CSME: clinical significant diabetisk maculaødem
DR: diabetisk retinopati
DME: diabetisk maculaødem
IRMA: intraretinale mikrovaskulære angiopatier
Laser: retinal fotokoagulation
NPDR: non-proliferativ diabetisk retinopati
NVE: neovaskulær elsewhere
NVD: neovaskulær disc
OCT: optisk kohærens tomografi
PDR: proliferativ diabetisk retinopati
Læger med ansvar for diabetes behandling henviser patienter til screening for diabetisk øjensygdom.
Fotoscreening for diabetisk øjensygdom tilbydes via diabetes ambulatorier, øjenafdelinger eller Steno Diabetes Center.
Udredning sker ved øjenfoto, evt. OCT og klassificering af billeder.
OCT foretages ved visus fald på mere end 1-2 linjer (over 5 bogstaver) og/eller subjektive klager over nedsat syn siden sidste kontrol (som ikke skyldes andre øjensygdomme), samt ved røde eller hvid-gullige pletter inden for karbuerne (DME).
Ved øjenfoto dilateres med Mydriacyl (Tropicamid) evt. suppl. med Metaoxedrin (Phenylephedring) og i sjældne tilfælde Cyclogyl (Cyclopentolat), hvis det er nødvendigt for billedkvaliteten. Som standard fotograferes svarende til "topcon mosaikpræsentation" (3-7 billeder pr. øje afhængig af retinopatigrad). Ved børn tages kun 1-3 fotos.
Intern medicinsk udredning sker via diabetes ambulatorier/børneafdeling.
Først graderes perifere forandringer:
###TABEL_1###
Herefter graderes makulære forandringer.
###TABEL_2###
Patienter med type 1 diabetes bør henvises til screening efter 5 års diabetes varighed, dog tidligst ved det fyldte 12. år i henhold til DanDiabKid's retningslinjer. Herefter hvert 3. år eller individuelt i samråd med den screenende klinik.
Inden graviditet bør der være stabile øjenbaggrundsforandringer og glykæmisk regulation så tæt på normal som mulig.
Patienten afsluttes til livslang øjenscreening, som forebyggelse imod diabetisk øjensygdom, til enten praktiserende øjenlæge, diabetes ambulatorier, øjenafdelinger eller Steno Diabetes Center.
Tværregionale vejledninger