Blodbankens nødprocedurer i forbindelse med nedbrud på IT-systemer (Sundhedsplatformen, Labka og Blodbankens IT-system)

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At sikre at sundhedspersonale, der er brugere af Blodbankens ydelser, er bekendt med Blodbankens nødprocedure under IT-nedbrud.

Målgrupper og anvendelsesområde

Dokumentet henvender sig til sundhedspersonale, der er brugere af Blodbankens ydelser og produkter.

Definitioner

TMU: Telemedicinsk udlevering af blodkomponenter fra ubemandede bloddepoter

SP: Sundhedsplatformen

Interinfo: Blodbankens analysesvarmodul, der er integreret i SP

Fremgangsmåde

Generelt under IT-nedbrud (SP eller Blodbankens IT-system)

  • Patienter, der ikke er akut transfusionskrævende, bør vente med transfusion, indtil systemerne er i fuld drift igen.
  • For patienter med sandsynligt behov for blodtransfusion, anbefales det ved varslet nedetid eller servicevindue, at udskrive et opdateret blodtype- og BAC-test svar fra Interinfo i SP, inden systemerne lukkes ned.
  • Modtager Blodbanken blodprøver på nye patienter under et nedbrud, udføres analyserne som vanligt af Blodbanken, og resultaterne registreres på papirblanketter under dobbeltkontrol af 2 personer.

Rekvirering og blodprøvetagning til Blodtypebestemmelse, BAC-test, TEG, Multiplate, samt andre analyser til Afdeling for Klinisk Immunologi/Blodbanken når SP, Labka, og/eller Blodbankens IT-system er ude af drift

  • Rekvirering af analyser til Blodbanken sker på en tom Nødblanket til Blodbanken (bilag 1). Ved samtidig bestilling af blodtype og BAC-test anvendes kun 1 nødblanket pr. patient, hvorpå man kan anføre alle de ønskede analyser.
  • Nødblanketten kan printes fra RH-intranet:

Fremgangsmåde:

  • Mærk nødblanketten til Blodbanken og prøveglas med patientens navn, CPR-nr. og afdeling
  • Noter hvilke(n) analyse(r), der skal udføres
  • Foretag ID-kontrol og tag blodprøven
  • Send blodprøve og nødblanketten til Blodbanken.

Rekvirering (udlevering) af blodkomponenter til transfusion (bemærk punktet nedenfor vedr. Telemedicinsk udlevering)

  • Mail, telefonér, send en rekvirering via CSL booking eller mød op i Blodbanken og oplys

    • Afdeling
    • Bestillers navn og tlf.nr. (ved telefonisk rekvirering)
    • Patientens navn og CPR-nr.
    • Ønsket antal blodkomponenter
    • Haves ikke et tilgængeligt blodtypesvar på patienten på afdelingen, anmodes om et kopisvar af blodtypesvaret
    • Transport til rekvirenten sker som vanligt.

På hospitaler med Telemedicinsk udlevering (TMU) af blod 

  • Er nettet eller Blodbankens IT-system ude af drift, vil det ikke være muligt at udlevere blod via den telemedicinske blodudlevering.

Proceduren for udlevering af blod til transfusionskrævende patienter vil i givet fald være, at blodkomponenter udleveres direkte fra den blodbank, der normalt servicerer TMU på det pågældende hospital. Se punkt 2 ”Oversigt over hospitaler og blodbankfunktioner” i Livstruende blødning samt kontrollabel blødning - transfusionsstrategi.

  • Ring til pågældende blodbanks ekspedition og oplys følgende:

    • Afdeling
    • Bestillers navn og tlf.nr.
    • Patientens navn og CPR-nr.
    • Ønsket antal blodkomponenter
    • Haves ikke et tilgængeligt blodtypesvar på patienten på afdelingen, anmodes om et kopisvar af blodtypesvaret
    • Blodkomponenterne sendes med Taxa direkte til den rekvirerende afdeling.
  • Ved akut livstruende blødning gælder dog at:

    • I TMU blodkøleskabene (undtagen RH 2083) ligger på nederste hylde; 4 portioner 0RhD neg SAG-M (erytrocytsuspensioner) samt i udvalgte TMU-køleskabe 4 portioner frysetørret plasmakomponenter (LyoPlas). Se punkt 2 "Oversigt over hospitaler og blodbankfunktioner" i VIP'en: Livstruende blødning samt kontrollabel blødning - transfusionsstrategi.
    • Tag det nødvendige antal portioner SAG-M.
    • Meddel Blodbanken så hurtigt som muligt, at der er taget X antal portioner og oplys navn og CPR-nr. på patienten.
    • Husk at sende følgesedler på komponenterne retur til Blodbanken.

I TMU-køleskabet i Akutfunktionen Herlev vil der altid stå 3 ”Akut transfusionspakker” klar til afhentning.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitalsdirektioner/sygehusledelser er ansvarlige for at distribuere dokumentet til relevante afdelinger.
  • Center-, klinik- og afdelingsledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen.
  • SFR Immunologi er ansvarlige for at vedligeholde og opdatere dette dokument.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag