Claudicatio, standardiseret forløb for patienter med

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

 

Formål

At understøtte et optimalt og standardiseret forløb for patienter med funktionsbetingede iskæmiske bensmerter.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til sundhedspersonale på karkirurgiske afdelinger, som behandler voksne patienter med funktionsbetingede iskæmiske bensmerter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Afgrænsning

Omfatter ikke patienter med kritisk iskæmi, omend patienter med "svær claudicatio" behandlingsmæssigt i et vist omfang kan sidestilles med patienter med kritisk iskæmi.

Tilbage til top

Definitioner

Clauidicatio: Funktionsbetingede iskæmiske bensmerter.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Claudicatio intermittens er symptomgivende perifer iskæmi. Dækker over funktion/arbejdsrelaterede iskæmisk betingede smerter i ekstremiteter, herunder specifikt arm, balde, lår eller læg. Kaldes også ”Vindueskigger syndrom”.

Tilbage til top

Modtagelse

Patienter med claudicatio intermittens kan henvises til ambulant karkirurgisk udredning og behandling. Henvisning skal indeholde oplysninger og patienternes comorbiditet og symptomer (gangdistance) samt distal blodtryksmåling.

Tilbage til top

Diagnostik

Ved første ambulante besøg foretages afgrænset ambulant journaloptagelse og udredning iht. følgende punkter.

###TABEL_1###

Tilbage til top

Vurdering

Der foretages en samlet vurdering med differentialdiagnostiske overvejelser, graden af claudicatio og behandlingsplan. Om en patient med svær claudicatio skal tilbydes invasiv behandling beror på denne samlede vurdering, patientens indstilling (til rygestop og gangtræning) samt udbredelsen af arteriosklerotisk sygdom. Der kan kun forventes begrænset symptombedring, hvis der samtidig er forandringer i a. femoralis communis og/eller femoralis superficialis.

Tilbage til top

Kirurgisk behandling

Kun ved svær claudicatio, intraktabel for gangtræning, rygeophør og medicinereing tilbydes invasiv behandling, og kun såfremt forandringerne vurderet ved ultralyd synes begrænsede til a. iliaca comunis/externa eller a.femoralis comunis og a. profunda. Der kan foretages PTA/stent indsættelse af centrale (a. iliaci) forandringer eller thrombendarterectomi (TEA) sv.t. a.femoralis. Som udgangspunkt tilbydes der ikke perifere rekonstruktioner (distalt for a. fem. comunis.) hos claudikanter.

Tilbage til top

Forebyggelse

Forebyggelse og behandling er stærkt forbundne modaliteter for patienter med claudicatio.

Medicin

Pt. opstartes i magnyl og statinbehandling. Som standard acetylsalicylsyre 75 mg x 1 og Simvastatin 40 mg x 1. Pt. informeres mundtligt og skriftligt om virkning, bivirkninger og evt. opfølgning via egen læge (eg. levertal efter 3-6 måneder ved statinbehandling). Som yderligere kardiocerebral profylakse kan antihypertensiva overvejes eller anbefales opstartet via egen læge.

Rygeophør

Pt. informeres mundtligt og skriftligt om rationalet bag rygeophør. Evt. opstartes afvænningsbehandling til opfølgning hos egen læge. Patienter informeres om mulighed for deltagelse i kommunalt afholdte rygestopkurser.

Gangtræning

Der er god dokumentation for at daglig gangtræning ud over smertegrænsen betydeligt øger patienternes gangdistance og reducerer symptomerne.

Tilbage til top

Opfølgning og kontrol

Patienter kan ved mild claudicatio afsluttes efter første besøg. Overvejes intervention kan patienterne ses igen efter 4-6 mdr. med henblik på fornyet vurdering og resultat af gangtræning på subjektive gener og distale tryk. Et trykfald i ABI på 0,15 eller mere er udtryk for signifikant fald.

Efter kirurgi ses patienter til 6 uger og 12 måneders sygeplejekontrol. Her foretages distal trykmåling, og gangdistance noteres. Follow-up i karbase udfyldes. Patienter kan afsluttes efter 1-års kontrollen.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlig for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen og hvor relevant for at konkretisere denne vejledning lokalt.
  • Ovenstående er vejledende og kan afviges. Argumentation herfor anføres i gældende journaloptegnelser.

Tilbage til top

Referencer

  • Underekstremitetsiskæmi, forebyggelse og behandling. Konsensusrapport. Schroeder T. et al. Lægeforeningens forlag, København. 2005.
  • Guidelines for Critical Limb Ischaemia and Diabetic Foot. ESVS Guidelines. EJVES 2011 Dec; 42(Suppl): S1-S90.
  • Society for Vascular Surgery practice guidelines for atherosclerotic occlusive disease of the lower extremities: management of asymptomatic disease and claudication. Society for Vascular Surgery Lower Extremity Guidelines Writing Group. J Vasc Surg. 2015 Mar;61(3 Suppl): 2S-41S.
  • Blodtryksmåling på underekstremiteterne. Bækgaard N. Ugeskrift for Læger. 2004 (18).
  • Sundhed.dk

Tværregional vejledning

Tilbage til top

Bilag