Femostop, kompression - anvendelse, observation og procedurer hos voksne - sygepleje

At understøtte ensartet viden om anvendelse af femostop med henblik på observationer og handlinger hos patienter, hvor femostop er/har været anvendt som kompression.

Tilbage til top

Sundhedspersonale på kardiologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland der varetager pleje og observationer af patienter, timer til dage efter invasiv procedure med anvendelse af femostop.

Afgrænsning:

Vejledningen er gældende for patienter over 18 år.

Tilbage til top

Angioseal: Arteriel lukkemekanisme, som er fuld absorberbar.

Femostop: Bælte med oppustelig ballon til brug for mekanisk kompression over/ved lysken for at forebygge blødning.

Tilbage til top

Indikation for anvendelse af femostop 

• Som erstatning for manuel kompression hos risikopatienter, hvor der ikke er anlagt Angioseal eller andet lukkedevice, hvis:
  • Adipositas gør kompression vanskelig.
  • Ved svær hypertension, hvor kompression forudses langvarig.
  • Ved betydelig aortainsufficiens, hvor kompression forudses langvarig.
  • Til patienter i AK-behandling.
• Som supplement til manuel kompression, hvor der efter 10-15 minutters uafbrudt effektiv kompression fortsat ikke er hæmostase:
  • Som led i sheath fjernelse på kardiologisk laboratorium.
  • Ved hæmatom/indstiksrelateret blødning efter sheathfjernelsen.
  • Hvis der er hæmatom/indstiksrelateret blødning lige efter sheatfjernelse og anlæggelse af lukkedevice.
  • Ved tilkomst af hæmatom/indstiksrelateret blødning i sengeafdelingen hos patienter med eller uden lukkedevice.

FemoStop^® kan også anvendes med forsigtighed i tilfælde af lækage efter anlagt lukkedevice.

AngioSeal^®  ved lægkage konfereres behandling med læge. Der kan være lokale aftaler.

Tilbage til top

Anlæggelse af femostop

Anlægges af læge eller særlig oplært sygeplejerske:

1. Der måles blodtryk.
2. Gjorden placeres om patientens hofte. Centrum af femostop-”bolden” placeres ca. 1 cm proximalt for indstiksstedet. Gjorden sættes i bøjlen og strammes let til på begge sider, så bøjlen ligger vandret. Må ikke strammes mere end der fortsat er puls i benet.
3. Den gennemsigtige "bold" monteres med bajonetfatningen i bøjlen.
4. 3-vejshane og manometer monteres.
5. Gjorden monteres i bøjlen på begge sider.
6. Låget på den gennemsigtige bold tages af og forbliver steril indtil den placeres. Den gennemsigtige bold placeres ½-1 cm proximalt for indstiksstedet i huden, gjorden strammes let så bøjlen ligger vandret.
7. Bolden pumpes op til 20 mmHg højere end det systoliske blodtryk. Der kontrolleres om der er hæmostase. Ved manglende hæmostase pumpes bolden yderligere op indtil det opnås.
8. Manometer aflæses og eventuel sheath fjernes.
9. Ved Sheathfjernelse:
10. Har patienten en venøs sheath pumpes bolden til 20-30 mmHg før den venøse sheath fjernes.
11. Ved arteriel sheath pumpes bolden op til 60-80 mmHg før den arterielle sheath fjernes.
12. Der føles efter puls lige proksimalt for bolden, for at sikre at boldens midte er placeret over arterien.
13. Der føles efter puls distalt – fodpuls og benet observeres for temperatur, farver, smerter, kapilærrespons og føleforstyrrelser. Ofte er forandringerne især tydelige omkring knæet. Trykket i bolden med 20 mmHg højere end det systolisk blodtryk bevares i 3 minutter.
14. Efter 3 minutter ændres trykket i bolden så benet får genoprettet perifer puls, men hvor der samtidig er  hæmostase.
15. Trykket i bolden ændres til et sted mellem det systoliske og diastoliske blodtryk. Trykket i bolden ændres ved at 3 vejshanen åbnes, og der tages langsomt tryk af bolden.
16. Det nu opnåede tryk bibeholdes i ca. 15 min, hvorefter trykket sænkes, til der er følelig puls i arteria dorsalis pedis.
17. Det kontrolleres, at der fortsat er hæmostase.
18. Der føles efter puls distalt – hvis der ikke føles distal puls monteres manometeret igen – trevejshanen åbnes, og der tages langsomt tryk af bolden. Som regel kan man både opnå hæmostase og perifer puls ved tryk i ”bolden” svarende til 20 mm Hg over systolisk blodtryk.
19. Der vurderes i samråd med lægen, hvor længe femostop skal sidde - normalt i 1-2 timer.

Tilbage til top

Observation og handling

Almindelige retningslinjer for sengeleje og observation efter hjertekateterisation er gældende - se Hjertekaterisation - observation og handling - sygepleje - voksne - og herudover foretages følgende:

• Efter trykket i bolden er reduceres til 30 - 40 mmHg, tilses indstiksstedet hver ½ time, og der kontrolleres for fodpuls, blødning, farver, (kapilærrespons), smerter, føleforstyrrelser i benet samt temperatur (kold/varm). Ved manglende hæmostase øges trykket i bolden. Er der tvivl kontaktes læge.
• Patienten instrueres i at kalde plejepersonalet ved smerter og/eller følelse af koldt ben eller ved ubehag fra lysken i det hele taget.
• Hvis patienten klager over smerter/ubehag, og der ikke er synlig blødning eller tilkomst af hæmatom, skal der kontrolleres for puls i foden, og hvis der ikke er puls, og benet er koldt, kan erfaren sygeplejerske løsne gjorden forsigtigt, indtil der atter er følelig puls og smerterne evt. forsvinder, læge tilkaldes umiddelbart derefter.
• Hvis der er hæmatomdannelse under eller omkring bolden eller synlig blødning, skal læge tilkaldes umiddelbart, og medens der ventes på lægens ankomst, skal den erfarne sygeplejerske overveje at justere boldens position og stramme gjorden, indtil der er hæmostase - alternativt fjerne femostopdevicet og foretage manuel kompression, indtil der er hæmostase. Ved stor kompressionkrævende blødning er der ofte behov for at lægge patienten fladt og ved bradycardi/hypotension for, at lægen ordinerer atropin (0,5-1 mg iv) og væske iv.
• Efter 1-2 timer (eller anden lægelig ordination) løsnes gjorden, så der ikke længere er kompression.
• Bløder det ved femostopfjernelsen efter 2 timer, strammes gjorden op igen, og femostop lades liggende i yderligere 1 time eller efter aftale anden lægelig ordination. Der bør ikke være kompression i mere end 3 timer, da dette giver øget risiko for hudnekrose ved indstiksstedet i lysken.
• Liggetid efter Femostop:
• Liggetiden efter seponering af femostop er 1 time ved røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) og 2 timer ved Percutan Coronar Intervention (PCI). Patienten skal ligge i rygleje med hovedgærdet eleveret max 45. grader medmindre andet er ordineret - se Hjertekaterisation - observation og handling - sygepleje - voksne

Tilbage til top

Sygepleje  - patientinformation og  restriktioner ved sengeleje  

• Patienten må vippe forsigtigt med fødderne, så venepumpen aktiveres.
• Det ben, hvorigennem proceduren er foretaget, skal ligge strakt under hele sengelejet eller med støttepude under knæ for at aflaste ryggen. Modsatte ben må bevæges og bøjes, dog skal hælen hele tiden have kontakt med madrassen.
• Patienten må ikke strække sig og ej heller have armene under hovedet. Dette for at undgå stræk ved indstiksstedet/såret.
• Patienten må ikke løfte hovedet under sengelejet, da det bevirker spænding i mavemuskulaturen og derved et øget tryk i arterien med risiko for blødning.
• Patienten skal instrueres i at trykke på indstiksstedet under sengeleje og efter EL, hvis vedkommende skal hoste, nyse eller grine.
• For at undgå utilsigtede faldepisoder og ukontrolleret hæmatomudvikling, informeres patienten om ikke selv at stå ud af sengen efter endt TL tid, og hvis personalet ikke lige er til stede så at ringe på klokken efter dem.

Tilbage til top

Rengøring af Femostop

Når femostop seponeres, kan den gennemsigtige bold, gjorden og trevejshane smides ud efter brug. Bøjlen vaskes i bækkenkogeren, og manometer aftørres med wetwipe universal rengøringsklud.

Tilbage til top

Udskrivelse

Inden udskrivelse skal patienten have modtaget information og vejledning om forholdsregler, eventuelle reaktioner, kontakthenvendelse, medicin, levevis, evt. kontrolkonsultationer, rehabiliteringstilbud og håndtering af evt. nye tilfælde med brystsmerter og eller blødning/hæmatom fra lyske.

Tilbage til top

Mobilisering og fysiske restriktioner efter udskrivelsen:

• For at undgå blødning fra lysken bør patienten undgå at cykle og løfte byrder over 4 kg de første 4 dage.
• I tilfælde af pludselig smerte, blødning eller voksende hæmatom i lysken skal patienten lægge sig ned, komprimere over indstiksstedet og ringe 112, så patienten kan indbringes til behandling på hospital med ambulance.
• Patienten må tage brusebad dagen efter behandlingen.
• Patienten må fjerne forbindingen/plasteret, når indstiksstedet er lukket (tørt) – sædvanligvis dagen efter.
• Patienten må føre bil 2 dage efter behandlingen og genoptage sit arbejde 2-4 dage efter procedure afhængig af muligheden for at overholde fysiske restriktioner.
• Sexlivet kan genoptages lige så snart, patient har mod på det under forudsætning af, at fysiske restriktioner i efterfølgende døgn overholdes. Derefter ingen forbehold. Er patienten bekymret for, om det er for stor en fysisk belastning, kan det sammenlignes med trappegang til 2. sal i normalt eller raskt tempo.
• Ved infektionstegn eller pludselig høj feber skal patienten kontakte Akuttelefonen 1813 mhp. visitation til nærmeste akutmodtagelse/akutklinik.

Tilbage til top

• Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning.
• Center-, afdelings- og klinikledelser har ansvaret for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger.
• Center-, afdelings- og klinikledelser i kardiologiske afdelinger har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning og hvor relevant for konkretisering heraf.
• Medarbejderne i kardiologiske afdelinger er ansvarlige for at kende og følge denne vejledning.

Tilbage til top

Tværregional vejledning

• Hjertekaterisation - observation og handling - sygepleje - voksne

Tilbage til top

Ingen.

Tilbage til top