Rengøring og desinfektion af medicinsk flergangsudstyr

Rengøring og eventuel desinfektion af medicinsk flergangsudstyr er en vigtig.

procedure for at forebygge smitteoverførsel. Rengøring og desinfektion er en uren procedure og værnemidler skal anvendes.

Generelt om medicinsk flergangsudstyr

  • Rengøres mellem hver patient
  • Skal fremstå synligt rent
  • Rengøringsproceduren skal være i overensstemmelse med leverandørens anvisninger
  • Maskinel rengøring og desinfektion i egnet dekontaminator foretrækkes fremfor en manuel procedure.

Ikke-kritisk udstyr

  • I de fleste situationer er rengøring, uden desinfektion, tilstrækkelig
  • Hvis udstyret har været i kontakt med organisk materiale, skal der både rengøres og desinficeres med et egnet desinfektionsmiddel.
  • Ved isolation og i visse udbrudssituationer kan det være nødvendigt med en supplerende desinfektion, udført med varme eller et egnet desinfektionsmiddel.

Semikritisk udstyr

  • Hvis udstyret ikke tåler rengøring og desinfektion i dekontaminator, rengøres det med vand tilsat rengøringsmiddel efterfulgt af desinfektion med etdesinfektionsmiddel med maksimal antimikrobiel effekt fx klor 1.000 ppm.

Kritisk udstyr

Rengøres med vand tilsat rengøringsmiddel efterfulgt af desinfektion med varme eller et desinfektionsmiddel med maksimal antimikrobiel effekt. Herefter steriliseres udstyret. Alt kritisk udstyr skal genbehandles i en genbehandlingsenhed.

Medicinsk engangsudstyr

Engangsudstyr mærket som

  • Single-use anvendes én gang, til én patient. Udstyret er mærket
  • Single-patient-use udstyr kan anvendes flere gange til samme patient. Skal rengøres og evt. desinficeres mellem hvert brug, samt håndteres og opbevares rent og tørt hos patienten.

IT- og medikoteknisk udstyr

IT- og medikoteknisk udstyr berøres hyppigt af sundhedspersonale og patienter, og kan være reservoir for mikroorganismer.

Udstyr skal være rengøringsegnet.

Udstyr skal kunne tåle desinfektion. Varmedesinfektion foretrækkes. Hvis det ikke tåler dette, skal det kunne tåle ethanol 70-85 % og klor 1.000 ppm

IT- og medikoteknisk udstyr

  • Berøres med rene og tørre hænder
  • Rengøres mellem hver patientUdstyr, der er tilsluttet patient, rengøres minimum én gang dagligt
  • Skal fremstå synligt rent
  • Hvis udstyret har været i kontakt med organisk materiale, skal det både rengøres og desinficeres med godkendte midler og metoder
  • Rengøringsproceduren skal være i overensstemmelse med leverandø- rens anvisninger
  • Der bør udarbejdes en lokal aftale om, hvilket udstyr der gøres rent, hvor ofte og af hvem. Se Medicoteknisk apparatur og it-udstyr - Rengøring og desinfektion

Rengøring af inventar og lokaler

 

Inventar og lokaler skal fremstå synlig rene, og rengøres jf. hospitalernes hygiejne- og kvalitetsprofiler. Rengøring er en uren procedure og værnemidler skal anvendes.

  • Før rengøring skal området være ryddeligt
  • Der skal skiftes handsker og klud mellem hver patientenhed, forud gået af håndhygiejne
  • Gulvareal betragtes som urent og må ikke benyttes til opbevaring.