Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale

Det overordnede formål med de generelle infektionshygiejniske forholdsregler er at begrænse risikoen for smittespredning og hospitals-/sygehuserhvervet infektioner for patienter, besøgende, personale og andre personer med kontakt til hospitalet/sygehuset. Principperne bygger på en risikovurdering og tilrettelæggelse af arbejdsgange, der tager hensyn til patientsikkerhed og arbejdsmiljø.

Sundhedspersonale, der er ansat på Region Hovedstadens og Region Sjællands hospitaler/sygehuse med direkte eller indirekte patientkontakt, eller som udfører rene eller urene procedurer/opgaver. De generelle infektionshygiejniske forholdsregler skal følges i alle behandlingssituationer overfor alle patienter. Forholdsreglerne skal følges for at forebygge smitte som skyldes kontakt- eller dråbesmitte.

• Aseptisk teknik (steril teknik): En arbejdsopgave der tilrettelægges og udføres, så udstyr og personaleadfærd er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære forurening på et acceptabelt niveau under hele proceduren. Der anvendes sterilt udstyr inkl. sterile handsker og eventuelt steril kittel.
• Behandling: Behandling omfatter efter Sundhedsloven undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
• Desinfektion: En proces, der er i stand til at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for smitteoverførsel/infektion.
• Håndhygiejne er en samlebetegnelse for de procedurer, der enten dræber eller reducerer den midlertidige flora samt evt. reducerer den blivende flora. Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion alene eller som håndvask efterfulgt af hånddesinfektion
• Ikke-kritisk udstyr: Udstyr som generelt anvendes ved kontakt med intakt hud eller ingen kontakt med patienten. Rengøring vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig.
• Inventar: Ikke-nagelfast inventar som senge, madrasser, sengeborde, stole, borde, rulleborde o.l.
• IT- og medikoteknik udstyr: Udstyr som anvendes på kliniske afdelinger. Omfatter stationære, bærbare og håndholdte (PDA) computere, tastatur, mus, pegepind, skærme inkl. touch–skærme, telefoner (fastnet og mobile) og lignende udstyr. Blodtryksapparat, stetoskop, scannere, EKG-apparat og ledninger, saturationsmåler, røntgenapparat og lignende medikoteknisk udstyr.
• Kritisk udstyr: Udstyr som anvendes i sterile hulrum eller sterilt væv, f.eks. kirurgiske instrumenter. Kritisk udstyr skal før anvendelse gennemgå sterilisation, som altid er forud gået af rengøring efterfulgt af desinfektion med varme eller et desinfektionsmiddel med maksimal antimikrobiel effekt.
• Leverandører er eksterne håndværkere, salgskonsulenter, private servicemedarbejdere, transportører, frivillige som Røde Kors, hospitalsklovne, ikke-ansat personale.
• Medicinske engangshandsker er handsker, der anvendes i sundhedssektoren for at beskytte såvel patient som personale mod krydsforurening med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
• Medicinsk flergangsudstyr: Udstyr, der kommer i kontakt med patienten eller dennes nærmiljø f.eks. staseslanger, forflytningssejl, glidestykker, bækkenstol og andre hjælpemidler. Ikke udstyr til invasive og operative indgreb. 
• Non-touch teknik (”ikke-røre”): En arbejdsopgave, hvor der anvendes sterilt udstyr, men ikke nødvendigvis sterile handsker. De infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterilt udstyr.
• Personlige værnemidler: Beskyttelsesudstyr til personale, besøgende, leverandører, der skal beskyttes mod smitsomme sygdomme. F.eks. handsker, engangsforklæde, overtrækskittel, maske og beskyttelsesbriller.
• Rengøring: Proces der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås.
• Ren procedure: En arbejdsopgave, hvor man vil undgå at tilføre en forurening med mulige sygdomsfremkaldende mikroorganismer til udstyr, personer eller fødevarer, og hvor man arbejder med rent udstyr, der har en lav forekomst af mikroorganismer. Udstyr er rengjort og evt. desinficeret, men er ikke sterilt.
• Risikovurdering: En risikovurdering skal være baseret på de infektionshygiejniske retningslinjer, som ikke kan beskrive alle situationer. Personalet skal udfra disse principper foretage et kliniske skøn, der fører til valg af handling.
• Semikritisk udstyr: Udstyr som anvendes ved kontakt med intakte ikke-sterile slimhinder og ikke-intakt hud. Semikritisk udstyr kræver altid rengøring med vand tilsat rengøringsmiddel efterfulgt af desinfektion med egnet desinfektionsmiddel.
• Sundhedspersonale er personale, der varetager opgaver med pleje, undersøgelse, behandling, inklusiv rengøring, patienttransport mv.
• Tekstiler: Vævet eller strikket materiale af natur- eller syntetiske fibre. 
• Uren procedure: En arbejdsopgave, hvor der er risiko for en høj grad af forurening med organisk materiale, som kan indeholde mikroorganismer, og hvor der er risiko for, at man selv kan blive forurenet, eller kan forurene andre eller omgivelserne med organisk materiale, der kan indeholde mikroorganismer.
• Genbehandlingsenhed: Afdeling eller enhed på hospital, som genbehandler medicinsk udstyr, fx sterilcentral. En genbehandlingsenhed kan være centralt eller decentralt placeret.

Tilbage til top

Sundhedsfagligt personale skal have modtaget undervisning og oplæring i de retningsgivende principper for generelle infektionshygiejniske forholdsregler og dertil hørende dokumenter.

Actioncard: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, retningsgivende principper

###TABEL_1### ###TABEL_2### ###TABEL_3### ###TABEL_4### ###TABEL_5### ###TABEL_6### ###TABEL_7###

Tilbage til top

• Hospital- og sygehusdirektioner, centerledelser er ansvarlige for distribuering og formidling af vejledningen.
• Afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for implementering af vejledningen og at de fysiske rammer og nødvendige hjælpemidler er til stede, for at vejledningen kan følges.
• Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

1. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren, Centrale Enhed for Infektionshygiejne, 1. udgave 2017, Statens Serum Institut
2. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr, Central Enhed for Infektionshygiejne, 1. udgave 2019, Statens Serum Institut

Tværregional vejledning

• Håndhygiejne for sundhedspersonale
• Personlige værnemidler, anvendelse af

Regional vejledning

• Medicoteknisk apparatur og it-udstyr - Rengøring og desinfektion

Tilbage til top

Bilag 1 Lejepapir - Hygiejnisk vurdering - Region H

Tilbage til top