Opbevaring af udstyr

Birum som f.eks. depoter og skyllerum har forskellige funktioner. Disse birum må kun anvendes til den funktion, de er indrettet til og skal opfylde specifikke krav til f.eks. temperatur, trykforhold, luftfugtighed og rengøringsniveau.

Rent og sterilt udstyr

  • skal håndteres med rene hænder, opbevares og transporteres rent fra depot til brugsstedet
  • skal, indtil de skal bruges, opbevares i lukkede depotrum, skabe, skuffer eller lign. minimum 20 cm over gulvniveau
  • som ikke har været håndteret, opbevaret eller transporteret korrekt, skal betragtes som urent udstyr.
  • Brugt engangsudstyr skal kasseres og flergangsudstyr skal genbehandles
  • Sterilt og rent udstyr må ikke opbevares i samme depot som rent linned.

 

I skyllerum skal rent og urent udstyr holdes adskilt.

Depoter er uden adgang for patienter og pårørende.

Døre til depoter skal holdes lukkede.

Indkøb af medicinsk flergangsudstyr og
inventar

  • Ved indkøb af udstyr og inventar er det vigtigt, at materiale og udformning tager hensyn til, at det skal kunne rengøres og desinficeres med godkendte midler og metoder
  • Rengøringsproceduren skal være i overensstemmelse med leverandørens anvisninger og godkendt af den lokale hygiejneorganisation.

Legetøj

  • Legetøj skal være i rengøringsvenligt design og materiale
  • Legetøj skal kunne tåle desinfektion. Varmedesinfektion foretrækkes. Hvis det ikke tåler dette, skal det kunne tåle ethanol 70-85 % og klor 1.000 ppm
  • Der bør udarbejdes lokale instrukser/lokale tilføjelser herfor.
Rengøringshyppighed aftales lokalt.

Blomster

  • Det er tilladt at have afskårne blomster på patientstuer, men ikke i behandlings- og undersøgelsesstuer
  • Blomster med jord må kun forefindes på fællesarealer, kontorer og dagligstuer, men ikke på patientstuer og lokaler, hvor der foregår patientbehandling eller -undersøgelse
  • Planter i form af grønne vægge bør ikke placeres indendørs.

Akvarier

  • Akvarier må ikke forefindes i undersøgelses- og behandlingsrum, eller på sengestuer
  • Der skal anvendes lukkede akvarier
  • Der skal foreligge en procedure for rengøring og vedligeholdelse.

Førerhunde og servicehunde

  • Førerhund/servicehund kan almindeligvis medbringes ved ambulant kontakt
  • Hundens ejer er ansvarlig for hunden inkl. eventuel pasning, luftning o.l.
  • Det vil i mange tilfælde være uhensigtsmæssigt, at førerhund/servicehund medbringes ved indlæggelse samt i områder, hvor der er særlige krav til renhed
  • Sundhedspersonale skal ledsage patienten til de relevante steder inden for hospitalets område, når det ikke er muligt at medbringe førerhunden/servicehunden
  • Ved behov for fravigelse fra ovenstående kan hygiejneorganisationen kontaktes.
Øvrige husdyr må ikke medbringes.