Forløbsprogram for lænderyglidelser - fysioterapeutisk undersøgelse, vurdering og behandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Denne vejledning beskriver den fysioterapeutiske intervention til patienter, som indgår i det tværsektorielle "Forløbsprogram for lænderyglidelser" i Region Hovedstaden. Vejledningen beskriver forløbet i sekundærsektoren.

Forløbsprogrammets overordnede formål er at sikre, at patienter med uspecifikke eller degenerative lændesmerter og patienter med nerverodspåvirkning udredes, behandles og rehabiliteres i henhold til programmet og foreliggende klinisk, evidensbaseret praksis (1).

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde 

Fysioterapeuter ansat i Region Hovedstaden, som indgår i de tværfaglige teams vedrørende patienter i "Forløbsprogram for lænderyglidelser".

Tilbage til top

 

Definitioner

KFA: Kropsfunktion og anatomi. Beskrivelse af kroppens funktioner ifølge ICF-klassifikation.

ICF: International Classification of Functioning, Disability and Health

Smerteintensitet: Styrke af smerte

Centralisering: Ophævelse af symptomer i den mest distale kropsregion (så som fod, crus, femur, balde, lateral side af columna) (2)

MDT: Mekanisk Diagnostik og Terapi. Institut for Mekanisk Diagnostik og Terapi

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Alle patienter, der indgår i "Forløbsprogram for lænderyglidelser", udredes, behandles og rehabiliteres i henhold til denne vejledning.

Den fysioterapeutiske vurdering og behandling tager udgangspunkt i en bio-psyko-social tilgang, hvor biomekaniske, psykiske og sociale problematikker for den enkelte patient inkluderes i den endelige plan (3-5).

Udredning

Anamnese

Undersøgelse

På aktivitets- og deltagelsesniveau

  • Fysioterapeutisk vurdering af patientens evne til funktionelle bevægelser, der efter patientens anamnese har relevang (f.eks. forflytning, gangfunktion, trappegang, af- og påklædning samt arbejdsevne)

På KFA-niveau

Ved udredning på KFA-niveau tages udgangspunkt i kliniske diagnostiske overvejelser af ###NAVN### T. et al. Her vurderes de hyppigste pato-anatomiske rygproblematikker i lumbalcolumna ud fra en kombination af de til dato bedst tilfængelig test (6).

Fysioterapeuten vurderer yderligere:

  • Patientens holdning
  • Patientens Rande Of Motion (ROM) over columna. Samt ROM over hofte og skulder, hvor dette er relevant.
  • Centralisering vurderes til patienter, der kan indgå i en fuld fysisk mekanisk Diagnostisk undersøgelse.

Vurdering/konklusion

På baggrund af ovenstående undersøgelse vurderes diagnose og prognose for patientens smerteproblematik (7). Kort- og langsigtede mål for behandlingen fastsættes i tæt samarbejde med patienten med henblik på effekt på patientens aktivitet- og deltagelsesniveau.

Behandling

Det primære fysioterapeutiske mål for behandling af lænderygsygdomme er genoprettelse af normal og sikker bevægelighed af ryggen og funktionel kapacitet.

Intervention/behandlingsmetode vælges på baggrund af patientens individuelle behov, undersøgelsesfund og diagnose:

  • Motiverende rådgivning og vejledning i forhold til progredierende aktivitetsniveau, både generelt og specifikt i forbindelse med daglige.
  • fysiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og fastholdelse af/tilbagevenden til evt. arbejde.
  • Tryghedsskabende information med hensyn til smertehåndtering.
  • Udlevering af og instruktion i brug af hjælpemidler.
  • Specifik øvelsesterapi (eks. retningsspecifikke øvelser og træning af neuromuskulær kontrol).

Derudover udarbejdes en plan for det videre forløb.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektionen er ansvarlig for formidling af vejledningen
  • Center,- afdelings og klinikledelsen er ansvarlig for implementering af vejledningen.
  • Fysioterapeuter med kontakt til ambulante patienter med uspecifikke eller degenerative lændesmerter og patienter med nerverodspåvirkning, der indgår i forløbsprogram for lænderyglidelser, er ansvarlige for at anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1. Forløbsprogram for lænderyglidelser. Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden 2012

2. Petersen T. Christensen R, Juhl C. Predicting a clinically important outcome in patients with low back pain following McKenzie therapy or spinal manipulation: a stratified analysis in a randomized controlled trial. BMC musculoskeletal disorders.2015:16:74

3. Nicholas MK, George SZ. Psychologically informed interventions for low back pain: an update for physical therapists. Physical therapy. 2011;91(5):765-76.

4. O'sullivan P LI. Acute low low back pain beyond drug Pain Management Today. 2014;1(1):8-13.

5. Stisen DB, Tegner H, Bendix T, Esbensen BA. The experience of patients with fear-avoidance belief hospitalised for low back pain - a qualitative study. Disabil Rehabil. 2016;38(4):307-14.

6. Petersen T, Laslett M, Juhl C. Clinical classification in low back pain: best-evidence diagnostic rules based on systematic reviews. BMC musculoskeletal disorders. 2017;18(1):188.

7. Tværdisciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen - om medicinsk teknologivurdering. In: Sundhedsstyrelsen, editor. 2010.

Tilbage til top

Bilag