Vejledningen skal understøtte et ensartet grundlag for forberedelse og behandling af diabetespatienter ifm. endoskopi.
Sundhedspersonale der varetager endoskopifunktionen, gastromedicinske og gastrokirurgiske afdelinger samt medicinske og endokrinologiske afdelinger, der rådgiver og/eller har ansvaret for diabetesbehandlingen.
Målgruppen er indlagte patienter med type 1 og 2 diabetes, hvor der planlægges endoskopi og hvor GI/GIK-drop ikke skønnes nødvendigt.
###TABEL_1###GI drop: Glucose-Insulin drop. Glucose 10 % 500 ml, tilsat Insulin.
GIK drop: Glucose-Insulin-Kalium drop. Glucose 10 %, K 20 mmol/500 ml, tilsat Insulin
PG: Plasmaglukose
Patienter med diabetes kan opleve udfordringer i diabetesbehandling i forbindelse med udførelse af endoskopi. Det gælder ved udrensningen forud for koloskopi og behandlingen forud for endoskopier og endoskopi i universel anæstesi. Når patienterne kun må få flydende kost ved udrensning, risikerer de hypoglykæmi på grund af det lave indhold af kulhydrat i kosten, hvis de fortsætter vanlig antidiabetisk behandling.
I håndteringen af diabetesbehandlingen er der forskel på, om patienterne er i behandling med insulin eller andre glukosesænkende lægemidler, hvorfor der i følgende vejledning er differentieret mellem disse.
Ved spørgsmål kan det lokale diabetes-team/udefunktion kontaktes, ellers den lokale endokrinologiske bagvagt.
###TABEL_2###Patienterne skal dagen før endoskopien som hovedregel fortsætte med behandlingen uændret. På undersøgelsesdagen indtages ingen antidiabetisk medicin fra om morgen. Glemmes pausering er dette dog ikke opsættende for undersøgelsen. Behandlingen genoptages, når patienten kan spise.
*De mest anvendte er anført, den fulde liste kan ses på promedicin.dk
Kan medføre hypoglykæmi og pauseres derfor på udrensningsdage (koloskopi) og på selve undersøgelsesdagen. Glemmes pausering, bør det vurderes, om undersøgelsen skal gennemføres.
Behandlingen genoptages, når patienten kan spise normalt.
Ovenstående 2 patientgrupper vil som hovedregel ikke have behov for GI/GIK drop på undersøgelsesdagen.
Den faste insulin pauseres på udrensningsdag og på undersøgelsesdagen indtil undersøgelsen er overstået, men erstattes af sliding scale (se nedenfor)
Den faste insulin pauseres på udrensningsdag og på undersøgelsesdagen indtil undersøgelsen er overstået, men erstattes af sliding scale (se nedenfor)
Er ovenstående insulinreduktion ikke fulgt, bør det vurderes, om undersøgelsen skal gennemføres. Der kan med fordel konfereres med udgående diabetes teams/vagthavende endokrinolog.
Ved forventet kort undersøgelse, som udføres fra morgenstunden og hvor patienten hurtigt vil kunne spise og drikke, kan fuld morgendosis (hurtig og langsomvirkende) blot vente til efter undersøgelsen, ellers se nedenfor.
Ved tvivl om vejledningen af patienten kontaktes diabetes-teamet, den endokrinologisk bagvagt eller patientens faste diabetesbehandlingssted.
###TABEL_5###Har man mistanke om, at proceduren/indgrebet bliver langvarig (over 1 time), eller indgrebet skal foregå i generel anæstesi, bør det overvejes, om man skal undlade den halve morgeninsulindosis på undersøgelsesdagen og anvende GI/GIK-drop som beskrevet i vejledningen Anæstesi og diabetes mellitus - faste og perioperativ behandling hos voksne (operationspatienter). Hos disse patienter skal der foreligge blodprøver i form af Na, Ka, Kreatinin og eGFR.
Før droppet opsættes, måles glukose. Glukoseværdien, kalium og nyrefunktion afgør, hvilket drop, der skal opsættes, og hvor meget insulin, der skal tilsættes (ordination er dog altid en lægeopgave):
Droppet skal løbe på dråbetæller med 50 ml/time.
Ved procedurer som varer mere end 30 min, bør PG måles hver time
Hvis PG falder til under 5 mmol/l, skal der opsættes inf. Glukose 10 % til indløb med 25 ml/time indtil målområdet på 7 – 10 mmol/l er nået. Glukose måles i den situation hver ½ time.
Den ambulante patient skal selv varetage behandlingen efter stort set de samme principper, som for indlagte. Hvis patienten ikke er i stand til dette, bør indlæggelse overvejes, særligt hos den insulinkrævende patient.
Nedenstående patientinformationspjece kan medsendes indkaldelsen af alle diabetespatienter i medikamentel behandling.