Dispositioner og risikofaktorer

• Disponerende faktorer: Eg. familiær ophobning af cardiovaskulær sygdom. Hypercholesterolæmi, nyresygdom, hypertension og diabetes.
• Tidligere sygdomme: Især kardiopulmonale, renale og bevægeapparatslidelser.
• Medicin: Især statiner, metformin, pladehæmmere, AK eller DOAK, antihypertensiva samt hormonbehandling.
• Allergier: Kontraststof, medicin. 
• Tobak og alkohol.
• Socialt: Symptomers betydning socialt og erhvervsmæssigt.

Anamneseoptagelse

Fokuseret anamneseoptag mhp. afdækning af risikofaktorer (4.2.1) suppleres med aktuelle problemstilling. Symptomdebut og den videre udvikling.

• Lokalisation (balle, lår, læg, tæer) og side (højre, venstre, begge).
• Hvornår opstår smerterne?
• Hvad forværrer?
• Gangdistance.
• Påvirkning af patientens arbejdsmæssige og sociale situation.
• Mænd udspørges om potensproblemer.

Klinisk undersøgelse

Ekstremiteter undersøges og objektive fund dokumenteres: Hudfarve (hyperæmisk, cyanotisk, bleg, livid). Udseende i øvrigt (hud, subcutis og muskelatrofi – ved mistanke måles ekstremitets omfang). Kapillærreaktion. Puls palpation i arteria (femoralis, poplitea, tibialis posterior og dorsalis pedis). I OE: Axil, brachialis, ulnaris og radialis. Elevationstest som viser om ekstremitet bleger af eller bliver livid v. løft over hjerteniveau.

Parakliniske undersøgelser

Distal trykmåling. Metode og tolkning se Bilag 1.

Blodprøver:
Blodprøvetagning foretages såfremt pt. ikke bliver afsluttet ved første besøg. Creatinin, Karbamid, INR. HgbA1c og Kolesteroltal.

Specialundersøgelser

Arteriel billeddiagnostik ud over ultralydsscanning bør kun foretages, hvis der skønnes at være indikation for interventionel behandling, altså Perkutan Transluminal Angioplastik (PTA) eller åben kirurgi.

Ultralyd

Duplex af kar bilateralt med min. beskrivelse af flowkurve (trifasisk eller ej) i iliaca externa, fokale fund af arteriosklerose i a. femoralis communis med angivelse af flowhastighedsstigninger (signifikante stenoser) samt beskrivelse af forholdene sv.t. afgangen af a. profunda femoris samt a. femoralis superficialis. De perifere forhold (og forekomst af popliteaaneurismer) kan beskrives med angivelse af flowforhold i a. poplitea.

Angiografi

Patienter med central okklusion (aorta og/eller aa. iliaci) uden lyskepulse henvises til arteriografi (MRA eller CT-angio) af abdomen og begge underekstremiteter.

Patienter med centrale forandringer, altså hvor klinikken og evt. duplex-scanning har vist mono- eller bifasisk flowkurve distalt i iliaca externa, men med mindst ét åbent iliacakar (der er lyskepuls), henvises til digital substraktions arteriograf (DSA) med henblik på diagnostik og evt. samtidig central (a. iliaca) PTA/stent ilæggelse.

For patienter uden klinisk tegn på centrale forandringer, hvor duplex-scanning også har vist trifasisk flow i a femoralis, bør der som udgangspunkt ikke foretages yderligere diagnostik, idet perifer (infrainguinal) rekonstruktioner ikke bør foretages v. claudicatiosymptomer men alene v. tegn til kritisk iskæmi.