Erkendelse og alarmering af hjertestop for medarbejdere uden klinisk patientkontakt

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

 

Formål

At sikre et fælles tværregionalt grundlag for erkendelse og alarmering af hjertestop for medarbejdere uden klinisk patientkontakt.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen gælder for alle ansatte uden klinisk patientkontakt på hospitaler og sygehuse i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Definitioner

Ingen.

Fremgangsmåde

Alle medarbejdere skal som minimum kunne erkende eller få mistanke om hjertestop (bevidstløs, ikke- normal vejrtrækning og uden tegn på liv) og skal kunne alarmere i tilfælde af hjertestop. Ved mindste tvivl skal der kaldes "hjertestop".

Tilkald hjælp og alarmering ved hjertestop

  • Kald på hjælp fra andet personale.
  • Alarmér hjertestop hurtigst muligt.
  • Brug den normale lokale procedure for alarmering af hjertestopholdet.

Ring hjertestopnummer

Det fælles hjertestopnummer på hospitalerne i Region Hovedstaden er 2222. Der kan ringes fra DECT-telefon, fastnettelefon og arbejdsmobiltelefon (mobiltelefon med regionsabonnement).

På psykiatriske centre beliggende på samme matrikel som værtshospital anvendes 2222.

På øvrige psykiatriske centre beliggende på egen matrikel og enkelte satellitfunktioner anvendes 0-1-1-2.

Ved hjertestop på hospitalets udendørsterræn, se lokal vejledning om hjertestopholdet skal kaldes, eller anvendes udelukkende 0-1-1-2.

Giv præcis besked om følgende

  • Hvilket hospital/psykiatrisk center, der ringes fra.
  • At der er hjertestop (ved hjertestop hos barn oplys: "Hjertestop HOS BARN" og ca. alder).
  • Stedet for hjertestop. Angiv stedet så præcist som muligt, f.eks. præcis bygning, etage, afsnit og stue eller anden præcis lokalisation. Giv besked om særlige adgangsforhold, aflåste døre og lign. Ved hjertestop på terræn: Oplys nærmeste kendte punkt, som kan findes af hjertestopholdet. Bliv på stedet hos patienten efter at meldingen er afgivet.
  • Opgiv telefonnummer hvorfra der ringes (så opkaldet kan spores, hvis beskeden misforstås). Send om muligt en ekstra person ud for at vise vej for hjertestopholdet.

Hvor hjertestopknap findes, tryk på denne for at tilkalde hjertestophold

Hjertelungeredning med hjertemassage og kunstigt åndedræt påbegyndes efter bedste evne, og indtil sundhedsfagligt personale ankommer. Hvis man ikke kan give indblæsninger fortsættes alene med hjertemassage jf. Hjertelungeredning af voksne for sundhedsfagligt personale.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitals-, sygehus- og virksomhedsdirektioner samt center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for implementering af vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag