Gældende for læger og sygeplejersker på øjenafdelingerne og dertil knyttede enheder i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.
Glaukom: Grøn stær
POAG: Primært åbenvinklet glaukom
Autoperimetri: Synsfeltsundersøgelse
IOP: Intra okulært tryk, øjentryk
Serietryk: Øjentrykmåling henover dagen
LTP: Lasertrabekuloplastik
Eøl: Egen øjenlæge
Patienter med primær åbentvinklet glaukom (grøn stær) henvises til regionernes glaukomfunktioner, når egen øjenlæge vurderer, at denne ikke længere kan varetage behandlingen af patienten eller ønsker en second opionion.
Afhængig af patientens bopæl henvises patienterne enten til Region Hovedstaden, Rigshospitalet eller til Region Sjælland, Roskilde-Næstved.
Henvises til Rigshospitalet fra
Fra anden hospitalsafdeling/andet hospital
sendes henvisningen i Sundhedsplatformen til RH Ø
Fra praktiserende øjenlæger
sendes henvisningen til Region Hovedstadens Central Visitation, CVI syd, herfra videresendes henvisningen til Øjenklinikken
Fra hospital eller praktiserende øjenlæger
sendes henvisningen til Øjenklinikken Rigshospitalet
Egen øjenlæge skal inkludere tidligere synsfeltsundersøgelser i henvisningen samt informere om udgangs IOP og evt. intolerance eller manglende effekt at tryksænkende øjendråber. Desuden skal der være lavet gonioskopi.
Patienterne visiteres af speciallæge indenfor 1-2 dage og indkaldes til forundersøgelse indenfor en måned.
Henviste patienter kan inddeles i 4 overordnede forløb:
Parakliniske forundersøgelser ved sygeplejerske, optiker, FADL-vagt e.l.
Forinden første lægekonsultation skal der foreligge:
5-10 % kan afsluttes ved første konsultation (under forudsætning af, at der foreligger en autoperimetri samt papilfoto og/eller papil-og makula-OCT inden konsultationen).
Patienten får omlagt medicin ved progression i synsfelter, dokumenteret i henvisning, efterfølgende evt. serietryk og ny vurdering (gennemsnitligt 5-6 kontroller på et forløb).
Ved tilfredsstillende forhold afsluttes patienten til egen øjenlæge.
Ved fortsat progression af synsfeltsdefekter eller forhøjede øjentryk foretages 1) yderligere medicin-justering, 2) laserbehandling eller 3) tryksænkende operation.
Denne patienttype kræver typisk 3-5 autoperimetrier, færre såfremt der foreligger autoperimetrier fra eøl.
Patienten får LTP (SLT eller ALT) – efterfølgende trykkontrol (evt. serietryk) og ny vurdering (gennemsnitligt 4-6 kontroller på et patientforløb). Ved tilfredsstillende forhold afsluttes patienten til egen øjenlæge – ellers ny laserbehandling eller operation
Denne patienttype kræver typisk 2-3 autoperimetrier.
Patienten får lavet en filtrerende operation (oftest trabekulektomi eller syntetisk dræn) pga. uacceptabelt højt øjentryk og/eller progression (gennemsnitligt 12 kontroller ved tilfredsstillende forhold pr. opereret øje - ellers revision af operationen).
Denne patienttype kræver typisk 2-4 autoperimetrier.
Der findes ikke indikation for ændring af behandling, da der vurderes ikke at være progression af synsfelter (enten på de foreliggende autoperimetrier fra eøl eller egne autoperimetrier
Denne patienttype kræver typisk 2-4 autoperimetrier.
Det kan i sjældne tilfælde ved medicinsk behandling være nødvendigt at indlægge patienten, hvis øjentrykket er så højt, at behandling med tryksænkende dråber skal gøres så intensivt at patienten ikke selv kan administrere det. Patienten kan udskrives, når øjentrykket er tilfredsstillende lavt og det vurderes, at patienten selv kan dryppe hjemme eller der er bestilt hjemmesygeplejerske mhp. drypning.
Det kan efter kirurgisk behandling være nødvendigt at indlægge patienten, hvis patienten ser så dårligt på det ikke opererede øje, at patienten ikke kan klare sig i hjemmet.
Patienten kan afsluttes når IOP er tilfredsstillende og det vurderes, at der ved den aktuelle behandling/efter afsluttet kirurgi er opnået bedst mulige forhold. Oftest vil der blive lavet en afsluttende autoperimetri. Der skrives epikrise til egen øjenlæge/egen læge og ved behov orienteres hjemmeplejen.