Gastroenteritis acuta hos børn og unge

Optimal undersøgelse og behandling af gastroenteritis acuta hos børn og unge.

Læger og plejepersonale i Børne- og ungeafdelinger og Akutmodtagelser, der behandler børn og unge i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Gastroenteritis acuta: Akutberedskabet mavetarminfektion typisk forårsaget af en virus (rotavirus, mindre hyppigt adeno-, noro-, sapo-, astro- og echovirus) eller mere sjældent bakterielle årsager (campylobacter, Shigella, Salmonella, E. coli, Yersinia og Clostridium difficile) eller evt. parasitter (Giardia, Entamøba histolytica).

Tilbage til top

Klinisk vurdering

Klinisk vurdering bygger på:

• Almentilstand (kontakt, aktivitetsniveau, BT, kapillærrespons over 2 sekunder, halonerede øjne, tørre slimhinder, nedsat hudturgor, nedsat urinproduktion, takykardi, takypnø),
• Vægttab (aktuel vægt sammenlignet med tidligere vægt),
• Pågående tab (antal opkastninger og diarréer, udseende),
• Varighed,
• Rejseanamnese,
• Barnets alder.

Undersøgelser:

• Upåvirkede eller let påvirkede børn:
  • Kan observeres i børnemodtagelsen kortvarigt, skal ikke nødvendigvis have foretaget undersøgelser, evt. inspektion af fæces,
• Moderat og svært påvirkede børn:
  • Infektionstal, kreatinin, carbamid, Na, K, B-glucose, syre-basestatus, evt. bloddyrkning ved feber,
  • Afføringsprøve/fæcalSwap (PCR) for virus x 1. Tages på alle børn der indlægges. Pakken indeholder rota-, adeno-, sapo- og norovirus,
  • Afføringsprøve/fæcalSwap (PCR) for patogene tarmbakterier x 1. Tages på svært påvirkede børn, blodig diarré, på børn med diarré i over 7 dage, ved eksotisk rejseanamnese og ved mistanke om HUS (Hæmolytisk uræmisk syndrom)
  • Afføringsprøve/fæcalSwap (PCR) for parasitter x 1. Langvarige diarréer (over 1 uge), hvor øvrige fæcesundersøgelser har været negative, samt på børn med langvarig diarré efter udlandsophold,
  • Undersøgelse for clostridium difficile er oftest ikke relevant, men tages ved længerevarende diarré eller hvis barnet har fået antibiotisk behandling, der disponerer til infektion (f.eks. cephalosporiner). Afføringsprøve/fæcalSwap (PCR) for clostridier x 1 sendes separat.

Klinisk mikrobiologisk afdeling på Herlev Hospital og Rigshospitaltet tilbyder mulighed for indsamling af 1 afføringsprøve: "diarréudredning", hvor standardundersøgelsen omfatter forskellige bakterier og virus med lokale variationer og yderligere undersøgelser på samme indsendte prøve sammensættes af klinisk mikrobiologisk afdeling efter oplysninger på rekvisitionen (varighed, blod, udlandsophold mv.). Det er således ikke nødvendigt at indsende mere end 1 prøve. Se lokale vejledninger/lokale tilføjelser.

Differentialdiagnoser:

• Perforeret appendicit (konstante mavesmerter og feber),
• Invagination (intermitterende mavesmerter, evt. blodigt slim i afføringen, sjældent feber, typisk 3 måneder til 2 år),
• Meningitis (opkastninger med feber uden diarré),
• Pylorusstenose (eksplosive opkastninger, spædbørn 3-6 uger),
• Urinvejsinfektion (sjældent mavesmerter),
• IBD (Inflammatorisk tarmsygdom),
• Fødemiddelallergi (IgE og non-IgE medierede).

Behandling

Væske, probiotika, antibiotika, isolation og anmeldelse - se længere nede.

Væskebehandling

Strategi afhænger af dehydreringsgrad og fortsatte tab.

Se Dehydrering og væskebehandling af børn og unge - 1 mdr. - 18 år (NBV)

Probiotika

Alle børn skal tilbydes probiotika, ved symptomer mindre end 60 timer.

Eksempelvis: Kapsel Zelactin (kan åbnes og drysses ud) x 2 dagl. i 3 dage. Afkorter diarrévarighed.

Antibiotika

Antibiotika er generelt ikke indiceret.

Ved mistanke om sepsis og/eller Salmonella Typhi/Paratyphi gives ceftriaxon i.v. indtil dyrkning og resistensundersøgelse foreligger.

Antibiotikabehandling kan forværre forløbet af infektion med visse typer af verotoksinproducerende E. coli (VTEC), især hos børn, hvorfor børn med blodig diarré som udgangspunkt ikke bør behandles med antibiotika, medmindre samtidig sepsis.

Eventuel behandling af bakterielle fund bør konfereres med klinisk mikrobiolog.

Isolation

Alle børn med gastroenteritis isoleres indtil 48 timer efter sidste diarré/opkastning.

Alle børn med ESBL-producerende bakterier og tilsvarende multiresistente isoleres under hele indlæggelsen.

Prøvesvar efter udskrivelse

+ Virus: Anføres i journalen.
+ Patogene tarmbakterier: Anføres i journalen. Forældrene kontaktes pr. telefon eller brev. Barnet kan sendes i institution, når afføringerne er normaliseret, og barnet er klinisk rask.
Kontroldyrkning er kun nødvendig ved Salmonella typhi, Salmonella paratyphi, Shigella og VTEC-infektioner.

Anmeldelse

Salmonella typhi, Salmonella paratyphi, Shigellose og VTEC anmeldes på papirformular 1515, både til Styrelsen for Patientsikkerhed samt til Statens Serum Institut.

Ved mistanke om fælles fødevaresmittekilde anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed. Øvrige anmeldes ikke.

Tilbage til top

• Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlig for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger.
• Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen.

Tilbage til top

• Ugeskr. læger 2010; 172 (30): 2116-2120, NM Nielsen, A. Pærregaard, TK Fischer. Påvisning af rotavirusinfektioner blandt danske småbørn
• Ugeskr. Læger 2011; 173 (22); 1573-1576. Udredning af barnet med kronisk diarré

Tværregionale vejledninger

• Feber hos børn under 3 måneder
• Urinvejsinfektion hos børn og unge
• Meningitis, purulent meningit hos børn og unge mellem 4 uger - 18 år
• Dehydrering og væskebehandling af børn og unge - 1 mdr. - 18 år (NBV)

Tilbage til top

Ingen.

Tilbage til top