At ensrette udrednings- og behandlingsforløb for patienter med arterielle ben- og fodsår, samt sikre kontinuitet i patientforløbet på tværs af afdelinger og hospitaler i Region Hovedstaden.
Sundhedsfagligt personale ansat på Region Hovedstadens hospitaler, der behandler patienter med arterielle ben- og fodsår.
Iskæmiske sår: Sår på fod og crus er karakteriseret ved manglende spontan heling og arteriel insufficiens. Jo lavere distalt blodtryk jo dårligere helingspotentiale. Ankel-brachial-indekset (ABI) = højeste ankelsystoliske tryk /højeste arm systoliske tryk.
Iskæmiske sår opstår ved reduceret arteriel blodtilførsel, forårsaget af arteriosklerose med progredierende vægfortykkelse og trombosering. Lavere perifert arterielt blodtryk medfører reduceret udveksling af nærings-/affaldsstoffer mellem blodbanen og cellerne, hvorved der opstår celledød, og dermed symptomer på iskæmi.
Ved reduceret blodtilførsel til ekstremiteten opstår der nemt sårdannelse.
Sjældnere ses andre arterielle sygdomme som f.eks. Mb. Buerger, Mb Raynaud, som også kan give anledning til sårdannelse.
Arterielle sår på fødder og crura forudgås ofte af en periode, hvor der har været symptomer med claudicatio intermittens og/eller iskæmiske hvilesmerter.
Arterielle sår opstår primært perifert på ekstremiteterne, hyppigst på tæer, fødder og underben.
Sårstørrelsen kan variere fra "knappenålshoved" til store dybe sår, der involverer dybere liggende struktur som muskel, sene og knoglevæv.
Sårkanterne er typisk skarpt afgrænsede med ingen eller sparsomt granulationsvæv. Sårbunden kan være præget af sorte eller gule nekroser.
Såret kan starte som et traumesår, som ikke vil hele.
Klassiske kliniske symptomer på iskæmi er:
OBS! Diabetikeren med neuropati kan have varme fødder samt manglende eller sparsomme smerter.
Diagnosen stilles på baggrund af ovenstående kliniske kendetegn og suppleres med følgende kliniske undersøgelser:
KREDSLØBSVURDERING
Iskæmi kræver kirurgisk behandling i form af arteriel revaskularisering ex.:
Mindre end 5 % er inoperable. For disse patienter kan amputation komme på tale. Dog kan patienter, der er fundet inoperable have helingspotentiale ved dannelse af kollaterale kar, som er arterielle småkar, der fører blodet udenom den okkluderende arterie. Dette kræver dog massiv gangtræning.
Tørt gangræn og tørre mumificerede tæer holdes tørt evt. med anvendelse af ikke fugtgivende bandage.
Vådt gangræn bandageres med absorberende bandage. Skal tilses dagligt og hos diabetikere skal der lægeligt vurderes indikation for kirurgisk revision/amputation.
Tørre sår holdes tørre evt. med anvendelse af ikke fugtgivende bandage og skal aflastes.
Væskende sår behandles med absorberende bandage, typisk skumbandage. Ved blottet muskel, sene og/eller knogle er det vigtigt, at disse beskyttes og behandles efter principperne om fugtig sårheling.
Ved lugtgener kan der anvendes antibakterielle bandager eller kulbandage med eller uden sølv. Kirurgisk revision skal overvejes.
Sår præoperativt hos diabetikere skal tilses dagligt.
Efter revaskularisering
Tæer med gangræn skal amputeres. Ved diabetes lades såret som hovedregel åbent til heling fra bunden.
Nekroser revideres.
Ved diabetes er der ofte behov for smårevisioner, indtil såret er dækket af granulationsvæv.
Udføres efter behov alt efter sekrektionsmængde, dog min. 2 gange ugentlig.
Ved diabetes dagligt stigende til hver 2. – 3. dag, når der er helingstegn. Kan overgå til 2 gange ugentlig, når der er granulationsvævsdække.
Medikamentel behandling
Ved tegn på infektion og efter amputationer iværksættes antibiotisk behandling, forudgået af podning.
Ved diabetes fortsættes til såret er dækket af granulationsvæv.
Der skal foretages røntgen eller MR-scanning af foden, evt. knoglescintigrafi.
Ved ostitis er der behov for kirurgisk revision.
Andet
Kompressionsbehandling må kun anvendes efter lægelig ordination. Kompression på et ben med arteriel sår må anvendes, hvis patienten kan tolerere dette. Det kræver omhyggelighed med anlæggelse af kompression og at huden på underekstremiteterne observeres hyppigt, da der er risiko for tryk og nye sår.
Der kan evt. anvendes IPC (Intermitterende pneumatisk kompression) eller kompression med reduceret tryk).
I behandlingen skal der være fokus på aflastning af ekstremiteten – fodtøj, nat skinner, hælaflaster, trykaflastende madras etc.
Stillingtagen til årsag til arteriosklerosen, for at forebygge yderligere forværring via vejledning og støtte til livsstilsændring og medikamentel behandling i form af blodfortyndende og statinbehandling.