Epilepsi - Medicinsk intraktabel

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genvej til indhold

Formål

Vejledningen har til formål at understøtte diagnose og rette behandling/udredning af medicinsk intraktabel epilepsi hos voksne patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til læger og sygeplejersker og omfatter alle neurologiske og neurokirurgiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Definitioner

Synonymer: "Medikamentelt refraktær epilepsi", "farmako-resistent epilepsi".

Anfaldsfrihed (operationel definition): Frihed for alle typer af epileptiske anfald (inkl. aura) i 12 mdr.

Medicinsk intraktabel epilepsi (operationel definition): Manglende anfaldsfrihed på trods af behandlingsforsøg med to korrekt valgte og veltolererede, og i tilstrækkelig høj dosis afprøvede antiepileptika, enten i monoterapi eller i kombination.

Bivirkning: Enhver følge af en behandling, der er skadelig eller ikke-intenderet, opstået som følge af behandlingen.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Målet med behandling af epilepsi er anfaldsfrihed uden væsentlige bivirkninger til behandlingen. Dette mål kan nås for ca. 2/3 af patienterne.

Diagnosen ”medicinsk intraktabel epilepsi” bør overvejes hos patienter, som fortsat har anfald og/eller bivikninger 2-3 år efter diagnosetidspunktet.

Diagnosen "medicinsk intraktabel epilepsi" bør stilles, når mindst to relevante antiepileptika har været afprøvet i formodede terapeutiske doser og til bivirkningsgrænserne hver for sig eller i kombination.

Medicinsk intraktabel epilepsi er en invaliderende tilstand forbundet med betydelig morbiditet og øget mortalitet, hvorfor den i følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer bør medføre overvejelser om non-medikamentel behandling, herunder epilepsikirurgi.

  • Patienter med medicinsk intraktabel epilepsi bør henvises til udredning og behandling på afdeling med regionsfunktion for epilepsi i henhold til den gældende Specialeplan.
  • De neurologiske klinikker på henholdsvis Rigshospitalet, Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Epilepsihospitalet Fialdelfia udreder med henblik på mulighederne for non-medikamentel behandling.
  • Ved diagnostisering af medicinsk intraktabel epilepsi sikres epilepsidiagnosen ved langtidsvideo-EEG.
  • Patienter med medicinsk intraktabel epilepsi, hvor resektiv kirurgisk behandling er en mulighed, bør henvises til udredning på afdeling med højt specialiseret funktion inden for epilepsi (Rigshospitalet eller Epilepsihospitalet Filadelfia).
  • Udredning for resektiv kirurgisk behandling foregår ved epilepsikirurgigruppen på Rigshospitalet, hvorved epilepsi diagnosen sikres og i øvrigt omfatter neurofysiologiske undersøgelser i form af langtidsvideo-EEG med ekstra- og eventuelt intrakraniel monitorering, MR skanning af cerebrum med særlige præ-kirurgiske sekvenser, substraktions-SPECT, PET, neuropsykologisk- og neuropsykiatrisk undersøgelse samt i særlige tilfælde MEG (Aarhus Universitetshospital)
  • Patienter med medicinsk intraktabel epilepsi, hvor resektiv kirurgisk behandling ikke er en mulighed, eller patienten ikke ønsker kirurgisk behandling, kan udredes for og behandles med nervus vagus stimulationsbehandling (VNS), og/eller diætbehandlinger (ketogen diæt og lavkulhydratsbehandling) på afdeling med højt specialiseret funktion inden for epilepsi, hvor der også tilbydes psykosociale interventioner (Rigshospitalet eller Epilepsihospitalet Filadelfia).
  • Patienter, som fortsat har medicinsk intraktabel epilepsi efter udredning og behandling på afdeling med højtspecialiseret eller regionsfunktion for epilepsi, kan henvises til afdeling med hovedfunktion for epilepsi i hht. den gældende Specialeplan eller privat praktiserende speciallæge via almen praktiserende læge.

For behandling af status epileptikus – se vejledningerne:

Differentialdiagnoser

  • Medicinsk traktabel epilepsi: (Det er vigtigt at understrege, at epilepsi er en dynamisk tilstand, og at den kan veksle imellem at være "traktabel" og "intraktabel").
    • Er klassifikation/syndrom korrekt?
    • Har der været anvendt relevante antiepileptika i relevant dosering?
    • Har patienten udvist sufficient komplians med behandlingen?
    • Er der provokerende faktorer "triggere", som ikke er afklarede?
    • Er der co-morbiditet (depression/angst/alkohol- medicin- eller stofmisbrug)?
  • Psykogene non-epileptiske anfald (PNES).
  • Lipotymi/kardiel sygdom.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlig for, at vejledningen distribueres til alle neurologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, herunder Epilepsigruppen på Rigshospitalet.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser i neurologiske afdelinger er ansvarlige for, at vejledningen følges.
  • Sundhedsfagligt personale har ansvar for at kende og efterleve retningslinjer i vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag