Beskrive forholdsregler og procedurer med henblik på at sikre, at kvaliteten af genbehandling af fleksible laryngo- og nasopharyngoskoper uden kanaler, anvendt med og uden overtræk lever op til gældende infektionshygiejniske standarder og krav.
Personale, ansat på Region Hovedstadens Hospitaler, som er oplært i genbehandling af fleksible laryngo- og nasopharyngoskoper uden kanaler, med eller uden overtræk.
Rengøring: Procedure der tilsigter fjernelse af synlig forurening og reducerer antallet af mikroorganismer forud for desinfektion eller sterilisation.
Desinfektion: En proces, der reducerer mængde af mikroorganismer i et sådant omfang, at smitte næppe kan ske.
Lækagetest: Lækagetest udføres både manuelt og automatisk i en skopvaskemaskinen. Ved en lækagetest pustes skopet op med luft, før det lægges ned i det fyldte kar, hvor man tjekker, om der kommer bobler, som indikerer en utæthed. Den automatiske lækagetest skal betragtes som et supplement til den manuelle lækagetest.
Sterilisation: En proces, der resulterer i fravær af levende mikroorganismer.
Detergent: Syntetisk sæbe, det er vigtigt at producentens/leverandørens angivelse af temperatur, koncentration og kontakttid overholdes.
Tørre-/opbevaringsskab: Kombineret tørre-/opbevaringsskab med hepafiltreret luft.
Aseptisk håndtering: Aseptisk håndtering er en metode hvor der anvendes sterilt udstyr, inkl. sterile handsker. Der opretholdes sterilitet ved at etablere et sterilt felt, hvor man lægger sterile materialer der anvendes under proceduren. Det sterile felt opretholdes ved, at der ikke placeres usterilt udstyr i feltet.
Overtræk: CE og eller FDA (American Food and Drug Administration) godkendt polymere engangsovertræk, der er dokumenteret uigennemtrængeligt for mikroorganismer og virus.
Skoper skal håndteres aseptisk
Skoper, der umiddelbart kan anvendes
Manuel rengøring
Kan udføres på undersøgelsesstuen.
Efter undersøgelsen aftørres overfladen af skopet.
Manuel rengøring
Den manuelle rengøring udføres i et dertil egnet rum, som forberedelse og forudsætning for den efterfølgende maskinelle desinfektion.
Efter den manuelle rengøring, skylning og aftørring, desinficeres skopet maskinelt.
Indenfor en time efter maskinel desinfektion, tages skopet ud af maskinen.
Som alternativ til maskinel desinfektion kan anvendes Tristel Wipe System (manuel desinfektion).