Bibeskæftigelse for læger - oplysningspligt

Vejledningen skal understøtte ensartede regler for lægers og tandlægers (når der nedenfor skrives læger, er tandlæger også indbefattet) bibeskæftigelse ved ansættelse i Region Hovedstaden og har fokus på, at lægers indsats i hovedstillingen hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt må påvirkes negativt af eventuel bibeskæftigelse.

Vejledningen er et ledelsesredskab i dialogen mellem den enkelte læge og ledelsen.

Tilbage til top

Vejledningen omfatter lægelige chefer, (cheflæger og ledende overlæger), overlæger og afdelingslæger, cheftandlæger, ledende overtandlæger, overtandlæger og specialtandlæger samt hospitalsdirektioner og centerledelser i Region Hovedstaden.

Tilbage til top

Bibeskæftigelse i denne vejledning: Lønnede eller ulønnede arbejdsopgaver, der ikke udføres på hovedarbejdsstedet eller som led i hovedbeskæftigelsen.

Tilbage til top

1. Bibeskæftigelsens forenelighed med hovedbeskæftigelsen

Ved ansættelse af en medarbejder forudsættes det, at denne kan yde en fuld og effektiv arbejdsindsats i stillingen, og at evt. bibeskæftigelse ikke kommer i konflikt med loyalitet og fleksibilitet overfor hovedarbejdsstedet.

Bibeskæftigelse, såvel lønnet som ulønnet, f.eks. undervisning, bestyrelsesarbejde, konsulentarbejde for anden offentlig myndighed, socialt arbejde mv. skal altid være af et omfang, der er foreneligt med den ansattes varetagelse af hovedbeskæftigelsen.

Det betyder bl.a. at:

• Bibeskæftigelsen ikke må hindre eller vanskeliggøre arbejdstilrettelæggelsen eller forringe fleksibiliteten på hovedarbejdsstedet, herunder må bibeskæftigelsen ikke medføre uhensigtsmæssige patientforløb og inoptimal udnyttelse af personale, udstyr, kompetencer, behandlingskapacitet mv. (f.eks. som følge af vanskeligheder med at sikre tilstedeværelse i over/merarbejds- og udbudssituationer), manglende muligheder for at realisere mål for service, kvalitet, aktivitet, produktivitet mv. eller forringelse af arbejdsvilkårene for øvrige ledere og medarbejdere på hovedarbejdsstedet.
• Bibeskæftigelsen ikke må indebære en risiko for inhabilitet eller andre former for interessekonflikter. Ved vurdering af eventuelle habilitets- eller interessekonflikter vil det være en skærpende omstændighed, hvis der knytter sig stærke (privat)økonomiske interesser til den pågældendes bibeskæftigelse; f.eks. i form af (med-)ejerskab eller lignende. Viderevisitering af patienter til behandling i privat regi kan eksempelvis ikke placeres hos personer, som har en personlig økonomisk og/eller ansættelsesmæssig interesse i de pågældende privathospitaler og klinikker.
• Bibeskæftigelsen ikke må have en negativ påvirkning af den pågældendes muligheder for at varetage ledelsesopgaver og prioritere deltagelsen i udviklingen af hovedarbejdsstedet, herunder tænkes bl.a. på kvalitetsudvikling i ydelser og effekten af indsatsen samt sikringen af gode rammer for samarbejde, forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter samt faglig og personlig udvikling og motivation blandt ledere og medarbejdere på hovedarbejdsstedet.
• Cheflæger, ledende overlæger/klinikchefer kan som hovedregel ikke have bibeskæftigelse bortset fra de tilfælde, der tidligere er nævnt at være undtaget fra oplysningspligten, dvs., bibeskæftigelse og øvrig ad hoc virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse af de opgaver, der påhviler det offentlige sundhedsvæsen. Eksempler på sådanne undtagelser kan være: undervisning, foredrag samt medvirken i aktiviteter i tilknytning til videnskabelige selskaber. Baggrunden for dette er bl.a., at de, som cheflæger/ledende overlæger/klinikchefer, har ansvaret for en optimal drift.

Særlige opmærksomhedspunkter

Det er den enkelte læges egen forpligtelse til enhver tid at være opmærksom på, at bibeskæftigelsens omfang ikke går ud over det, der er foreneligt med en tilfredsstillende varetagelse af hovedbeskæftigelsen.

Der må under ingen omstændigheder varetages opgaver i relation til bibeskæftigelse i arbejdstiden på hovedarbejdsstedet.

Hvis en læge, som følge af hovedbeskæftigelsen, har adgang til oplysninger eller viden, som kan give lægen, der har bibeskæftigelse f.eks. via medlem af en bestyrelse, (med)ejerskab eller anden tilknytning til en virksomhed, en potentiel konkurrencemæssig fordel, kan denne adgang være uforenelig med hovedbeskæftigelsen. (Det kunne være, men er ikke begrænset til, prissætning eller forbrugsdata for konkurrerende virksomheder, som ikke ellers er gjort offentlig tilgængelig).  

Det vil kræve en drøftelse med nærmeste leder hvorvidt læger, der har bibeskæftigelse f.eks. via medlem af en bestyrelse, (med)ejerskab eller anden tilknytning til en virksomhed, fortsat kan have adgang til f.eks. SAP, indkøbssystem, rapporter, kontrakter eller anden information, der kan give en potentiel konkurrencemæssig fordel.

Betaling for brug af udstyr

For læger, der har en aftale med hospitalet om brug af lokaler i forbindelse med bibeskæftigelse samt for overlæger ansat førend 1. januar 1996, som har overenskomstmæssig ret til at drive privat praksis fra hospitalet, skal der foreligge en skriftlig aftale om betaling for brug af hospitalsudstyr.

Tilbage til top

2. Omfanget af oplysningspligten

I dette afsnit beskrives de aktiviteter, der er omfattet af oplysningspligten og som skal indberettes til arbejdsgiveren.

Oplysningspligten til arbejdsgiver omfatter lægefaglig bibeskæftigelse ved:

1. privat sygehus/klinik
2. medicinalvirksomheder/apparaturleverandører
3. andre offentlige sygehuse

Ad a) Privat sygehus/klinik, egen klinik/ydernr. og lignende institutioner.

Oplysningspligten omfatter al lægelig bibeskæftigelse – fast og ad hoc – for privat ejede klinikker/hospitaler, herunder konsulentbistand (faglig rådgivning, undervisning mv.) og vagt-/beredskabsforpligtelse.

Oplysningspligten omfatter (privat) økonomiske interesser så som (med-)ejerskab af privat klinik/hospital og tilknytning i form af bestyrelsesposter.

Afgrænsning: Oplysningspligten omfatter ikke bibeskæftigelse i et ubetydeligt omfang f.eks. afholdelse af et enkelt kursus eller foredrag inden for samme kalenderår.

Ad b) Medicinalvirksomheder, apparaturleverandører og lignende.

Oplysningspligten omfatter al lægelig bibeskæftigelse – fast og ad hoc – ved medicinalvirksomheder/apparaturleverandører, herunder (deltids-)beskæftigelse, forskningsarbejde og løsere samarbejder f.eks. konsulentbistand (foredrag, undervisning og artikelskrivning).

Oplysningspligten omfatter (privat) økonomiske interesser så som (med-)ejerskab af medicinalvirksomheder eller apparaturleverandører og tilknytning i form af bestyrelsesposter.

Afgrænsning: Oplysningspligten omfatter ikke et enkeltstående tilfælde af bibeskæftigelse i et ubetydeligt omfang f.eks. afholdelse af et enkelt kursus eller foredrag inden for samme kalenderår.

Ad c) Andet offentligt sygehus

Oplysningspligten omfatter bibeskæftigelse ved andre offentlige sygehuse, som ikke er en del af ansættelsen ved hovedansættelsesstedet.

Afgrænsning: Oplysningspligten omfatter ikke (ulønnede) faglige samarbejder, der finder sted i enkelte tilfælde og i et ubetydeligt omfang.

Oplysningspligt i relation til Bekendtgørelsen om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr:

Oplysningspligten omfatter endvidere tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder, samt til specialforretninger med medicinsk udstyr.  Tilknytning er både faglige og økonomiske tilknytninger til en virksomhed. Oplysning til ansættelsesmyndigheden vedr. tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder, samt til specialforretninger med medicinsk udstyr erstatter ikke anmeldelses- og/eller ansøgningspligten til Lægemiddelstyrelsen, som lægerne selv skal forestå.

Økonomisk støtte:

Lægerne skal desuden af egen drift orientere ansættelsesmyndigheden om, hvilken økonomisk støtte de pågældende modtager fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv. til gennemførelse af forskningsprojekter, og om pågældende i øvrigt har økonomisk interesse i forskningsprojektet.

Udfærdigelse af attester:

For så vidt angår udfærdigelse af attester er der i Overenskomst for overlæger § 29, Aftale for lægelige chefer § 24, Overenskomst for underordnede læger § 30 fastlagt bestemmelser vedrørende lægers attestudfyldelse. Håndteringen af disse i Region Hovedstaden fremgår af bilag 2.

Tilbage til top

3. Ved ansættelsen

På baggrund af oplysninger fra lønsystemet vil lægen ved ansættelse automatisk modtage en e-mail på sin regionh mail-adresse, med link til registreringsskemaet som udfyldes. Hvis lægen har flere bibeskæftigelser, registreres alle bibeskæftigelser i skemaet.

Se bilag 1 for Forretningsgangene for den elektroniske registrering af lægers bibeskæftigelse.

Læger, der ikke er omfattet af oplysningspligten (typisk læger under uddannelse), opfordres ved start på ny afdeling til at drøfte eventuel bibeskæftigelse med den lægelige chef.

Oplysningsskemaet (se bilag 3) indgår i ansættelsesforløbet. Det er tilstrækkeligt at opbevare oplysningsskemaet i det elektroniske registreringssystem. Såfremt det ønskes, kan en godkendt kopi af oplysningsskemaet også opbevares i den elektroniske personalesag.

Tilbage til top

4. Samtale mellem lægen og ledelsen

Alle læger omfattet af ovennævnte aftale, der ønsker at påtage sig bibeskæftigelse, har forpligtelse til at anmode om en samtale med hospitalsdirektionen/centerledelsen i forhold til opfyldelse af oplysningspligt om bibeskæftigelse.

Lægen bør anmode om samtalen, forinden vedkommende indgår aftale om lægefaglig bibeskæftigelse. Dette gælder også ved fornyelse af eller væsentlige ændringer i eksisterende aftaler.

Samtaler med lægen om bibeskæftigelse gennemføres af hospitalsdirektion/centerledelse.

Det enkelte hospital kan fastsætte nærmere retningslinjer for den lokale procedure og tilrettelæggelse.

Vurderingen af, hvorvidt bibeskæftigelsen er forenelig med hovedbeskæftigelsen, forudsætter dialog om blandt andet:

• Bibeskæftigelses karakter/indhold
• Forventet omfang i tid
• Konsekvenser for arbejdstilrettelæggelsen på hovedarbejdsstedet
• Tilrettelæggelse af afspadsering, samt
• Bibeskæftigelsens forenelighed med efterlevelsen af mål, krav og forventninger formuleret i ledelsesgrundlag, funktions- og opgavebeskrivelser mv.
• Bibeskæftigelsens forenelighed med adgang til f.eks. SAP, indkøbssystem, rapporter eller kontraktinformation
• Samt de hensyn, der er nævnt i bilag til "Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse".

Beslutninger, om hvorvidt bibeskæftigelsen er forenelig med lægens ansættelsesforhold ved hospitalet, træffes af hospitalsdirektionen/centerledelsen og skal begrundes overfor lægen. Lægen skal have mulighed for at udtale sig på baggrund af en skriftlig begrundelse, inden der træffes endelig beslutning om, at bibeskæftigelsen ikke er forenelig med en tilfredsstillende varetagelse af hovedbeskæftigelsen. Dette sikrer, at beslutningen ikke træffes ud fra forkerte forudsætninger.

Direktionen på Rigshospitalet og i Psykiatrien skal træffe beslutning vedr. henholdsvis centerdirektørerne og centerledelserne.

Tilbage til top

5. Årlig opfølgning på lægens informationer om bibeskæftigelse.

Der afholdes årligt, f.eks. i forbindelse med MUS, en samtale med alle læger i Region Hovedstaden omfattet af "Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse", der har oplyst at have bibeskæftigelse.

Dette sker med henblik på, at de foreliggende oplysninger ajourføres. Den elektroniske indberetning kan tilgås via den lokale HR-ansvarlige. Forudses der i forbindelse med den årlige gennemgang ikke ændringer i bibeskæftigelsen inden for det førstkommende år, kan afdelingsledelsen til direktionen indsende en bekræftelse af, at der ikke forventes ændringer i bibeskæftigelsen i forhold til tidligere oplysninger.

Hvis en læge har bibeskæftigelse, har den pågældende pligt til at tage initiativ til en fornyet drøftelse, såfremt der sker ændringer i forhold til det tidligere oplyste, f.eks. udvidelse af timetallet, medejerskab af privatklinik o. lign. Drøftelsen skal altid ske forud for ændringens indtræden, uafhængigt af den faste årlige opfølgningssamtale.

Rapportering til Regionen

De samlede elektroniske registreringer af lægers bibeskæftigelse danner grundlag for Center for HR og Uddannelses årlige rapportering til koncernledelsen og forretningsudvalget vedrørende omfanget af bibeskæftigelse blandt læger i Region Hovedstaden omfattet af "Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse".

Tilbage til top

Hospitalet:

• Hospitalsdirektionen, center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlig for, at oplysninger om bibeskæftigelse indhentes ved ansættelse af lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger og at disse registreres i det elektroniske registreringssystem - herved bliver registreringen en del af den elektroniske personalesag.
• Hospitalsdirektionen/centerledelsen er ansvarlig for at sikre, at retnings­linjerne efterleves, herunder at der årligt holdes samtaler, hvor der følges op på tidligere indberettede oplysninger.
• Lokal HR-afdeling er ansvarlig for at bistå med validering i forhold til den årlige elektroniske registrering af lægers bibeskæftigelse samt understøtte en lokal høj svarprocent. 

Center for HR og Uddannelse:

• Center for HR og Uddannelse er ansvarlig for at vedligeholde det elektroniske registreringssystem og for, at de gemte oplysningsskemaer forbliver i systemet.

Center for HR og Uddannelse udtrækker data og rapporterer årligt til koncernledelsen og forretningsudvalget vedrørende omfanget af bibeskæftigelse for læger i Region Hovedstaden omfattet af "Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse".

Tilbage til top

• Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse indgået mellem Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger og Regionens Lønnings og Takstnævn
• Tjenestemandsregulativet § 15, stk. 1
• Funktionærlovens § 15
• Attester: Overenskomst for overlæger § 29, Aftale for Lægelige chefer § 24, Overenskomst for underordnede læger § 30, Overenskomst for tandlæger § 22
• Sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomhed

Regionale vejledninger

• Medarbejderudviklingssamtalen - MUS -, Stillingsbeskrivelse og kvalifikationsevaluering
• Personalesagen
• Rekruttering og ansættelse i Region Hovedstaden
• Sundhedspersonalets kvalifikationer - autorisation og uddannelsesbeviser
• Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger

Tilbage til top

Bilag 1 Forretningsgangene for den elektroniske registrering af lægers og tandlægers bibeskæftigelse

Bilag 2 Overenskomstmæssige bestemmelser vedrørende attester

Bilag 3 Lægens skema - registrering af bibeskæftigelse

Tilbage til top