Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag
Genveje til indhold
Formål
At understøtte ensartet mulighed for alle kvinder/forældre, der ønsker at amme, så de får mulighed for at komme godt i gang med amningen, og tilegner sig viden og færdigheder om amning og barnets trivsel.
Målgrupper og anvendelsesområde
Vejledningen omfatter jordemødre, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der varetager ammevejledning af barselskvinder/forældre de første døgn efter fødsel af raske mature nyfødte børn.
Definitioner
HOT: Hands Off Technique/Hands Off
Fuld amning: Barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelsen fra hospitalet.
Delvis amning: Barnet får - ud over modermælk - modermælkserstatning eller anden kost flere gange om ugen eller dagligt.
Fremgangsmåde
En god ammestart øger sandsynligheden for fuld amning, indtil barnet er omkring 6 måneder, og delvis amning indtil 12 måneder eller længere, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
1. Amning det første døgn
Amning, som kommer godt i gang allerede i det første døgn efter fødslen, har betydning for barnets trivsel. Og en god ammestart sikrer dannelsen af prolaktin receptorer i brystet og dermed en hurtigere og mere sufficient mælkedannelse.
Lige efter fødslen anbefales:
- Uforstyrret hud mod hud-kontakt mellem mor og barn, indtil barnet har suttet første gang.
Ved uforstyrret hud mod hud-kontakt efter fødslen, får flere etableret en velfungerende amning. - At barnet selv finder vej til brystet, understøttet af moderen.
Ved understøttelse af barnets naturlige evne til at finde brystet, er der større sandsynlighed for, at barnet får en god sutteteknik lige fra starten. Selv en kort adskillelse af mor og barn kan forstyrre processen. - At faderen/partneren opfordres til hud mod hud-kontakt med barnet, hvis mor og barn er adskilt lige efter fødslen.
- At starte forfra og lægge barnet hud mod hud, hvis barnet ikke har suttet effektivt efter fødslen.
Det er aldrig for sent at starte forfra, og det kan stimulere barnets naturlige evne til at få godt fat om brystet. - Undgå brug af suttebrik det første døgn. Problemet skal forsøges løst uden suttebrik ved mindst tre måltider. Afvent om ammestøtte hjælper. Konferer altid med en kollega.
Ammehyppighed det første døgn:
- Ubegrænset adgang til brystet. Specielt i den første tid efter fødslen er hyppig amning vigtig.
- Barnet lægges til, så snart det viser tegn på sult og/eller suttelyst.
Forældrene informeres om de første tegn på sult/suttelyst og opfordres til at tilbyde brystet ved disse tegn (Figur A). - Undgå brug af suttebrik det første døgn. Forsøg først andre muligheder for at etablere amning og afhjælpe ammeudfordringer inden suttebrikken introduceres. Behov for suttebrik er en indikator for ammeudfordringer og introduktion af suttebrik bør ikke være førstevalg til at løse ammeudfordringer.
Er barnet forkvalmet eller træt, lægges barnet hud mod hud. Får barnet ikke suttet effektivt, anbefales det at påbegynde stimulation af brystet med hånden eller brystpumpe afhængigt af, hvilken metode moderen foretrækker. Moderen opfordres til - regelmæssigt - at malke lidt colostrum ud, indtil barnet selv kan stimulere brystet. Udmalket colostrum bør gives til barnet.
Forældrene informeres om, at det er normalt, hvis der ikke ses colostrum eller kun små mængder colostrum ved stimulation af brystet indenfor det første døgn.
Figur A
###TABEL_1###
Behov for stimulation af mælkeproduktionen
Der kan være behov for at påbegynde stimulation af mælkeproduktionen, hvis amningen ikke er kommet godt i gang inden for de første 24 timer.
- Hvis barnet ikke har suttet effektivt 6-8 timer efter fødslen, anbefales det at stimulere brysterne ved håndudmalkning.
- Hvis barnet ikke har suttet effektivt 12 timer efter fødslen, anbefales stimulation med brystpumpe eller håndudmalkning efter, hvad moderen foretrækker.
- Det anbefales at stimulere 4-5 gange det første døgn. Ved stimulation med brystpumpe anbefales dobbelt udmalkning.
- Hvis barnet har suttet effektivt efter fødslen, men ikke efterfølgende påbegyndes stimulation efter ca. 18 timer.
2. Amning fra andet døgn
Ammehyppighed og varighed fra andet døgn:
- Fortsat amning efter barnets behov. Amning efter behov sikrer i langt de fleste tilfælde, at barnet får, hvad det har brug for (udbud/efterspørgsel). Dog anbefales mindst 8 gange effektiv amning i døgnet.
Forældrene informeres om barnets almindelige trivselstegn således, at de kan reagere, hvis barnet ikke trives (Figur B). - Som udgangspunkt er der ingen begrænsning på, hvor længe barnet må ligge ved brystet. Varigheden af den enkelte amning skal ikke begrænses for at forebygge sårede og ømme brystvorter, men sutteteknikken skal vurderes, Og barn hjælpes til at få god ammeteknik
- Forældrene informeres om sutteteknik og om, at barnet selv slipper brystet, når det er færdigt, at barnet kan stimuleres let, hvis det sutter sjældent eller er faldet i søvn.
Figur B
###TABEL_2###*Se pjecen fra Sundhedsstyrelsen/Komiteen for Sundhedsoplysning: Tjek bleen.
3. Ammevejledning
Som udgangspunkt bruges HOT i forbindelse med ammevejledning, dvs. mundtlig vejledning, som tillader moderen selv at lægge barnet til brystet. HOT styrker moderens evne til at klare amningen selv.
Moderen tilbydes kun aktiv hjælp, hvis der ikke er andre muligheder. Undgå så vidt muligt at berøre bryst eller barn, da det kan overskride moderens grænser. Hvis det vurderes, at mors bryst skal berøres, er det vigtigt at spørge om tilladelse.
Trivselsvurdering
Under indlæggelse vurderes barnets trivsel mindst én gang dagligt. I forbindelse med hjemmebesøg eller besøg i ambulatoriet, vurderes barnets trivsel ligeledes.
- Ammehyppighed, herunder vurdering af sutteteknik.
- Vågen og opmærksom og til at berolige, hvis det græder (ikke sløvt).
- Afføring svarende til alderen (se Bilag 1).
- Vandladning svarende til alderen.
- Normal hudfarve, herunder ikke grå/blegt, og udvikling af gulsot.
- Evt. behov for vægtkontrol.
Ansvar og organisering
- Hospitals-, sygehus- og centerledelse er ansvarlig for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
- Afdelings- og klinikledelsen, der er ansvarlig for det normale barselsforløb, herunder amning af den raske mature nyfødte, er ansvarlig for, at vejledningen implementeres og efterleves af relevante sundhedsfaglige medarbejdere.
- Den enkelte sundhedsfaglige medarbejder, der varetager barselsforløbet for barselskvinden og det nyfødte barn/familien, er ansvarlig for at kende og anvende denne vejledning.
Referencer
- Amning – en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2021
- Anbefalinger for Svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen 2021
- Monitorering af vækst hos 0-5 årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger. Sundhedsstyrelsen 2015, kap. 3
- Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2011
- Tjek bleen – den viser, hvordan jeres barn har det. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning
- Trivselsskema: Sådan kan du se, at dit barn trives. Trivselsskemaet er udviklet i samarbejde mellem fødestederne Herning og Holstebro samt Sundhedsplejen i Herning, Holstebro, Struer, Lemvig, Ikast/Brande og Ringkøbing/Skjern kommuner.
