 4–5 dage bør før opstart have målt HbA1c. Dette identificerer patienter i lav risiko (under 39 mmol/mol) og patienter med hidtil uerkendt diabetes (over 48 mmol/mol), som altid vil få stigende PG og dermed behov for behandling.

Håndtering under højdosis glukokortikoidbehandling

  • HbA1c under 39 mmol/mol:
    Ingen monitorering nødvendig ved kortvarig behandling (max 4 - 5 dage). Ved længerevarende behandling (over 5 dage) monitoreres som nedenfor beskrevet.
  • HbA1c 40 – 47 mmol/mol: 
    PG måles optimalt sent eftermiddag/før aftensmåltid 2 gange ugentligt. Forhold i relation til enkelte patientgrupper kan tale for at der findes anden løsning, men denne bør indeholde måling af PG efter måltid i løbet af dagen – (i så fald anbefales lokal tilføjelse til aktuelle vejledning)
    Ved 2 tilfældigt målte PG-værdier over 11,1 mmol/l har patienten diabetes under glukokortikoidbehandlingen (sekundær diabetes) og der skal herefter måles PG x 4 (før hvert måltid samt før natten). Patienterne håndteres herefter som anført i afsnittet Diæt og metforminbehandlet type 2 diabetes.
  • HbA1c over 48 mmol/mol:
    Håndteres som anført i afsnittet Diæt- eller metforminbehandlet type 2-diabetes. Ved markant forhøjelse af PG eller HbA1c eller ved tvivl, konfereres med hospitalets endokrinologiske afdeling.

Organisering af monitorering for mulig udvikling af diabetes hos patienter i høj dosis glukokorticoidbehandling

Afdelinger og specielt ambulatorier, som iværksætter højdosis glukokortikoidbehandling hos patienter uden kendt diabetes, skal sikre at patienterne monitoreres som anført ovenfor.

De pågældende afdelinger/ambulatorier skal kunne instruere patienterne i at måle PG og udlevere glukoseapparat samt glukosestrimler til 4 ugers forbrug.

PG apparater og strimler skal betragtes som behandlingsredskab og skal udleveres af hospitalet i hele forløbet (der skal sikres økonomi til dette).

Såfremt der konstateres diabetes, behandles i henhold til retningslinjer ovenfor, og ansvaret for denne behandling er som beskrevet nedenfor.

Tilbage til top

Organisering af monitorering og behandling af patienter med kendt diabetes, som sættes i højdosis glukokorticoidbehandling

Patienter som allerede er tilknyttet et diabetesambulatorie – alle med type 1-diabetes og en del med type 2-diabetes, typisk i insulinbehandling

Indlagte patienter: Bør under indlæggelsen tilses af hospitalets endokrinologiske afdeling som er ansvarlig for behandlingsplanen under indlæggelse samt tager stilling til behovet for evt. ambulant opfølgning efter udskrivelsen, jvf nedenfor.

Patienter som behandles ambulant: Diabetesbehandlingen styres af patientens faste behandlingssted. Steno Diabetes Center Copenhagen, De endokrinologisk afdelinger Amager Hvidovre Hospital, Bispebjerg Frederiksberg Hospital, Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet.

Dvs. det ambulatorie, som starter højdosis glukokortikoid-behandling, kontakter det faste diabetesbehandlingssted, som herefter overtager behandling.

Diæt- eller metforminbehandlet type 2-diabetes
Afdelingen, der starter højdosis glukokortikoidbehandling, sender besked til egen læge (SP klinisk korrespondance) og instruerer patienterne i at kontakte egen læge.

Diabetes behandlet med to perorale glukosereducerende lægemidler og/eller behandling med GLP-1-receptoragonist og dysregulerede diabetes (HbA1c over 58 mmol/mol)

Hvis patienten hidtil har været fulgt i praksis, anbefales at behandlingsansvaret overgår til diabetes/endokrinologisk ambulatorium på det hospital, hvor en patient sættes i højdosis glukokortikoidbehandling.
Afdelingen/ambulatoriet, der starter behandlingen, kontakter/henviser til det pågældende ambulatorie.

Hvis patient allerede er tilknyttet et diabetesambulatorie, varetager dette ansvaret som beskrevet ovenfor, men skal informeres om at behandlingen startes.

Diagnosekodning


Diabetes udviklet under steroidbehandling kodes som: DE13.9 (anden diabetes/sekundær diabetes). Kendt diabetes kodes som vanligt afhængig af diabetestype og komplikationsstatus.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlige for distribuering af dokumentet til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for implementering af vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

  • Joint British Diabetes Societies for Inpatients Care. Management of hyperglycemia and Steroid (Glucocorticoid treatment).
  • Faurschou M, Ahlström MG, Lindhardsen J, Obel N, Baslund B. Risk of diabetes among patients diagnosed with Giant Celle arteritis or Granulomatosis with Polyangiitis; Comparison with the general population. J Rheumatology 2017; 44: 1-6
  • Schultz H, Engelholm SA, Harder E, Pedersen-Bjergaard U, Kristensen PL. Glucocorticoid-induced diabetes in patients with metastatic spinal cord compression. Endocr Connect. 2018 May;7(5):719-726. doi: 10.1530/EC-18-0088. Epub
  • Mathiessen ER et al. Insulin dose during glucocorticoid treatment for foetal lung maturation-test of an algoritm. Acta Obstet Gynecol Scand 2002; 81: 835-9.
  • Patel DA, Kristensen PL, Pedersen-Bjergaard U, Schultz HH. Glucocorticoid-induced diabetes and risk factors during high-dose therapy. Ugeskr Laeger. 2018 Apr 30;180(18). pii: V06170454.
  • Hwang JL, Weiss RE. Steroid-induced diabetes: a clinical and molecular approach to understanding and treatment. Diabetes Metab Res Rev 2014; 30(2):96-102

Tværregionale vejledninger

Tilbage til top

Bilag